Regeringen skaber nyt skattehul - Nye regler kan hæmme vækst og produktivitet

OPINION. Det er problematisk, at regeringen vil uddele store skattelettelser til arvingerne af de familieejede virksomheder. De nye regler for generationsskifte risikerer gå ud over væksten i samfundet.

Ecco er en af de største familieejede virksomheder herhjemme. Selskabet ejes af bestyrelses-formand Hanni Merete Toosbuy Kasprzak, som er gift med Eccos direktør, Dieter Kasprzak (foto), der efter planen skal overlade tøjlerne til Steen Borgholm i 2017. Arkivfoto: Claus Fisker
Læs mere
Fold sammen

Gennem det seneste halvandet år er de familieejede virksomheder i Danmark kommet på den politiske radar. Under den tidligere Venstre-regeringen blev der allerede med regeringens første finanslovsforslag for 2016 afsat 360 millioner kroner årligt til virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde for eksempel i forbindelse med generationsskifte.

Samtidig blev det aftalt, at bo- og gave­afgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder skal falde fra de nuværende 15 procent til fem procent. Det er en skattelettelse, der koster en milliard kroner årligt, når det er fuldt indfaset i 2020.

I forvejen er der allerede mulighed for at foretage betalingen af arveafgiften over 15 år ved generationsskifte. Det likviditets­problem, der ofte bliver fremført som argument imod arveafgift ved virksomhedsoverdragelse af familieejede virksomheder, er altså meget mindre relevant da man kan betale afgiften over 15 år.

Der er således allerede blevet givet en række skattelettelser ved generationsskifte af familieejede virksomheder. Ifølge den nye, borgerlige trekløverregering er det tilsyneladende ikke nok. I regeringsgrund­laget indgår der en ambition om, at der ved overdragelse af familieejede virksomheder hverken skal betales boafgift eller overdragelsesafgift. Dette skal gælde fra 2025.

Plejer arvingernes interesser

Det er problematisk, at regeringen vil uddele store skattelettelser til arvingerne af de familieejede virksomheder af flere årsager.

For det første vil de lavere afgifter for arv igennem familieejede virksomheder skabe et skattehul, der giver incitament til at flytte formuen over i en personejet eller familieejet virksomhed, så den kan videregives i arv, uden at der skal betales arveafgift.

Selv om der vil blive lavet værnsregler for at modgå dette skattehul, vil det kun være en lap på det store hul, som man slår i reglerne for arveafgift. Arv, der videregives fra for eksempel ejerboliger, børsnoterede aktier eller anden opsparing, bliver således belagt med en arveafgift, mens man med de nye regler giver en skævvridning af skatte­systemet og en stor fordel for de familie­ejede virksomheder.

For det andet er det ikke primært for at hjælpe virksomhederne, at generationsskifte skal gøres helt skattefrit, som det ellers ofte fremføres. Reelt er det først og fremmest arvingernes interesser, man varetager frem for virksomhedernes.

Det er ikke naturgivent, at arvingerne er de bedste til at videreføre virksomheden, og set fra virksomhedens synspunkt er det mere i dens interesse at overgå til for eksempel fondsejerskab, da man dermed sikrer, at aktiverne forbliver i virksomheden i stedet for eventuelt at blive trukket ud.

Faktisk kan de nye regler hæmme væksten og produktiviteten i samfundet, da der gives et skattetilskud til at videregive virksomheden til børnene, sammenlignet med helt eller delvis at sælge virksomheden til nogen, som er bedre egnet til at drive virksomheden.

For det tredje koster forslaget mange penge – penge der blandt andet bliver fundet ved at spare på uddannelse.