Slip de studerende løs

Arbejdskraftmangel i

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Regeringens udspil til, hvordan man skaffer flere hænder på det danske jobmarked, fokuserer på den ældre generation og andre grupper, hvor indsatsen først vil give resultater efter lang tid. Det er klogt, men der bør også være fokus på yngre grupper, hvor der virkelig er arbejdskraftværdi at hente både på kort og lang sigt.

Regeringens netop fremlagte forslag til, hvordan vi i Danmark kan øge arbejdskraftudbuddet, er en god start, men det er langtfra tilstrækkeligt, da der er oplagte muligheder, som ikke er en del af udspillet.

Regeringens forslag fokuserer bl.a. på en befolkningsgruppe, der i en moden alder er særdeles bevidst om, hvorvidt de ønsker at gå på pension eller forblive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil lokke disse pensionsmodne danskere ved at give dem en kontant bonus, hvis de bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet er, om en bonus vil ændre det grå gulds adfærd? Mange af dem vil sandsynligvis ønske at fortsætte på arbejdsmarkedet uanset hvad, alene fordi de stadig har lyst og energi og føler, at de har noget at bidrage med.

Et andet sted, hvor der uden tvivl vil være hurtige og sikre gevinster og hvor man derfor også bør sætte ind, er i forhold til studerende. De er i dag forhindret i at arbejde mere på grund af forskellige bureaukratiske og tekniske begrænsninger, der sætter loft over, hvor meget de må tjene ved siden af deres studier.

Afskaffer man de begrænsninger, og lader man de studerende selv afgøre, hvor meget de ønsker at arbejde, vil det medvirke til at øge arbejdskraftudbuddet. Mange studerende ønsker at arbejde mere og har tid og mulighed for det. Men de er forhindret i at gøre det, fordi der er en 100 % marginalbeskatning, hvis man tjener for meget som studerende. Det er uhensigtsmæssigt af flere årsager.

For det første vil og kan mange studerende godt arbejde mere end de gør, uden at det går ud over studierne. Der skyldes, at der er forskel på både de studerende selv og på, hvor krævende de enkelte studier er. Enhver ved, at det er mere krævende at læse til læge end til lærer.

For det andet sender det et dårligt signal til de resursestærke studerende, der har mod på at yde en ekstra indsats, at de bliver straffet af staten, hvis de prøver. Denne mekanisme er udtryk for en forældet lovgivning, der lægger en dæmper på dem, der vil og kan, frem for at sætte de overordnede rammer for virkelystne borgere.

For det tredje er det uhensigtsmæssigt, fordi de studerendes faglige niveau faktisk højnes af de praktiske erfaringer, de får fra deres studiejobs.

Danske kandidater er ganske enkelt mere jobparate end deres brødre og søstre i lande, vi normalt sammenligner os med, fordi de har fået omsat teori til praksis under studierne. Hvis regeringen vil øge arbejdskraft­udbuddet, er det altså nødvendigt at åbne døren for de yngre generationer, der står og banker på arbejdsmarkedets dør.