Forestil dig, at du lige er startet på gymnasiet, nogle er måske startet direkte efter 9. klasse, andre kommer måske fra et efterskoleophold eller 10. klasse. Du kommer i grundforløbet, omgivet af nye mennesker og et helt anderledes fagligt miljø.
Med sommerfugle i maven finder du nye fællesskaber, men ved også, at du snart skal adskilles fra mange af disse mennesker igen, hvilket gør det en super sårbar periode for mange unge.
Læg dertil, at du pludselig bliver bedømt som aldrig før, hver gang du rækker hånden op, og at du inden jul allerede skal op til den første eksamen, der kommer til at stå på dit eksamensbevis.
Jeg ved som gymnasieelev, at det er en prøvelse, man hurtigt kan miste motivationen på, før man overhovedet er gået i gang.
Sådan var det i hvert fald for mig.
I dag kaster vi vores gymnasieelever ud i en uhensigtsmæssig omvæltning, hvor karakterer og prøver fjerner fokus fra den faglige glæde ved at fordybe sig. Før man når at få smag for de mange spændende muligheder, som den boglige ungdomsuddannelse bærer med sig, skal man allerede forholde sig til den konkurrenceprægede struktur, som alt for mange unge falder fra på.
For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut , at 1. G uden karakterer både fører til mindre frafald og større overgang til uddannelse efterfølgende. Så positive resultater er umulige at ignorere, derfor bør vi fjerne karakterer og eksamener helt fra det første år af vores gymnasiale ungdomsuddannelser.
Vi skal lade vores unge finde glæden ved gymnasiets fantastiske faglige udbud, lade dem inspirere og forme deres faglige profil. Gymnasiet er til for at klargøre ungdommen til de videregående uddannelser, men Rom blev ikke bygget på én dag.
Hvis vi ikke anerkender behovet for at lære, før man præsterer, giver vi heller ikke ungdommen nogen chancer for at udvikle sig i processen. Lad gymnasieelever gå, før de skal løbe, ellers lærer vi aldrig at beholde fodfæstet, når konkurrencesamfundet griber ind og trækker individets dannelse ud af ligningen.
Lad os finde fodfæstet både socialt og fagligt, ellers spilder vi en masse potentiale til mistrivsel og demotivation.
Asger Holm Ørskov, uddannelsesordfører, Radikal Ungdom
Det er for dårligt, Berlingske
Gennem nogen tid er det blevet kutyme, at den trykte udgave af Berlingske ikke udkommer på helligdage, men nu er det gået for vidt, når den trykte avis heller ikke udkommer juleaftensdag (24. december). Der er virkelig tale om forringet service, og samtidig adviseres der om abonnementsforhøjelse!
Det, at læse en e-avis bliver aldrig det samme som at have den trykte udgave til rådighed.
Jette Gram, Nærum
Undskyld
Det er blevet uhyre moderne at sige undskyld.
Især for forhold, der ligger mange år tilbage, som ingen nulevende er personligt skyld i.
Det ligger explicit i ordet »undskyld«, at man er »skyld« i det forhold, man undskylder for.
At undskylde for noget, man ikke har gjort, er i sagens natur meningsløst.
Man kan »beklage«, eller man kan sige, »det gør mig ondt«, men man kan ikke undskylde. Og heller ikke på andres vegne.
At undskylde for noget uden at have en »skyld« er en helt gratis omgang, som kun tjener til at glorificere den, der undskylder.
Hvis en undskyldning ikke er baseret på en direkte og personlig skyld, kan man jo fremstille sig selv som et sympatisk og moralsk overmenneske ved at undskylde for alverdens synder i fortid og nutid på den ganske jord.
Hold op med det hykleri.
Undskyld for at jeg har taget din tid.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Plantekødets undergang
I Berlingske 20. januar 2025 kan man under Business-nyheder læse at »Salg af plantekød mister terræn trods høje forventninger« . Man forstår, at producenter har trukket produkterne, fordi de er meget svære at sælge. Det kunne man vel have forudset.
Mennesker har eksperimenteret med fødevarer i titusindvis af år. Det, vi spiser i dag, er et produkt af disse eksperimenter. Så vi ved umærket, hvad mennesker foretrækker at spise. Det omfatter blandt andet rigtigt kød. Lad det være en lektion for fødevareproducenter og grønne aktivister.
Søren Højbjerg, Farum
Stop overdreven regulering og bureaukrati
En meget stor del af de danske virksomheder og andre virksomheder i EU er ved at blive kvalt i velment, men unødvendig og bureaukratisk lovgivning. Listen er lang: GPSR (General Product Safety Regulation), udvidet producentansvar mht. emballager, ny bogføringslov, tidsregistrering, ESG bæredygtighedsrapportering osv.
Administrativt tungt og dyrt bøvl som dette kan få meget alvorlige konsekvenser for tusindvis eller måske millioner af europæiske virksomheder.
Hvis man gerne vil have endnu flere tekniske handelshindringer i EU, kvæle de værdiskabende, samfundsfinansierende private virksomheder i administrativt, bureaukratisk bøvl, forhindre opstart af nye, værdiskabende virksomheder/arbejdspladser – og miste konkurrenceevne globalt – så er man i fuld gang. Og en stor del af ny lovgivning er helt klart en hindring mht. varernes frie bevægelighed inden for EU/Europa efter min mening.
Stop overdreven regulering og unødvendig, bureaukratisk lovgivning.
Joachim Brix-Hansen, Kalvehave
Hvorfor går Løkke over åen efter vand?
I december 2024 var Lars Løkke Rasmussen i Filippinerne blandt andet med det formål at rekruttere udenlandsk arbejdskraft derfra .
Det er at gå over åen efter vand, og vi har et godt forslag til en mere bæredygtig, hensigtsmæssig og effektiv løsning på den arbejdskraftmangel, vi oplever i disse år:
Der er jo allerede masser af dygtige mennesker med dansk som andetsprog med uddannelser fra diverse lande, der bare sååååå gerne vil integrere og involvere sig i og dermed bidrage til det danske samfund gennem uddannelse, men tro det eller ej … det kan de ikke få lov til uden at skulle betale en mindre formue for det (et sted mellem 8.000 og 18.000 kroner pr. fag)!
De bremses nemlig af en lov, der i praksis betyder, at personer med videregående uddannelse fra deres hjemland får uddannelsesdøren smækket lige i hovedet. Det gør de, fordi de har været så »dumme« at tage for eksempel en sygeplejerskeuddannelse, en økonomiuddannelse eller en anden akademi-, bachelor- eller kandidatuddannelse i deres hjemland.
I stedet for at hjælpe dem til at blive selvforsørgende, vælger vi her i Danmark at lade disse dygtige mennesker arbejde ufaglært eller være på overførselsindkomst, fordi de reelt ikke kan få mulighed for at deltage i undervisning, der kan give dem det danskfundament, som gør det muligt for dem at gennemføre for eksempel en SOSU-uddannelse.
Alle tal viser, at der er og bliver mangel på medarbejdere i velfærdsfagene, men vi afskærer i praksis herboende kompetente mennesker, som gerne vil løfte denne opgaver, fra muligheden.
De kan jo allerede sproget i modsætning til de filippinere, som Lars Løkke vil hente herop, men de mangler lige det sidste mundtlige og skriftlige danskkompetencer, og det kan de få på landets VUCer, hvis lovgivningen bliver ændret.
At loven også bremser mennesker med dansk som modersmål og ovennævnte uddannelsesniveau i at gå til voksenundervisning på alment niveau, når de ønsker at skifte spor, gør jo bare det hele dobbeltdumt.
Det er både frustrerende og bekymrende – og at rejse til udlandet på rekrutteringsrejse er ja … at gå over åen efter vand, når de efterspurgte ressourcer allerede er til stede i Danmark.
Så fra os skal der lyde en stor opfordring til regeringen og Folketinget: Lav om på den lov og hellere i dag end i morgen, så man ikke bliver straffet for at komme til Danmark med en videregående uddannelse!
Lene Clemmensen Stavnager og Lotte Klein, VUC-lærere
Genopbygning af Gaza
Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar bør stå for genopbygningen af Gaza.
Det har de rige golfstater ressourcer til, hvis og såfremt de i stedet for øjeblikkeligt stopper med at kaste millioner efter i forvejen privilegerede sportsstjerner inden for golf, tennis og fodbold.
Desuden bør disse rige golfstater åbne deres grænser for flygtninge fra Palæstina, især befolkningen i Gaza har akut behov for basale ting som fødevarer, vand og »tag over hovedet.«
Sidst men ikke mindst deler palæstinenserne ideologi, religion og værdier med befolkningen i de rige golfstater, så det ligger lige til højrebenet at vise næstekærlighed over for deres »brødre og søstre« i Gaza.
Jacob Vest, København
Følgevirkninger efter cancer og kemoterapi
Mange følgevirkninger af cancer og kemoterapi bliver nævnt for tiden, men ikke den følgevirkning, at kroppens negle ofte bliver ramt. Jeg fik selv brystcancer i 2016 med operation og kemoterapi efterfølgende. Hårtab og paryk (med tilskud) er kendt. Men nu, så mange år efter, er det tænderne og neglene, der lider.
Mine negle kræver besøg hos en statsautoriseret fodterapeut mindst én gang hver måned, hvis ikke oftere. Neglene fører deres eget liv. Jeg fik tilskud til paryk, da håret forsvandt, men hvordan med mine negle? Det er smertefuldt, når neglene ikke vokser normalt ud.
Ikke alle fodterapeuter er gode til at tackle problemet. Man kan få tilskud til besøg hos en statsautoriseret fodterapeut, hvis man har diabetes, men hvad med os, der har følgevirkninger efter cancer og kemoterapi?
Ellen Lassen, Frederiksberg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
