Sommertid og klargøring til snerydning

I to tænkte eksempler på snerydning repræsenterer styringsmodellerne hver sin organisationstænkning. Vælg selv, hvad du synes er bedst.

»Det hævdes i meget managementlitteratur, at »kultur spiser strategi til morgenmad«. Jeg tror også, man kan sige, at »værdier spiser regler til frokost«. Og at »tillid burde spise kontrol til aftensmad«!« skriver Alfred Josefsen i sin kronik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sommeren 2013 har allerede skrevet sig ind i historie-bøgerne blandt de bedste og mest solrige. Og om ikke så længe skal vi vænne os til kortere dage, et køligere klima og måske også regn og blæst. For ikke at tale om snevejr, fygning og isede forruder.

Nye opgaver skal udføres, og hvordan gør vi så det? Spørgsmålet er stillet på dagen, hvor Produktivitetskommissionen har offentliggjort idékateloget over mulige milliardforbedringer i den offentlige sektor og på en dag, hvor FTF har offentliggjort, at 60 mio. arbejdstimer spildes på bureaukratiske kontroller.

Jeg vil i dag præsentere to forskellige modeller for, hvordan snerydningen principielt kan organiseres. Så kan vi jo altid drøfte, om disse modeller kan skabe associationer til andre sektorer og dele af samfundet.

I Centralstrup Kommune har man valgt at styre snerydningsmateriellet fra en særlig kommandostation i teknisk afdeling på rådhuset. Når snevejret sætter ind, rykker den ansvarlige for kommunens snerydningstjeneste ind i kommandocentralen, som er i radiokontakt med kommunens ti sneplove. Kommandocentralen modtager opkald fra borgerne med ønsker om snerydning og har i øvrigt adgang til alverdens vejrtjenester og vejrudsigter, og fra denne position meddeles respektive kørselsopgaver til de udførende sneplove. »Vogn 6 bedes snarest gennemføre rydning af Øster Bakke og fortsætte gennem Nørre Alle til Vestergade og Sønderstræde. Vogn 6 bedes rapportere til kommandocentralen, når en vej er ryddet, således at seneste rydningstidspunkt kan registreres med henblik på at sikre en optimal afvikling af den samlede snerydning og for at undgå dobbeltkørsel og dobbeltrydning af de samme vejstrækninger.«

Det viser sig ofte, at sneen falder ujævnt i kommunen, og chaufførerne klager over, at man ofte bliver bedt om at rydde veje uden nævneværdig sne, og samtidig er det vurderingen, at veje med større snemængder efterlades uden snerydningsservice.

Hertil reagerer kommunen med opsætning af videoovervågningskameraer på de vigtigste strækninger, således at kommandocentralen kan afgive de bedst mulige beslutninger om sneplovenes færdsel i området.

Den detaljerede og præcise styring af sneplovene i Centralstrup kan imidlertid ikke længere håndteres af den snerydningsansvarlige, fordi vurderingerne af videomaterialet kombineret med dokumentationen af den udførte rydning er så arbejdskrævende, at der må ansættes tre yderligere ressourcer på kommandokontoret til at sikre den optimale ledelse af snerydningen. Af de yderligere ressourcer viser det sig dog, at det er muligt at omsætte den fine registrering af snerydningstjenesten, således at der kan føres helt konkret bevis for, hvordan sneplovenes indsats fordeles på veje, og hvor effektiv hver enkelt køretøj har vist sig at være i forhold til de andre. Som en sideeffekt kan materialet i øvrigt omsætte dataene til statistikker over fordelingen af snemængder i respektive områder, hvilket igen må formodes at kunne indgå i fremtidige dimensioneringer af funktionen.

For at sikre sig borgernes opbakning til snerydningsfunktionen gennemføres efter hvert større snefald en borgerundersøgelse, hvor borgernes tilfredshed med rydningstjenesten kortlægges. Det aktuelle tilfredshedstal er 69,4 – en forbedring på 0,7 i forhold til seneste måling.

I Lokalkøbing Kommune han man valgt at anlægge et andet perspektiv. Her tænker man, at snerydningsopgaven kan gennemføres af ti plove, som geografisk placeres i hver sit område i kommunen, og således at hver chauffør har ansvaret for et givet antal veje i et givet geografisk område. Man har i Lokalkøbing ingen kommandoenhed, idet man blot har bestilt en sms-service fra vejrtjenesten, såfremt der forventes mere sne end x centimeter.

Chaufførerne modtager selv denne varsling fra vejrtjenesten. Chaufføren planlægger sin rute i distriktet, og planen er ikke mere fast, end at den kan korrigeres i forhold til de aktuelle og konkrete snemængder i distriktet. Chaufføren kender området og er bekendt med hvilke veje, der primært anvendes på respektive tidspunkter.

Chaufføren rapporter sin kørselstid. Hvornår han kører ud, og hvornår han vender hjem. Der rapporteres i øvrigt hverken på timeniveau eller vejniveau. Succeskriteriet er borgertilfredsheden og færrest mulige kundeklager.

I Centralstrup er regler, disciplin, styring og kontrol i fokus. I Lokalkøbing handler det især om ordentlige værdier og det personlige ansvar for at gøre det, der forventes.

Styringsmodellerne er mere end blot forskellige. De repræsenterer hver sin ideologi. Hver sin organisationstænkning. I det ene tilfælde gælder det at samle data ind til en central beslutningsenhed, som mener sig bedre til at træffe beslutninger baseret på video, end i det andet tilfælde, hvor det er de aktuelle vejrforhold og færdselssituation, som afgør, hvad den enkelte chauffør beslutter.

Gad vide, hvilken kommune, der er bedst i disciplinen snerydning? Og gad vide, hvem der er bedst i disciplinen omkostningseffektivitet?

Det hævdes i meget managementlitteratur, at »kultur spiser strategi til morgenmad«. Jeg tror også, man kan sige, at »værdier spiser regler til frokost«. Og at »tillid burde spise kontrol til aftensmad«!

Go søndag og lad os nyde, at der stadig er lang tid til at planlægge snerydningsindsatsen!