Samhandel: EU, Danmark og Japan er på frihandlens side

Storpolitik. Modne og avancerede økonomier vinder ved at handle mere med hinanden. Det budskab er i denne tid vigtigt at viderebringe.

Japanerne sætter stor pris på kvalitets­fødevarer fra hele verden – herunder især dansk svinekød. Samhandlen mellem Japan og EU forventes at stige til en værdi af 1.200 mia. kroner om året i løbet af en tiårig periode, hvis en aftale bliver endeligt godkendt i EU. Arkivfoto: Aaron Tam/AFP
Læs mere
Fold sammen

Der er blæst om international handelspolitik som aldrig før. Både på tværs af kontinenter og i verdenshandelsorganisationen WTO, der står midt i orkanens øje, og som desværre har haft svært ved at skabe de politiske resultater, som der er brug for. Mens medierne forståeligt nok har fokus rettet på et tilsyneladende kursskifte i amerikansk handelspolitik, har EU og Japan i al fredsommelighed indgået verdens største frihandelsaftale. Intet mindre!

Den 8. december gav de to parter hinanden hånden i Bruxelles på en bilateral aftale, der ifølge alle konsekvensberegninger vil indebære et kæmpe løft for samhandlen af både varer og tjenester. Et løft, der især skyldes, at de to parter i dag handler relativt lidt med hinanden, hvis man tager højde for størrelsen af de to økonomier.

Vi håber, at aftalen kan forelægges EUs medlemslande til samlet godkendelse før sommeren, så den kan træde i kraft i begyndelsen af 2019.

EU og Japan står for knap 30 pct. af den globale økonomi, og ifølge det ansete Ifo-Institute for Economic Research i München vil EUs eksport til Japan over en tiårig periode efter ikrafttrædelsen stige med 146 pct. i det mest sandsynlige scenarium.

I kroner og øre svarer det til en stigning på svimlende 711 mia. kr. Fra et niveau på godt 500 mia. kr. om året til over 1.200 mia. kr. om året i 2028.

For Japans vedkommende forventes en lignende eksportstigning svarende til 650 mia. kr., og Danmark skønnes at opleve en mereksport til Solens Rige på 152 pct. fra 22,1 mia. kr. i 2016 til 55,6 mia. kr. ti år efter aftalens ikrafttrædelse.

Det vil være et kommercielt syvmileskridt.

De afledte effekter i forhold til jobskabelse i eksporterhvervene, produktivitetsgevinster og mere købekraft for befolkningerne på begge sider vil på ny illustrere, at frihandel ikke kun historisk, men så sandelig også fremover i en globaliseret tidsalder udgør en vigtig kilde til velstand.

Det var Benjamin Franklin, der i 1774 skrev, at »Ingen nation – selv ikke den fattigste – er nogensinde blevet ruineret ved handel«. Det har såvel den økonomiske teori som den historiske udvikling lige siden bekræftet. De positive effekter i form af lavere priser, større vareudbud og et vækst­bidrag til BNP mærkes dagligt af mange millioner mennesker.

Samtidig skal vi selvfølgelig ikke være blinde for, at frihandelssystemet for nogle få kan betyde store ændringer, når arbejdspladser f.eks. flytter til et andet land.

I Danmark har vi dog gode erfaringer med, at de mistede arbejdsplader ofte efter kort tid erstattes af nye – og ofte mere velbetalte – job i den globale økonomi. Opgaven består på den måde i at afbøde de isolerede negative effekter af øget frihandel, bl.a. med uddannelse og hurtig opkvalificering af arbejdskraft.

EU, Danmark og Japan går med denne historiske frihandelsaftale forrest i kampen om at liberalisere verdenshandlen yderligere på et tidspunkt, hvor andre lægger op til mere protektionisme, der kan sætte gang i en ond spiral i retning af en handelskrig, hvor der kun vil være tabere og ingen vindere.

EU, Danmark og Japan udgør en stærk modvægt til disse tendenser, og med aftalen sender vi det stærkest tænkelige politiske signal til resten af verden om, at modne og avancerede økonomier vinder ved at handle mere med hinanden. Det er længe siden, at det har være så vigtigt at få kommunikeret det budskab som lige nu.