Skal Christiania bestå – eller er fristadens dage ovre?

Er rydningen af den berømte hash-gade Pusher Street tilstrækkelig – eller har hele Christiania som fristad overlevet sig selv? Fem fremtrædende personer giver her deres bud.

Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Risenga Manghezi, talsmand for Christiania

Risenga Manghezi. Foto: Jonathan Nackstrand Fold sammen
Læs mere

Man skulle jo tro, at noget så borgerligt som den ukrænkelige ejendomsret var nok til at besvare spørgsmålet, om Christiania skal bestå. Selvfølgelig skal Christiania bestå, vi har købt og betalt for det.

Men sådan er det ikke. For Christiania er et omvandrende paradoks. Noget alle danskere enten elsker eller elsker at hade. Noget vi alle har en holdning til. Også selvom vi ofte baserer vores holdninger på myter og fordomme.

Der er mange ufortalte historier om Christiania. Om den del af Christiania som ikke foregår i Pusher Street. En af de historier handler om, hvordan Christiania tager ansvar. Om at Christiania vedligeholder sin egen infrastruktur, driver sine egne børneinstitutioner, reparerer sine egne kloakker og har gartnere som passer træerne og rydder stierne. Der er ikke mange, der ved, at det er noget, Christiania selv finansierer, at det koster små 30 millioner kroner om året, og at det er Christianias beboere og virksomheder, der betaler for det over deres husleje.

Til gengæld kender alle historien om Pusher Street. Om det, der engang var et hippie-hyggeligt marked for den fede, som er blevet et voldeligt og kommercielt supermarked for hashhandel. En handel, der hverken bidrager til det sociale eksperiment på Christiania eller til den danske statskasse, men i stedet finansierer organiserede kriminelle bander og deres bagmænd. Et marked, der har vokset sig stærkere og mere voldeligt i takt med, at man har øget den politiindsats, der skulle tøjre det. En indsats som aldrig har virket.

I sidste uge valgte Christiania at sige fra over for volden omkring hashhandlen ved at rive boderne i Pusher Street ned. Christiania tog ansvar og bad samtidig Danmark om også at tage ansvar. Ansvar for at løse udfordringen med hash i samfundet på en anden måde end ved at lade den styre af voldelige bander.

Det store spørgsmål er nu, om Danmark fortsat vil lade banderne kontrollere og nyde godt af hashhandlen, eller vi som samfund vil tage et reelt ansvar. Det kan vi kun ved at søge nye løsninger på hashproblemet. Løsninger, vi ikke har prøvet før.

Christiania skal nok bestå. Spørgsmålet er, om den ansvarsløse forbudspolitik vil bestå.

 

Pia Olsen Dyhr, formand for SF

Pia Olsen Dyhr. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

Den 2. september smed Christianitterne rockere og andre bandemedlemmer på porten under en historisk aktion. Jeg håber, at vi kommer til at huske den dag som dagen, hvor Christiania vendte tilbage til sine rødder: At stedet igen blev et laboratorium for fællesskab, frisind og et sted med mangfoldighed. En unik plet på Danmarkskortet, der samler skæve eksistenser op og giver plads til alternative livsformer.

Jeg tror grundlæggende på, at Christiania har en fremtid, men jeg tror, at Christianias fremtid er betinget af, om man lykkes med at holde de hårdkogte kriminelle ude. At man siger nej til den eskalerende vold og forråelse, som desværre har været en del af Christianias historie de sidste mange år. Langt de fleste christianitter hader de kriminelle og rockerne, men desværre har mange christianitter også profiteret på sin egen mørke side. Den forbindelse må kappes over endegyldigt.

Vi, der holder af Christiania, kender nemlig til et helt andet Christiania end det rå miljø i Pusher Street, som alt for længe har fået lov til at tegne fristaden i pressen. Et Christiania, hvor man tager sig af hinanden, hvor der er plads til mennesker, der har svært ved at finde sig til rette i det omkringliggende samfund. Et laboratorium i arkitektur, økologi og ressourcebevidsthed, alternative organiseringsformer og samarbejde. Et Christiania i konstant udvikling.

Derfor presser et spørgsmål sig på. Har Christiania lukket sig om sig selv? Er tiden ikke løbet fra tåbelige regler om, at man ikke må fotografere eller løbe på Christianias område? Bør gæster, cyklister og journalister ikke ses som en styrke for området – i stedet for en gene? Svaret bør være et rungende ja.

Skal Christiania styrkes, skal flere kunne se en værdi i stedet. Jeg kunne godt drømme om, at langt flere børn, unge og ældre fik gavn af den smukke natur, kreativiteten og de mange ressourcer, der findes på Christiania. Den mulighed åbner sig nu, hvor man ikke længere som gæst skal være bange for kamphunde eller bandemedlemmer.

Christiania har fra sin fødsel været mulighedernes og eksperimenternes sted. Hvis Christiania skal eksistere om 100 år som andet end et friluftsmuseum, så skal vi huske tilbage på 2. september, som dagen, hvor Christiania sagde endegyldigt fra over for bandekriminalitet og tegnede en ny fremtid.

 

Pia Allerslev, børne- og ungdoms-borgmester i Kbh. (V)

Pia Allerslev. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Det er på tide, at vi får gjort op med Christianias særstatus og går i gang med at normalisere. Christiania må og skal efterleve de samme regler og love som resten af samfundet.

Hashhandlen er et væsentligt element og drivkraften i hele Christianias virke, og christianitterne har stædigt holdt fast i en romantisk drøm om, at de kan kontrollere handlen. Virkeligheden er, at hashhandlen på Christiania i årevis har været styret af kriminelle kræfter med masker og våben, og deres tilstedeværelse og fremgangsmåde vidner om en lovløshed, der er helt ude af kontrol.

Vi må se i øjnene, at drab og vold har været en del af Christiania i alt for mange år, uden at vi har set egentlig handling eller vilje fra christianitternes side til at komme det til livs. Jeg anerkender christianitternes indsats for nylig med at rydde boderne i Pusher Street, men det er trist, at det først skete, da en ung betjent blev hårdt såret, mens han passede sit arbejde på Christiania. Hans tilstand er stadig kritisk.

Denne tragiske begivenhed er ikke kun et wake up call til Christiania. Det er også et »vågn op« til alle de politikere, som bliver ved med at holde hånden over Christiania og endda tror, at en legalisering af hash vil løse problemerne med den kriminalitet, der uløseligt hænger sammen med hashen. Vi bekæmper ikke kriminalitet ved at lovliggøre det.

Der er ingen tvivl om, at Christiania i tidens løb har mønstret et stort engagement og et stærkt naboskab, og også givet det omkringliggende samfund et rum til kreativitet og andre måder at leve på. Men den tid er forbi, ligesom utrolig meget andet i vores samfund har ændret sig siden 1970erne. Fristeder er fint, men jeg ser ingen fremtid for det Christiania, som vi kender i dag.

Lad os i stedet få åbnet Christiania for alle københavnerne. Lad os bygge ungdomsboliger og lade alle københavnere få adgang til de skønne, rekreative områder, som i årevis har været farligt land for almindelige borgere at bevæge sig i, ja, selv for politiet, som risikerer livet ved at passe deres arbejde.

Jeg er åben for dialog om, hvad fremtiden for Christiania skal være, men i min optik er tiden som fristad ovre. Christiania har nået grænsen.

 

Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.

Søren Hviid Pedersen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Christiania var, er og vedbliver at være en fiasko og gravsten for enhver »progressiv« ideologisk ambition. Christiania blev skabt som et alternativ til det borgerlige og folkelige Danmark. Det blev skabt ud fra en ide om, at christianitterne repræsenterede noget bedre, mere sandt og mere ophøjet end det borgerlige samfund. Resultatet? Eneståede intolerance i forhold til det omgivende samfund og opbygningen af et parallelsamfund, der langt overgår de andre ghettoer i Danmark.

Christiania repræsenterer alt det, der er galt med mennesket, dets hovmod, dets moralisme, dets selvoptagethed, dets evindelige lyst til at udfolde sig og realisere sig selv. Det omgivende samfund repræsenterer den sunde danske folkelighed, der respekterer næsten og hans ejendom, hylder loven og retten, knæler for korset og går ind i det danske samfund for at bevare og forsvare det mod alt det, der vil undergrave vort danske samfund.

Men Christiania burde bevares som en pædagogisk skamstøtte over menneskets trang til at bygge et nyt Babelstårn. Det Babelstårn, der, i Bibelen, repræsenterer menneskets hovmod og forsøg på at gøre Gud rangen stridig som Vor Herre. Det samme gjorde Christiania. Her forsøgte man at opbygge et helt nyt samfund, båret af frihed, frigørelse og dyrkelse af menneskets instinkter. Christiania blev motiveret af ideologi og såmænd også bygget på ideologi. Alt dette er opskriften på en sikker fiasko.

For alle samfund, der er blevet bygget på ideologiske formler, har altid udviklet sig til at blive intolerante og tyranniske samfund. Og Christiania er ingen undtagelse. Christiania er blevet en kult, et samfund, der er lukket om sig selv og altid i modsætning til det omgivende samfund. Sygeligt optaget af dens falske ideologi. Her hersker selvtægt, selvfedme og selvoptagethed, der ikke lader andre kultsamfund noget tilbage.

Når jeg mener, at Christiania skal bevares, så er det fordi, at Christiania skal minde os mennesker om vores begrænsning. Vi skal ikke skabe nye ideologiske samfund, modelleret efter nogle tilfældige ideologiske fantasier. Vi skal derimod overtage vores samfund og værne om det som en værdifuld skat, der skal forvaltes og forandres i overensstemmelse med dets historie og dets traditioner.

 

Jacob Ludvigsen, medstifter af Christania

Jacob Ludvigsen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Skal Nørrebro bestå? Skal Kerteminde, Gilleleje, Samsø?

Spørgsmålet er hovedløst. Christianitterne har fælles ejendomsret til de 32 hektar i København K, og medmindre købsaftalen med staten misligholdes, således at arealet skal på tvangsauktion, vil Fristaden forblive en realitet.

Den 26. september – på kong Christian X’s fødselsdag – vil christianitterne og deres venner fejre, at det nu er 45 år siden, at militærets forbudte og forladte by blev overtaget af civilister. Man har lov til at mene, at dette var en frygtelig fejltagelse, og at statsmagten burde have grebet ind, men nu er der vundet hævd, jf. Hævdsbegrebet der bygger på Danske Lov fra 1683: »Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise…«

Ja, det er knudret sprog, men altså et ældgammelt retsprincip, som kan føjes til den juridiske vurdering af christianianitternes adkomst til jorden. Forholdet mellem Ejendomsstyrelsen og beboerne er gennemsyret af begrænsninger med hensyn til nybyggeri og ombygninger. Da Christiania også er et stykke kulturarv med rod i Christian 4.’s anlæggelse af Christianshavn for godt 400 år siden. Tilføjes kan det, at christianitterne betaler husleje, skat, moms, elektricitet osv. og altså ikke lever lovløst og gratis.

Rydningen af Pusher Streets forbryderboder var et sundhedstegn, der viste et enigt Christianias vilje og evne til at trodse det pres, som bevæbnede hashhandlere har udøvet i flere år, og i et nyt og mere tillidsfuldt samarbejde med politiet vil det være muligt at hindre, at banderne generobrer deres territorium. Den prøve skal Christiania bestå. Men hverken Christiania, Nørrebro eller Charlottenlund vil nogensinde blive totalt fri for hash, og de seneste ugers tragiske hændelser med skud mod politi og besøgende må nødvendigvis rejse spørgsmålet om en revision af den gældende lovgivning på området fra 1961.

Fristaden har en fremtid, og det er op til indbyggerne at forme den. Flere unge indbyggere er forudsætningen for et generationsskift.

Christiania er ikke så mystisk. Gør som tusindvis af turister: Tag til fødselsdag eller på søndagsudflugt og få en snak med de indfødte.

Kaffen er klar.