Send Tattoo Ole på Frilandsmuseet

Majbritt Petersen, kaldet Lille Ole, er den nuværende indehaver af Tattoo Ole. Butikken trues af lukning, fordi ejeren af Brasserie Nyhavn 17 skal bruge pladsen til nyt køkken i sin restaurant. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Tusindvis af mennesker har skrevet under på, at Nyhavns Tattoo Ole, som angiveligt er verdens ældste tatovør, skal reddes fra lukning under henvisning til butikkens rolle i danmarkshistorien. Tatovørbiksen har ligget på adressen siden 1884 og har bl.a. udsmykket selveste dronning Margrethes far, Frederik IX. Men nu skal restaurant Brasserie Nyhavn 17 bruge lokalerne til et større køkken.

Tattoo Ole lider i disse år samme skæbne som en række andre københavnerbarer og -butikker som pelsbutikken Stampe på Strøget og Vinstuen Bernikow – til stor utilfredshed for mange på de sociale medier. Restaurant Skindbuksen på Kgs. Nytorv er vistnok reddet på målstregen, men ikke alle små forretningsdrivende er så heldige.

Det er selvfølgelig ærgerligt, når Cafe a Porta lukker til fordel for McDonald's, men money talks, og de populære udskænkningssteder og butikker kan betale de højeste huslejer, så de flytter ind, mens de gamle rykker ud. Nogle københavnere erindrer en stribe andre hedengangne traditionsrige foretagender som stormagasinerne Crome & Goldschmidt og Fonnesbech samt varehusene Anva og Daells Varehus. De kan også huske dansesteder som Prater, forlystelseshaven Alhambra og værtshuset og diskoteket Laurits Betjent. Og man kan sikkert komme i tanker om endnu flere, som for længst er forsvundet.

Hvad kan vi gøre?

Men kan vi slet ikke stille noget op? De mindst 10.000 underskrivere, der støtter Tattoo Ole, kunne jo skillinge sammen, så butikken kunne flytte ind i andet passende lokale. Eller give ejeren af Brasserie Nyhavn 17 et tilbud, som vedkommende ikke kan sige nej til, og købe ejendommen, placere den i en fond og sikre tatovøren sit domicil forever. Om det sker, er uvist. Det er jo gratis at protestere, men hvis folk ligefrem skal til lommerne ...

Eller Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København kunne bede Folketinget om lov til at indføre en kommunal regel om, at man ikke må lukke butikker og værtshuse med mere end 50 år på bagen. Alternativt bruge skattekroner på at støtte udvalgte værtshusholdere og butiksejere økonomisk. Eller stramme den i forvejen ret stramme lejelov. Ingen af delene forekommer realistisk.

Behjertede folk

Så medmindre behjertede folk som den nye ejer af Skindbuksen – som siger, at han ikke vil lukke værtshuset – opfatter de gamle forretninger som noget, der kan understøtte deres brand, er der nok ikke så meget at gøre. Strøget ligner snart et udstillingsvindue for internationale kæder og bliver kedeligere og kedeligere. Men folkene bag de små spændende steder rykker jo bare ned i sidegaderne eller ud i nye hippe kvarterer på Nørrebro. De forsvinder ikke, og byens puls rykker med dem.

Tattoo Oles ejer har indbragt sin opsigelse for byretten, men hvis dommeren finder, at ejeren er i sin gode ret til at opsige tatovøren, er den eneste løsning nok at formå Nationalmuseet til at finansiere flytningen af tatovørbiksen ud blandt bindingsværkshusene på frilandsmuseet i Brede.

Men husk nu lige, at alt ikke er romantik. Min frisør i Indre By har rengøringsfolk hver morgen for at skrubbe stanken af pis af porten, som oprømte gæster fra gadens værtshuse har efterladt i nattens løb.

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business.