Politikerne skal udvide deres deleøkonomiske horisont

Synspunkt: Det er et kæmpe problem for befolkningen, hvis den kun hører om Uber og Airbnb, der oftest betegnes som kontroversielle og skatteunddragende.

250 millioner biler står stille 23 timer i døgnet i Europa. Her er et kæmpe potentiale for deleøkonomien, mener Snapcars danske landechef. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) sagde tilbage i september 2016 til Berlingske, at Danmark skal være et mekka for deleøkonomi.

Planerne var store, og den ambitiøse udmelding blev modtaget med glæde, men jeg må desværre konstatere, at der ikke er sket meget siden da. I stedet for en valfart af deleøkonomiske tjenester drejer flere nøglen om.

Det er en skam. Ja, deleøkonomien er fortsat et nyt og uprøvet fænomen for mange, og flere undersøgelser viser også, at på trods af en høj kendskabsgrad, så er det få, der rent faktisk har benyttet sig af deleøkonomiske tjenester.

Dét, mener jeg, skyldes to faktorer. For det første er der en kulturel barriere. I Danmark, og resten af den vestlige verden, er vi vant til at købe og eje ting. Det skaber en vis tryghed og er for mange et statussymbol, men selve ideen med deleøkonomien er netop access over ownership. Det vil tage tid at få nedbrudt disse kulturelle barriere og lære danskerne, at det er OK at dele sine ting. Men det kan lad sige gøre.

Det kræver blot, at vi fjerner den anden – og endnu større deleøkonomiske bremseklods – herhjemme. Nemlig politikerne.

I Danmark er der over 140 deleøkonomiske tjenester, men alligevel fokuserer Christiansborg kun på Uber og Airbnb. Det er et kæmpe problem for befolkningen, hvis den kun hører om to tjenester, der oftest betegnes som kontroversielle og skatteunddragende.

Jeg ser et kæmpe potentiale for deleøkonomien, og skatteministerens drøm kan blive til virkelighed. Men det kræver, at politikerne udvider deres deleøkonomiske horisont og går i dialog med andre deleøkonomiske koncepter i stedet for at regulere i blinde. Vi er klar til at engagere borgerne og samfundet, og mange nye deleøkonomiske virksomheder har et bud på, hvordan man løser reelle problemer og udfordringer i samfundet.

250 millioner biler står stille 23 timer i døgnet i Europa. Det er en kæmpe ineffektivitet. Vores ambition er eksempelvis, at 10.000 biler dagligt deles i Europa inden 2022. Det vil resultere i fem millioner færre biler på vejene. Og for hver bil, der deles, opgiver fem til ti lejere selv at købe en bil.

I en tid hvor bilsalget konstant slår rekorder, og flere P-pladser afskaffes i storbyerne, kunne dette være en af løsningerne på en stigende udfordring. Derudover reduceres produktionen af biler, der udleder otte-ti ton CO2 pr. bil. I sommerferien er mange biler parkeret i indkørslen, og her er det oplagt at prøve kræfter med deleøkonomien og leje sin bil ud.

Heldigvis er der håb forude. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har ved flere lejligheder udtalt sig om de store gevinster ved deleøkonomien, og jeg håber, at regeringen vil komme med en række bud på, hvordan deleøkonomien kan integreres bedre i samfundet. Men det kræver, at flere politikere udvider horisonten.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk