Selskabsledelse i Skat

SYNSPUNKT: Det virker uforståeligt, at overordnet risiko­styring og kontrol ikke synes at finde sted på øverste niveau i Skat.

Generalforsamling i Vestjysk Bank tirsdag 16. marts 2013. Her Bankdirektør Vagn Thorsager (tv) og bestyrelsesformand Steen Hemmingsen. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere

Erhvervskommentator Jens Christian Hansen kommenterer i Berlingske Skats bonuspolitik, som han med rette kalder dårlig selskabsledelse. Var dette så bare et enkeltstående eksempel, men nej.

Skat har, som også mange større private virksomheder, en intern revision. Denne refererer ifølge organisationsplanen til departementet, altså holdingselskabet hvor også ansvar for overordnet risikostyring og kontrol angiveligt ligger. Dette synes man ikke at leve op til. Af Intern Revisions rapport omkring refusion af udbytteskat dateret september 2015 refereres til en sønder­lemmende kritik allerede i revisions­rapporter fra 2012, hvor det blev anbefalet, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat, hvilket vurderes som et kritisk problem som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør som det anføres på s.73. Revisionsrapporten fra 2015 anfører herefter, at behandlingen af denne advarsel er AFSLUTTET i 2014 og at en ny tidsfrist for handleplan (ifølge ledelsen?) ikke længere er relevant. Siden dette tidspunkt har statskassen angiveligt tabt yderligere milliard­beløb på mangelfuld kontrol af refusion af udbytteskat.

I samme revisionsrapport bemærker den interne revision (s. 76) : »Intern Revision vurderer, at anbefalingen er blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores vurdering, at området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i Skat.«

Dårlig undskyldning

Skats interne revision refererer som nævnt organisatorisk til departementet og ikke til datterkoncernen (Skat). Havde Skats kontrolmiljø fungeret som i private virksomheder med en intern revision, ville omtalte rapport fra Intern Revision, af revisor, være gennemgået med koncerndirektionen, forelagt bestyrelsen og have ført til umiddelbare handlinger fra det øverste niveau (departementschef, minister). Herved havde yderligere milliardtab for skatteborgerne kunnet undgås. Det er en dårlig undskyldning, at rapporten angiveligt var arkiveret forkert på lavere niveau. I en velfungerende organisation sikrer direktion og bestyrelse sig , f.eks. gennem kontakt med den interne revision, at alle rapporter er tilgængelige f.eks. i en revisionsprotokol.

Det virker uforståeligt, at overordnet risiko­styring og kontrol ikke synes at finde sted på øverste niveau i Skat.

Denne bør ikke uddelegeres eller overlades til rigsrevisionen eller andre mere eksterne aktører, når fejlene er sket. Kravene til god selskabsledelse i den offentlige sektor bør ikke være mindre end kravene til private virksomheder, hvor det er aktionærerne og ikke skatte­borgerne, der må betale for svigt.

Skat er en stor og kompleks koncern, som opererer i et miljø med såvel danske som internationale aktører.

Svigter kontrollen eller overblikket koster det samfundet store beløb. Vi må som skatte­borgere derfor kunne forvente , at de standarder som Skat anvender i risikostyring og kontrol lever op til de bedste standarder for god selskabsledelse. Ovenstående indikerer, at der endnu synes lang vej hertil.