Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Thomas Thune-Andersen blev fyret fra jobbet som øverste chef for Maersk Oil i 2009. Siden har han forfulgt bestyrelseskarrieren, og posten som formand i DONG er et markant skridt, som, hvis han lykkes med det, vil sende ham retur ind i inderkredsen i dansk erhvervsliv efter nogle år lidt længere ude i yderkredsen.
Det har været en lang proces at finde en afløser for Fritz Schur. Finansministeriet har i måneder vidst, at han ville forlade selskabet – alligevel har nyudnævnelsen trukket ud.
Det kan være et udtryk for, at finansminister Bjarne Corydons (S) håndgangne mænd m/k har haft svært ved at finde den rigtige person til at overtage den interessante post – en person, som vel at mærke har skulle matche både ønsker og krav fra regeringen, men i lige så høj grad skal kunne tilfredsstille den nye store aktionær i DONG, amerikanske Goldman Sachs.
Finansministeriet, der som bekendt fortsat er den største aktionær i DONG, har knoklet med at finde en tilstrækkeligt interessant kandidat og har undervejs talt med mange, ligesom flere har været kørt i stilling – uden at det endte med at blive deres navn, der kom op af bowlen.
En ting er, at det nuværende honorar på 550.000 kr. ikke for alvor er noget, der har kunnet lokke sværvægterne ud af deres gemmer. Noget andet og langt vigtigere har nok været udsigtet til mange lange arbejdsdage op til den planlagte børsnotering af DONG. Læg dertil, at DONG er blevet et yndet diskussionsemne fra frokostborde til debatspalterne, og man har en post, som med sikkerhed vil kaste masser af øretæver af sig – et faktum, som en del professionelle bestyrelsesaktører helst vil have sig frabedt og måske bl.a. derfor har takket nej, når Corydon og Co. ringede.