Robotterne kommer

Media. Robotter har længe være menneskehedens utrættelige arme og ben, men nu er de også begyndt at gøre sig gældende inden for andet end manuelt arbejde, f.eks. kommunikation.

Illustration: Iris
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke kun i HBOs fremragende serie »Westworld«, at robotterne marcherer frem. Der går ikke en uge for tiden, uden at nogen – fra Elon Musk og netop afdøde Stephen Hawking (RIP) til lokalavisens tech-skribent – advarer om en nær fremtid, hvor maskiner har overtaget alt og gjort os mennesker overflødige i vore egne liv.

Også i medieverden tales der om robotter – nogle gange med begejstring, andre gange med den samme frygt.

Journalister, for eksempel, er ikke vilde med udsigten til, at skribent-bots begynder at overtage deres arbejde. Det ser vi f.eks. allerede hos Associated Press, der bruger en bot til at skrive om indtjening i erhvervs­livet, og hos Buzzfeed, hvis Messenger-bot udfører simple interviews ved nyheds­begivenheder, hvor menneskelige reportere ikke kan være overalt på én gang.

En anden type automatik er de såkaldte chatbots, som man allerede nu kan finde på mange virksomheders Facebook-pages og hjemmesider. Ideen er at erstatte en automatisk »vi svarer hurtigst muligt«-besked med en dialog, der føles personlig og tilpasser sig den potentielle kundes spørgsmål. Også denne slags bots er nogle begejstrede over, mens andre er skeptiske.

Før vi ser på det, så lad os lige få »maskinstormer«-spørgsmålet af vejen. At være kritisk over for ny teknologi er ikke nødvendigvis dumt. Det er rigtigt, at der altid har været modstand mod det nye, og at meget af denne modstand siden er gjort til skamme. Imidlertid er der også masser af eksempler på, at modstanden har været berettiget – vi har altid været gode til at finde på dumme ting at bruge ny teknik til. For hver smart ting, alle bruger nu, er der tre tåbelige idéer, der siden nådigt er glemt.

Der er nogle helt åbenlyse ud­fordringer med medie-bots. For dem, der bedriver journalist­arbejde, vil der uundgåeligt opstå tilfælde, hvor maskinens manglende evne til at forstå bliver et problem. Det kan være spørgsmål om, hvad der er passende – forestil dig f.eks. at en bot reagerer på et dødsfald ved at fokusere på det resulterende fald i aktieværdien for afdødes virksomhed eller på hans sportsholds chance for at vinde et mesterskab – men det kan også være noget helt banalt, som at de samme ord kan betyde noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Emner kan nemt blive blandet sammen og misforstået, når de håndteres af en aktør der ikke forstår meningen.

Med chatbots kan det være spørgsmålet om, hvad man prøver at opnå. Skal kunden tro, hun taler med et menneske? Ønsker vi at signalere, at hun er vigtig for os, og at vi lytter? Fordi så bør vi overveje, hvad det kan have af følgevirkninger, når det bliver klart for hende, at hun taler med en glorificeret telefonsvarer. Ingen bryder sig om »dåse-svar« – og indtil videre vil det være dét, en chatbot er: En omhyggeligt tilrettelagt serie af forberedt dialog. Ikke nødvendigvis skrevet som et manuskript, men stykket sammen fra en database af, hvad der grundlæggende er en avanceret søge­maskine. Intet mere, intet mindre.

Vi mennesker bryder os ikke om at blive snydt. Der er helt sikkert smarte ting, man kan gøre med de nye kommunikerende robotter – men det første, man bør tænke over, er, hvad man giver sit publikum grund til at tro.

Hvis relationen mellem afsender og modtager er forskellig fra, hvad man stiller i udsigt, så kan det give bagslag.