Sportificering: Rigtige iværksættere er ikke ironmen

Det giver resultater på bundlinjen at ansætte en topchef, der præsterer at løbe 42 kilometer i rap.

Ægte iværksætteri er så hårdt arbejde, at det er alt andet end en tilværelse med tid og overskud til at til at træne til en ironman, skriver Magnus Kjøller. Modelfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Det afspejler sig direkte i aktiekurserne, hvis han samtidig dyrker crossfit. Har han gennemført en ironman, er lykken gjort.

Det er i hvert fald den opfattelse, man får, hvis man tror erhvervsmedierne, der selv har gjort det til en sport at sprede historien om den fitness-fanatiske og succesfulde virksomhedsleder.

Jeg skal ikke kunne vurdere, om det ikke skulle være sandt nogen steder, om end det virker usandsynligt, at sportskompetencer i dag skulle sige noget om din forretnings­evner, ligesom golf næppe gjorde det dengang, det var et statussymbol i erhvervslivet. Det, jeg kan sige med sikkerhed, er, at de dygtigste iværksættere, jeg har mødt, ikke har haft tid til at træne op til et maraton eller til at gå tidligt for at kunne nå til holdtræning i Fitness.dk klokken 18.45.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Hvis ikke de er lænket til en kontorstol og skriver koder til langt ud på natten, så er de konstant ude for at sikre salg eller finansiel opbakning til deres virksomhed.

Det øjeblik, en virksomhed måler sine ledere på andet end de resultater, de opnår, ja, så er man allerede ét åndedræt tættere på virksomhedens sidste.

Og der er god grund til at gå op i historien om sportificeringen af erhvervslivet. For det forvrider virkeligheden. Det skaber en illusion om, hvad det vil sige, at være dygtig og professionel, og det har som resultat, at tusindvis af unge mennesker tror, at det at zigzagge mellem træningscenteret og CBS kaster sig noget af sig.

Jeg har personligt oplevet alt for mange gå ind i tilværelsen som iværksætter med ideen om, at hvis man er succesfuld på det, omgangskredsen måler en på, bliver man også en succesfuld iværksætter. Men efter måneder, hvor anerkendelsen, de lækre babes og den dyre sportsvogn udebliver, knækker de nakken på det kæmpe arbejde, der ligger foran dem.

Men iværksætteri er alt andet end fitness-stjerner og glamour. Det er hårdt arbejde. Det er til tider fuldkommen social isolation fra omverden. Det er årevis med manglende anerkendelse. Og det er alt andet end en tilværelse, hvor man har tid og overskud til at træne op til en ironman.

Det betyder ikke, at iværksætteri ikke er arbejdet værd: Det er det i høj grad. Men det betyder, at medierne har et ansvar for at fortælle et sandfærdigt billede af, hvad en dygtig forretningsmand er.

Så lad os sige det som det er. Rigtige iværksættere er ikke ironmen: De har travlt med at arbejde.