Stop dummebøderne – de skader samfundsøkonomien

Arbejdsmarked. Folketinget skal vedtage ny lov om beskyttelse af forretningshemmeligheder. Tænk jer godt om.

Medarbejdere kan i realiteten ikke nægte at underskrive konkurrenceklausuler. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Der bruges dummebøder på det danske arbejdsmarked, og det er vores oplevelse, at de bliver mere og mere almindelige.

Dummebøderne er aftalt i ansættelseskontrakterne.

De forpligter medarbejdere til at betale mellem 50.000 og en million kr. hvis de overtræder markedsføringslovens regler om forretningshemmeligheder.

Ud over bøden skal medarbejderen også betale almindelig erstatning og eventuel straf.

I realiteten kan medarbejdere ikke undslå sig aftaler om dummebøder. Lad os illustrere med en dialog:

Chef: Jeg vil gerne ansætte dig. I kontrakten er en bestemmelse om, at du skal betale mig seks måneders løn, hvis du tager mine forretningshemmeligheder.

Jobansøger: Det er mange penge og lyder ude af proportioner. Det vil jeg ikke.

Chef: Har du da tænkt dig at stjæle mine forretningshemmeligheder? For så tror jeg ikke, du skal arbejde hos mig.

Jobansøger: Nej, selvfølgelig ikke og jeg vil virkelig gerne have jobbet, så OK.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I realiteternes verden kan jobansøgere ikke undslå sig sådan en aftale i deres ansættelseskontrakter.

Men er det så slemt med de dummebøder eller konventionalbøder, som de hedder i kontrakterne?

Ja, det er slemt af to årsager: For det første er det et juridisk grundprincip, at straffe og erstatning skal udmåles propor­tionalt med overtrædelsen og de skader, den har medført.

Indførelsen af dummebøder for over­trædelse af markedsføringsloven medfører, at dette grundlæggende princip sættes ud af kraft.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

For det andet medfører de høje dummebøder, at mange arbejdstagere ikke tør tage arbejde hos en konkurrent eller starte egen virksomhed i bar skræk for at blive mødt med massive krav fra deres tidligere arbejdsgiver.

Selv om kravene er ubegrundede, vil deres størrelse medføre både søvnløshed, og at nogle medarbejdere må opgive at blive i deres nye job. De tør simpelthen ikke andet, når de f.eks. bliver mødt at krav på f.eks. 50.000 kr. om måneden fra deres tidligere arbejdsplads.

Dummebøder giver begrænsninger i arbejdstagermobiliteten.

Det kan give en lille fordel for den arbejdsgiver, der skaber den, men den medfører langt større skade for medarbejderne og for de virksomheder, der reelt ikke får mulighed for at hyre de medarbejdere, de helst vil have.

Det er let og attraktivt for virksomheder at indsætte klausuler med dummebøder i ansættelseskontrakterne, men det påfører medarbejdere, andre virksomheder og samfundsøkonomien skade.

Inden længe skal Folketinget vedtage en ny lov om beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Det er en god lejlighed til at få indført et forbud mod dummebøder på arbejds­markedet.