Stjerneforfatter efter anklager om transfobi: En hel generation af unge er skrækslagne for at udtrykke de forkerte holdninger

Kætterjagt, arven fra Bismarck og ukritisk NATO-begejstring. Tre internationale citater fra ugen, der gik, sætter ord på verden lige nu.

En hel generation af unge mennesker er tilbøjelig til selvcensur, mener forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. STEPHANE DE SAKUTIN

Frygten for at stikke ud med afvigende holdninger på de sociale medier er efterhånden så omfattende, at en hel generation af unge mennesker er tilbøjelig til selvcensur. I hvert fald ifølge den nigeriansk-amerikanske bestsellerforfatter Chimamanda Ngozi Adichie. På sin hjemmeside beretter hun om sin oplevelse med at blive uretmæssigt hængt ud som transfobisk (hadefuld over for transpersoner, red.) af en tidligere bekendt. Jagten på kættere handler mindre om sandhedssøgen end om at markedsføre sig selv som et bedre mennesker, skriver Adichie.

»Og derfor står vi nu på de sociale medier med en generation af unge mennesker, der er skrækslagne for at have de forkerte holdninger i en grad, så de berøver sig selv muligheden for at tænke, lære og vokse. Jeg har talt med unge mennesker, der fortæller mig, at de er rædselsslagne ved tanken om at tweete noget som helst, at de læser og genlæser deres tweets, fordi de frygter at blive angrebet af deres egne. Forestillingen om andres gode intentioner er død. Det handler ikke om godhed, men om at fremstå god. Vi er ikke længere mennesker. Vi er engle, der kæmper om at ud-engle hinanden. Gud bevare os. Det er obskønt.«