Stiv valutakuling fra vest

Den kraftigste dollarsvækkelse siden 1986 har ædt kursgevinsterne på amerikanske aktier.

Tine Choi, cefstrateg, Danske Bank.
Læs mere
Fold sammen

Aktiemarkedet kan være et stormfuldt og utaknemmeligt ocean at navigere på. Uanset hvor dygtigt og omhyggeligt, du håndplukker de rette selskaber at investere i, kan du pludselig blive blæst komplet ud af kurs af større kræfter, som du på ingen måde er herre over.

Skrækeksemplet er finanskrisen, som var en kategori 5-orkan, men mindre kan også gøre det, og i 2017 har vi oplevet stiv kuling fra vest i form af en massivt faldende dollarkurs over for euro og den danske krone.

Selv om de færreste investorer bekymrer sig om valutakurser, når de investerer i aktier, kan valutabevægelser rent faktisk få meget stor betydning for dit og mit afkast. I USA har lokale investorer hen over sommeren jublet over historisk høje aktiekurser, hvor S&P 500-indekset har sat den ene kursrekord efter den anden, men alligevel har 2017 været et skuffende år for mange danske investorer med amerikanske aktier i porteføljen. Selv om S&P-indekset er steget ni pct. i år, har dollarfaldet nemlig ædt hver en cent af afkastet, når vi omregner til danske kroner. Euroen er styrket 11 pct. siden åretsbegyndelse, og dermed har vi til dato oplevet den kraftigste dollarsvækkelse siden 1986. Men hvorfor er det gået sådan, og er det noget, man som investor kan gardere sig imod?

De færreste havde på forhånd forventet et så voldsomt dollarfald i 2017 – jeg havde heller ikke set det komme. Men en række faktorer har tilsammen udløst dollar­nedturen, der tog til i styrke hen over sommeren.

Her taler vi blandt andet om Donald Trumps manglende politiske formåen samt kombinationen af robust økonomisk vækst og formindsket politisk risiko i Europa efter veloverståede valg i Frankrig.

Den positive udvikling i Europa har fået mange internationale investorer til at søge mod europæiske investeringer, hvilket understøtter euroen og svækker valutaen i de lande, hvor pengene kommer fra – som f.eks. USA. Samtidig har de senere måneders lave amerikanske inflationstal reduceret sandsynligheden for renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, og det rammer også dollarkursen negativt.

Den faldende dollarkurs rammer afkastet fra amerikanske aktier mest direkte, men heller ikke europæiske aktier går fri af valutabevægelserne.

Den svækkede dollar forringer konkurrence­evnen for europæiske virk­somheder – deres varer og serviceydelser bliver dyrere på eksportmarkederne. Derfor er det ikke underligt, at mange aktie­analytikere i øjeblikket nedjusterer deres forventninger til indtjeningen i europæiske virksomheder, og at opturen på det euro­pæiske aktiemarked de seneste måneder er bremset.

De kommende 12 måneder forventer jeg yderligere en mindre svækkelse af dollaren, men det får os ikke til at krybe i ly som investorer.

Indtil videre fastholder vi vores moderate overvægt i aktier med fokus på europæiske aktier, men som altid også med en betydelig andel af amerikanske aktier i vores porte­følje. For overordnet ser den globale økonomi stærk ud, og som investor bør man – valutabevægelser eller ej – altid sprede sin risiko på tværs af lande og regioner.

I nogle perioder giver valutabevægelserne medvind for afkastet, i andre perioder modvind – det er naturens orden på aktiemarkedet. Og selv om det er muligt at afdække sin valutarisiko, er det som tommelfingerregel ikke noget, vi gør med aktier. Her investerer vi for fuld skrue.