Sådan skaber markedspladser og platforme økonomisk vækst

Iværksættervirksomheder, der arbejder med platforme, er vigtige for fremtidens vækst og vil være med til at skabe mange af fremtidens arbejdspladser.

Vin-app’en Vivino har rundet en mio. download og skal nu indtage USA. CEO, Heini Zachariassen, viser, hvordan app’en bruges. Fold sammen
Læs mere

Markedspladser og platforme spiller en særlig stor rolle i både nutidens og frem­tidens økonomi, eftersom de kan skabe yderligere økonomisk aktivitet. De forbinder handels- og servicevirksomheder med kunderne og gør nye samhandels­relationer mulige, der tidligere var utænkelige. De er vigtige drivkræfter for fortsat vækst i onlineøkonomien, og markedspladser forventes at facilitere næsten 40 pct. af den globale e-handel i 2020.

København og Danmark gør det ganske godt teknologisk set. Danmark er det mest digitale blandt EUs 28 medlemslande og befolkningen det mest e-parate i EU med 88 pct. internetbrugere, der anvender e-­banking og 82 pct., der shopper online.

Samlet set har Danmark skabt et interessant miljø for både tech- og andre startups, hvor enkelte har formået at krydse grænserne og blive store internationalt – f.eks. Just­Eat og Vivino med 25 millioner brugere. Men der er stadig plads til udvikling, og det er kun 5,2 pct. af BNP, der er drevet af online og tech – og ikke mindst platformsdrevede nye virksomheder.

Heldigvis er platformsøkonomi ikke på nogen måde begrænset til e-handel. Erhvervsministeriet offentliggjorde i januar et øjebliksbillede med 140 virksomheder baseret på platformsøkonomi, hvoraf en pæn del ikke var e-handel i traditionel forstand.

Der findes også on-demand-platforme med et bredt udbud af tjenester og interesser – fra platforme med hjemlige aktiviteter og husholdning til platforme med studenterrabatter som f.eks. Mecenat. Lanceringen af nye produkter og tjenester understøttes af crowdfunding-platforme som amerikanske Kickstarter og svenske FundedByMe, mens en event-platform som Keyflow globalt omdefinerer nattelivet fuldstændig.

Generelt er den fortsatte udvikling af nye platforme blevet styrket af, at det inden for det seneste år er blevet billigere at etablere en startup. Ifølge CB Insights er omkostningerne ved at starte og etablere en virksomhed faldet fra fem millioner dollar i år 2000 til nogle få tusind dollar i dag. Dette skyldes først og fremmest nye tjenester og værk­tøjer, som hjælper iværksætterne med at bygge virksomheden op og støtter dem på områder som cloud hosting, betalingshåndtering og CRM. Det har medført, at omkostningerne er sænket markant, arbejdsindsatsen reduceret til et minimum og at udviklingen har taget yderligere fart.

Alt for ofte fokuserer debatten om platformsøkonomi dog på, hvilken indflydelse de store teknologiplatforme har på et givent marked.

Selv om den diskussion er vigtig, er det mindst lige så vigtigt ikke at tabe forståelsen for de positive elementer, som de mange små platforme overalt bidrager med til økonomien.

Stockholm henter 15 pct. af alle udenlandske tech-investeringer i Europa og har skabt flere såkaldte »unicorns« (virksomheder vurderet til at have en værdi af mere end en milliard dollar, red.) per indbygger end nogen anden by i verden. Der findes aktuelt 22.000 tech-virksomheder i Stockholm, og der kommer flere til hvert år. Det fundament, der er skabt dér, bør være en inspiration for både politikere og iværksættere. For uden dem mister Danmark tech-mæssigt momentum og ikke mindst fremtids­baserede arbejdspladser.

Derfor er startups en uhyre vigtig faktor for at sikre langsigtet økonomisk vækst – og platforme er de ukendte helte bag dette.