Sig ikke, at skat ikke betyder noget

Økonomi. Påstande om, at der ikke er en samfunds­mæssig omkostning ved at opkræve skat, er foruro­ligende.

Ændringer i skatten har i denne uge igen været i fokus. Arkivfoto: Erik Refner
Læs mere
Fold sammen

Finansministeren har sagt det flere gange. At det, vi beskatter hårdere, får vi mindre af. Og det, vi beskatter mindre, får vi mere af. Præcis derfor er det en god idé at sænke skatten på arbejde. For at få mere arbejde, mere arbejdskraft.

Mange virksomheder efterlyser i høj grad flere dygtige medarbejdere for at kunne fortsætte fremgangen og væksten. For det kræver arbejde at hive ordrer hjem, producere varer og services og levere dem og dermed skabe indkomst og skatteindtægter – og i sidste ende finansiering af vores velfærdssamfund. Det sker ikke uden arbejde. Det kommer ikke af sig selv.

Gennem den seneste uge har der været mange politiske reaktioner, der handler om, at der ikke er brug for at sænke skatten på arbejde. At skatten på arbejde da ikke påvirker, om danskerne arbejder lidt mere eller lidt mindre. Det er en dybt foruroligende påstand, mener jeg. Af to grunde.

For det første fordi den er forkert. Selvfølgelig reagerer danskerne på økonomien i de valg, vi foretager os. Ellers er det svært at forklare aktiviteten ved grænsehandelsbutikkerne syd for grænsen eller de ekstra mange mennesker i butikkerne, når der er udsalg. Og mon ikke økonomien har en eller anden betydning for omfanget af sort arbejde og gør-det-selv-arbejde?

Selvfølgelig er det ikke alle danskere, der reagerer lige meget på skatteændringer – og nogle slet ikke. Og jo, der er da mange andre forhold, der også spiller ind og nok også spiller mere ind. Men samlet set betyder økonomien noget for danskernes valg – også når det gælder valget mellem arbejde og fritid.

For det andet fordi man med holdningen om, at skatten ikke betyder noget, sender det signal, at man som politiker ikke behøver være omhyggelig med, hvordan skattekronerne bruges. For herregud, der er jo ikke den store omkostning ved at opkræve dem. Men jo – der er en stor omkostning.

Danmark ligger år efter år med et af verdens højeste skattetryk, så selvfølgelig skal vi være omhyggelige med, hvordan vi opkræver skatterne. De høje skatter og afgifter koster hver dag ordrer og konkurrencekraft. På den anden side har vi til gengæld som land stor styrke i, at vi har offentlige midler til et højt uddannelses­niveau, dygtig forskning, velfungerende infrastruktur og et omfattende sundhedsvæsen.

Men det gavner jo ingen at have en offentlig sektor, der blot er dyr. Det afgørende er en offentlig sektor, der er velfungerende, og det kræver, at vi bruger pengene med omhu og med fokus på de områder, hvor de gør en forskel – velvidende, at det har sin pris at opkræve dem.

Netop den balance er så vigtig for samfundet som helhed og for virksomhedernes konkurrenceevne i særdeleshed. At finde balancen mellem at kunne finansiere uddannelse, forskning og infrastruktur i verdensklasse og samtidig have et konkurrencedygtigt skattesystem. Både i forhold til virksomhedernes omkostninger og i forhold til, hvordan skatterne begrænser virkelysten og arbejdsindsatsen.

Den balance tipper, hvis man ikke erkender omkostningen ved at opkræve skatten. Så det er opfordringen herfra. Erkend, at intet kommer uden arbejde, at der er høje omkostninger ved at have høje skatter, og at det er vigtigt, at vi anvender skattekronerne fornuftigt og effektivt, så Danmark også om ti, 15 og 25 år er et både velstående og godt samfund at leve i.