Se på Frankrig – her har staten forstået iværksætter­kulturen

Kronik. Hvis vi undrer os over, at vi ikke kan skabe et internationalt iværksættermiljø i Danmark, så tjek de offentlige programmer ud. Den danske model tager ikke udgangspunkt i iværksætteren og hjælper derfor ikke. Prøv i stedet at se til Frankrig.

I Frankrig går man målrettet efter at skabe miljøer, der kan skabe fremtidens Bill Gates. Her et softwarehus skabt af den franske entrepreneur Xaviel Niel. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Jeg læste forleden om programmet French Tech Visa. Et program, hvis formål er at gøre det attraktivt for en udenlandsk iværksætter at etablere sig i Frankrig.

Da jeg i mange år har været involveret i det danske start-up-miljø, undrede det mig, at jeg ikke kendte til lignende programmer i Danmark. Jeg blev dog gjort opmærksom på »Start-Up Denmark«, et program, der på overfladen ligner det franske program.

Ved nærmere gennemgang er der en klar forskel på det to programmer og også en åbenlys grund til, at jeg ikke kendte til programmet. Det danske er nemlig dømt til fiasko.

Det danske program adresserer udelukkende entreprenørens muligheder for legalt at arbejde i Danmark: Altså skaffe et arbejdsvisum. For at komme i betragtning skal du indsende en forretningsplan, som evalueres af et panel inden for seks uger. Hvis panelet godkender ansøgningen, giver det ret til at søge om arbejdstilladelse, hvor svaret vil ligge inden for fire uger.

Arbejdstilladelsen bevilges ikke, hvis du ikke kan dokumentere, at du er selvfinansierende. Derfor skal du på forhånd klare finansiering, etablering og praktiske detaljer som personlige flytteomkostninger, finde kontorlokaler osv.

Set fra en iværksætters synspunkt skal der dermed håndteres kæmpeudfordringer, før du indsender din ansøgning om visa til Danmark. Man skal både skaffe finansiering til sin idé, men også skaffe likvider så man kan finde et sted at bo samt penge til at leve for, før man får virksomheden op at køre.

Og her oplever jeg de første problemer med det danske program. Forudsætningen for en etablering er stort set, at der er danske investorer, som allerede har investeret i eller forpligtet sig til investering. Og hvilken dansk investor vil investere i en virksomhed, hvor du ikke med sikkerhed kan forudsige den fysiske placering? Bliver det Danmark eller Senegal?

Spørgsmålet er dog, om en senegaleser overhovedet kan skaffe sig taletid hos en dansk investor uden at være etableret i nærområdet. Det er trods alt nemmere at komme i betragtning til en investering fra en dansk investor, såfremt du befinder sig i landet.

Herudover vil en investor sjældent skyde penge ind i de personlige etablerings­omkostninger. Således skal iværksætteren selv skaffe penge til at klare sig det første stykke tid.

Iværksætteren står altså over for en ret arbejdstung og usikker proces og skal efter min mening være virkelig stålsat på netop Danmark for at skabe en ny virksomhed i Danmark. Specielt når man ser på alternativerne så som det franske program.

Det franske program er todelt: French Tech Visa bygger oven på Tech Ticket programmet.

Tech Ticket programmet fungerer procesmæssigt som det danske. Iværksætteren indsender en ansøgning, som evalueres af et ekspertpanel. Får ansøgeren godkendelse, gives Fast Track til visa, da iværksætteren er forhåndsgodkendt.

Så langt ligner de to programmer hinanden. Men ellers er der ingen sammenligning:

Godkendes ansøgeren i det franske program, gives der derudover en finansiering på 45.000 euro, fordelt på 20.000 euro til personlig etablering samt 25.000 euro til virksomheden. Uden at iværksætteren skal afgive aktier vel at mærke.

Iværksætteren indkøres også i et talentprogram med master classes, netværks­møder, mentorer og demodage for investorer og erhvervslivet. Derudover tilbydes 12 måneders betalt plads i et inkubationshus med egne kontorfaciliteter samt en dedikeret helpdesk.

Med den franske model tilbydes iværksætteren mulighed for at få sin idé evalueret, nok investering til at kunne etablere sig samt den støtte, der skal til for at komme i kontakt med investorer og erhvervsliv.

Der er ingen tvivl om, at de folk, der arbejder i Start-Up Denmark, er gode og talentfulde mennesker. Men for mig virker det ikke, som om man har taget et skridt tilbage og set på alle de udfordringer, en iværksætter står overfor.

Et visum er jo bare en lille del af udfordringerne. Man kan jo ikke få arbejdstilladelse, før man har investeringen – og man får næppe investeringen, før man har arbejds­tilladelsen.

Når man ser på panelet i Danmark, består det af forretningskonsulenter rekrutteret fra offentlige institutioner. I Frankrig består det derimod af en blanding af offentlige forretningskonsulenter samt private entreprenører og serieiværksættere.

Nu er det altid nemt at skyde skylden på det offentlige Danmark. Men hvorfor bygge et program, der ikke indgår i en kontekst? Det ville have været passende, hvis investerings- og start-up-miljøet var taget i ed og bragt ind i den faktiske proces.

Os fra start-up-miljøet må også erkende vores rolle i det her. Vi taler ikke med én stemme. Vi er mange miljøer med forskellige agendaer: Vi bliver nødt til at tale med én stemme.

Vi får ikke gode offentlige iværksætter-programmer, medmindre vi, investorer og start-up-inkubatorer aktivt tilbyder vores services på en god og struktureret måde til det offentlige Danmark.

 

Lars Fløe Nielsen er medstifter af Nordic Makers, der er en gruppe af serie- iværksættere. Medlemmer af Nordic Makers skriver regelmæssigt i Berlingske Business.