Solcellesag skriger på ansvarsplacering

Det er ikke så meget det, at en ny lov får nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og derfor igen må ændres eller igen tages af bordet. Det er mere det, at politikere og embedsmænd synes at forsøge at feje en problematisk håndtering af sagen ind under det – undskyld udtrykket – berømte gulvtæppe.

Solcellesagen er kompliceret og kompliceres endnu mere af, at politikertoppen kun vil tillade Rigsrevisionen at undersøge en flig af sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Den såkaldte solcellesag, som Berlingske Business har afdækket, indeholder efterhånden så mange dunkle punkter, at en fuldtonet undersøgelse må være på sin plads. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har fået en næse for sin og ministeriets håndtering af sagen, og nu står slagsmålet om, hvorvidt Rigsrevisionen skal gå ind i sagen med en fuld granskning. Nej, lyder det fra regeringens fire tungeste ministre. Det dur ikke, Og så kommer den noget finurlige forklaring; Rigsrevisionens undersøgelse skal begrænses, fordi denne særlige statsrevision ikke bør gå ind og vurdere lovforberedende arbejde.

Solcellesagen er kompliceret og kompliceres endnu mere af, at politikertoppen kun vil tillade Rigsrevisionen at undersøge en flig af denne sag. Men hvem skal da undersøge sagen og konstatere det ansvar, der skriger på placering?

For uindviede handler solcellesagen i meget kort træk om en ny lov, som løb af sporet. En ny lov om tilskud til opførelse af private solcelleanlæg og således en tilskudsordning, som flugtede med et grønt image. Initiativet endte ikke helt i den grønne boldgade, som det var tiltænkt. Pludselig tårnene en milliardregning sig op – stik imod lovens intentioner. Derfor skulle loven ændres. Nu har godt 90.000 danskere fået deres solcelleanlæg. Overvejende bliver de betalt ved at drosle ned på andre grønne investeringer.

Sagen er så yderligere forværret af, at mens politikere og embedsmænd i blandt Energistyrelsen i flere måneder arbejdede med et lovindgreb, så gav man over for offentligheden og solcellebyggere udtryk for, at de bare kunne gå i gang. Underforstået at der ikke var noget indgreb undervejs. Her burde det politiske apparat måske være stoppet op og have stillet alle sagerne i bero – som minimum.

Solcellesagen er en rigtig møgsag for Lidegaard & Co., hvor fejl og huller er snublet over hinanden, og derfor bør det politiske apparat selvfølgelig lukke op og lade Rigsrevisionen komme til bunds i sagen.