Produktionsapparatet består af mennesker

Menneskeheden kan nærmest defineres ved altid at have haft fokus på produktionsapparatet, fordi dette »apparat« skulle sikre overlevelse på både kort og lang sigt. De, som ikke har mestret denne balance, findes næppe mere.

Alfred Josefsen giver sit bud på, hvad bestyrelser og direktioner hele tiden skal have opmærksomheden rettet imod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Da jeg var dreng i 1960erne blev et familiearrangement næsten altid afsluttet med, at mændene besigtigede staldene eller tilså avlen på de nærmest beliggende jordstykker. Ud over at det var en ikke så elegant måde at overlade oprydningen til kvinderne, udtrykker adfærden en intuitiv interesse for tilstanden i landbrugsproduktionsapparatet.

I industrialiseringen blev tingene sat i system. Der blev udviklet vedligeholdelsesplaner, tilsynsrapporter, og der blev regnet på investeringer, reinvesteringer og skrotværdier. Mon ikke at produktionsapparatet var på agendaen på samtlige bestyrelsesmøder.

Og hvad så nu? Produktionsapparatet består hovedsageligt af mennesker. Produktionen er 110 pct. afhængig af mennesker, og derfor giver det mening at hævde, at produktionsapparatet i de allerfleste virksomheder og offentlige organisationer er mennesker.

Så bør vi vel i historiens navn være lige så optagede og interesserede i tilstanden hos de mennesker, som udgør rygraden i produktionen. Og er vi det? Har vi lige så omfattende, fyldestgørende og fokuseret interesse, som når landmændene tilså jord og besætning? Har vi lige så minutiøse planer for vedligeholdelse, som producenter og fabrikanter havde under industrialiseringen? Og hvad er det vigtigste at holde øje med?

Her er mit bud på, hvad bestyrelser og direktioner hele tiden skal have opmærksomheden rettet imod.

Gødning, olie og motivation. Markerne skal gødes, maskiner skal smøres, og mennesker skal motiveres. Ellers kommer der simpelthen for lidt ud af processerne. Og ligesom forskellige marker skal gødes med forskellige gødninger, og maskinerne skal smøres med forskellige olier, lige så vel skal menneskene motiveres med forskellige midler. Og derfor bør enhver bestyrelse og direktion have et nærmest on-line overblik over det aktuelle motivationsniveau i virksomheden, og man bør kende virkemidlerne til at kunne ændre på et uønsket niveau.

På det generelle plan bør der indgå yderligere parametre i ligningen om den menneskelige produktionskapacitet. Generelle kompetencer, viden, indsigt og know how. Energi og drivkraften til at skabe noget. Initiativ og viljen til at handle. Kampkraft og villigheden til at ofre sig, villigheden til at slide, at anstrenge sig og være flittig. Innovationsevnen og lysten til at udvikle nye løsninger. Arbejdsglæde og stolthed.

Men lad os gå længere ind i »maskinrummet«. Hvordan ser andelen af optimistiske og positive tanker ud i forhold til andelen af det pessimistiske og negative? Hvordan opleves selvværdet i virksomheden i forhold til konkurrenterne? Hvor stor en andel af arbejdsindsatsen bruges på missionen og det egentlig formål, og hvor mange kræfter anvendes til interne slagsmål, interne magtkampe og det, som kunderne og markedet er ligeglade med.

Hvordan virker teams og samarbejdet på tværs? I hvilken udstrækning kan og tør organisationens medlemmer vidensdele? Og i hvilken grad er medarbejderne i stand til at handle på egen hånd? Hvordan kommer ansvarligheden til udtryk, og er der respekt for hinandens roller i en større sammenhæng?

Markerne dyrker ingen afgrøder af sig selv. Maskinerne smører ikke sig selv, og det menneskelige produktionsapparat udvikles ikke af sig selv. Alle skal tilføres indsatser. Det menneskelige produktionsapparat skal tilføres ledelse. Ledelse er drivmidlet og bindeleddet i menneskelige virksomheder.

Har menneskene adgang til ordentlige informationer, til holdbare og brugbare værdier og en ordentlig etik? Har de adgang til selvstændighed og fællesskaber? Har de adgang til frihed og sparring? Har de adgang til primadonna status og kollektiv holdkamp?

Produktionsapparatet er selvfølgelig også sektor- og brancherelateret. Så ud over ovenstående skal man også tage højde for menneskenes forskningsnysgerrighed og undervisningsglæde, hvis man er på et universitet. Skrivelyst og formidlingsglæde, hvis man er i et mediehus. Evnen til at skabe ro og tryghed, hvis man er tandlæge, og et godt humør, hvis man er buschauffør.

Berlingske Business offentliggjorde i sidste uge listerne over de bedste arbejdspladser i Danmark. De gode arbejdspladser er gode til mennesker. De bedste arbejdspladser har indset, at produktionsværdien består af det, som medarbejdere og ledere kan skabe sammen og at produktionen bliver meget bedre, hvis det alt sammen foregår på en ordentlig måde. Derfor er det med de gode arbejdspladser med høj trivsel og arbejdsglæde ikke en strategi for at skabe mere hygge. Det er en strategi til at skabe bedre resultater til gavn for medarbejderne, ejerne og Danmark. Og det er en nødvendig strategi for at overleve.