Risikoen for lovsjusk er overhængende. I værste fald risikerer det at destabilisere et ellers velfungerende obligationsmarked. Men et marked som også samtidig er et uhyre fintfølende marked, hvor der ikke skal slås mange skæverter, før det kan få katastrofale konsekvenser.

Ministeren kom for en måneds tid siden, i øvrigt ganske overraskende, med en lynplan om sikring af boligejere med F1-lån. Eller som ministeren lod forstå, alle boligejere kunne ånde lettet op, der var fundet et columbusæg. Konkret var planen at lægge låg over, hvor meget renten kunne stige på disse korte lån. I første omgang var tanken, at et-årige flekslån skulle kunne konverteres til 30-årige fastforrentede lån, hvis renten stiger med fem procentpoint. Siden blev det justeret, således at såfremt renten stiger med fem procentpoint, forlænges løbetiden med et år ad gangen.

Man skal i den grad holde tungen lige i munden for at følge med. Og frygten er, at det kan skabe usikkerhed ikke mindst blandt de institutionelle investorer i udlandet, som ligger inde med flere hundrede milliarder danske boligobligationer. Usikkerhed om hvad der er hvad, og hvordan det virker. Med usikkerhed følger krav om et større risikotillæg, og det vil alt andet lige gøre det dyrere for de danske boligkunder. Der er næppe noget columbusæg i den verden. Justering eet sted risikerer at skabe uoverskuelige konsekvenser andre steder.

I stedet for at sikre finansiel stabilitet i Danmark risikerer Sass Larsen med den nye lynflekslov at åbne døren ind til en periode med usikkerhed. En række kapitalforvaltere som Maj Invest og pensionskassen Pensam samt professor Jesper Rangvid har advaret om risikoen for lovsjusk ved denne lynbehandling.

Andre mener, at man ikke fra lovgivningsside pludselig kan ændre på de betingelser, som flekslåntagerne kontraktligt har indgået aftale om. Og andre igen, at flekslånene ikke skal lægges for had, men burde tiljubles.

Uden flekslån havde mange boligejere i dag siddet med lån til en forrentning på fem-seks procent, og det ville for alvor have trukket den danske økonomi i recession i en længere periode. Så hvorfor lovjabberiet? Der er ingen overhængende fare lige nu, og derfor er der ingen grund til hasarderet ministerkørsel.