Skattereform: Husk at holde fokus på vækst

Bryggerierne med over ti milliarder kr. til den danske velfærd. Men vi vil videre – og har brug for en hånd.

Det er dejligt vejr og folk nyder solen på Nyhavn. Samtidig er priserne på fadøl faldet, da skatterne på udeservering er blevet lempet.
Læs mere
Fold sammen

Det debatteres livligt, hvordan pengene fra en skattereform skal fordeles: Er det topchefen eller HKeren, der skal have størst gavn af skattelettelsen? Men i vores iver efter at argumentere for den ene eller anden, må vi ikke glemme, at forudsætningen for skattelettelser er vækst.

Derfor bør debatten om, hvordan vi fordeler værdierne, også fokusere på, hvordan vi skaber værdierne.

Lad mig tage min egen branche som eksempel.

Bryggerierne beskæftiger 3.750 medarbejdere i Danmark, men for hvert enkelt job i bryggerierne skabes der andre job inden for landbrug, distribution, detailhandel, emballageproduktion, cafeer og restauranter. Samlet beskæftiger ølverdenen knap 20.000 mennesker. Det svarer til indbyggertallet i en by som Ikast, Aabenraa eller Frederikssund.

I kroner bidrager bryggerierne med over ti milliarder til den danske velfærd: Dels i form af skat, moms og afgifter, dels via den værdiforædling, der sker under forarbejdning hos leverandører, i detailhandelen samt på cafeer og restauranter. Det er vi stolte af. Men vi vil mere. Derfor bør vi også debattere, hvordan vi skaber bedre forudsætninger for vækst.

Her er tre konkrete bud fra vores hverdag:

1. Væk med emballageafgiften I dag betaler bryggerierne 238 mio. kr. for at indsamle og genanvende emballage.

Det giver god mening. Men det bremser væksten, når vi oveni pålægges en embal­lageafgift – den er på stort set samme beløb, men det koster trods alt kun staten 150 mio. kr. at fjerne afgiften.

2. Sænk ølafgiften For få år siden blev afgiften på sodavand ophævet. Priserne på sodavand faldt, og det samme gjorde grænsehandelen.

Nu bør man høste de samme gevinster for øl og sikre, at momsen havner i den danske statskasse. Husk også, at sådan en punkt­afgift rammer lavtlønnede hårdest.

3. Gør fødevarekontrollen mere smidig Der skal gribes ind over for farlige fødevarer og snyd. Men bagateller bør løses med vejledning – ikke sanktioner.

Samtidig bør myndighederne koordinere deres kontrolbesøg bedre, så virksomhederne får færre besøg.