Passiv rygning er dødsens farligt

79.000 dør af passiv rygning hvert år i EU. Alligevel tror de fleste, at tobaksrøg kun er et spørgsmål om, at det lugter grimt. Danskerne har krav på en ordentlig oplysning om, hvor farlig passiv rygning i virkeligheden er.

Der dør årligt flere mennesker af passiv rygning end af trafikuheld i Danmark. Alle forældre frygter, at deres barn bliver kørt over, når det selv begynder at cykle i skole, men mange mener stadig, at det er rent hysteri at indføre røgfrie hjem og henvise familie og venner til at ryge udenfor. Også folketingsmedlemmer udtaler sig skeptisk i offentligheden med hensyn til helbredsskaden ved passiv rygning.

Det må slås fast, at der er stærk videnskabelig dokumentation for, at de, der udsættes for tobaksrøg, har øget risiko for lungekræft, lungesygdom og hjertesygdom. Der foreligger desuden en række undersøgelser, der giver begrundet mistanke om en sammenhæng mellem passiv rygning og livmoderhals- og brystkræft samt kræft i hjerne, hoved/hals, næse/bihuler, nyrer, mave og endetarm. Astmatikere, der udsættes for passiv rygning, har dårligere livskvalitet, nedsat lungefunktion, flere indlæggelser på grund af astmaanfald, og bruger mere astmamedicin. En af de væsentligste årsager til, at børn indlægges på hospital, er forældrenes rygning. Børnene får oftere astma og en lang række infektionssygdomme som halsbetændelse, lungebetændelse, mellemørebetændelse og kroniske mellemøreproblemer. Vuggedød er mere end dobbelt så hyppig i hjem, hvor mindst en af forældrene ryger, end i hjem hvor ingen af forældrene ryger.

Tobaksindustrien har bevidst miskrediteret disse forskningsresultater. Det store tobaksselskab Philip Morris startede for årtier siden et projekt kaldet ’White-coat’, hvis formål var: »At koordinere og betale så mange videnskabsfolk internationalt, at spørgsmålet om passiv rygning blev ved med at være kontroversielt«. Dette projekt lykkedes desværre overmåde godt. Det er derfor ikke så mærkeligt, at befolkningen er dårligt informeret om de alvorlige sundhedsproblemer, der knytter sig til udsættelse for passiv røg. Man kunne dog nok ønske, at medlemmer af Folketinget, som tilmed udtaler sig med stor autoritet i medierne, var bedre orienteret.

Mange vil spørge, om man overhovedet kan måle mængden af den røg, en person ufrivilligt udsættes for, i løbet af sit liv. Kan det hele ikke forklares med sociale forskelle, mellem dem der er udsat, og dem der ikke er det? Kan overdødeligheden ikke skyldes, at de, der er udsat for passiv røg, bor mere forurenede steder? Eller måske drikker de mere alkohol, eller spiser mere usundt, end de der ikke er udsat for røg? Disse mange spørgsmål er naturligvis taget med i beregningerne for ikke at drage forhastede konklusioner. For at besvare spørgsmålet om helbredsskade ved passiv rygning har mange hundrede videnskabelige undersøgelser benyttet sig af blandt andet målinger af røg i lokalet, målinger af nikotin i støv, og bærbare instrumenter, der måler den luft, som personen indånder, samt af blod-, hår-, urin- og spytprøver. Den første mistanke om helbredsskade kom fra dyreforsøg. Man viste, at mus, der udsættes for passiv røg, udvikler lungekræft. Andre forsøg har f.eks. vist, at når dyr udsættes for passiv røg, føder de mindre unger med nedsat modning af knogler og indre organer.

Fem nyere undersøgelser fortjener særlig omtale:

Den første undersøgelse blev udført i et italiensk tog. I rygervognen fandt man, at koncentrationen af stærkt sundhedsskadelige ultra-små partikler (som findes i tobaksrøg) var 17 gange over det niveau, som anses for sundhedsfarligt. I ikke-rygernabovognen var grænseværdien overskredet 13 gange – røgen var sivet ind i ikke-rygervognen. Der er altså god grund til, at rygning nu er blevet forbudt i danske tog.

Den anden undersøgelse er en sammenligning af koncentrationen af sundhedsskadelige røgpartikler i småbørnshjem. Undersøgelsen viste, at selv i de hjem, hvor forældrene aldrig røg i hjemmet, var koncentrationen af partikler 3-8 gange højere end i hjem med ikke-rygende forældre. Hensynsfulde, betænksomme forældre, som ryger uden for hjemmet, bringer altså mange stærkt sundhedsskadelige partikler med ind til deres børn i deres tøj, hår osv.

Den tredje undersøgelse målte intelligens­niveauet hos over 4.000 amerikanske børn og unge i 6-16-års alderen. Undersøgelsen viste, at jo mere børnene var udsat for passiv rygning, jo dårligere klarede de intelligenstestene. Det stemmer overens med, at cigaretrøg indeholder en lang række stoffer med kendt giftvirkning på hjernen, bl.a. organiske opløsningsmidler og bly. Undersøgelsen er dog den første af sin art, og resultatet må efterprøves i andre store undersøgelser.

Den fjerde undersøgelse så på, om passiv rygning eller forurening med bilos er farligst. En nyere dieselbil blev anbragt i en garage på 60 kubikmeter. Motoren kørte i tomgang i 30 minutter. Koncentrationen af de sundhedsskadelige, kræftfremkaldende røgpartikler i luften blev målt. Der blev luftet ud i fire timer. En ryger satte sig ind i garagen og røg tre filtercigaretter i træk på 30 minutter. Det viste sig, at den ene ryger med sine tre cigaretter havde frembragt mere end 10 gange så mange skadelige partikler som bilen. En ryger forurener altså 10 gange mere end en bil.

Den femte undersøgelse stammer fra en lille by, Helena, i USA. I de seks måneder, hvor et rygeforbud varede, blev der indlagt 40 pct. færre patienter på grund af blodprop i hjertet på byens hjerteafdeling, mens der var en beskeden stigning i antallet af patienter med blodprop i hjertet, som kom fra området uden for Helena, hvor der ikke var rygeforbud (en slags kontrolgruppe). Siden har resultater fra andre lande bekræftet, at antallet af patienter med blodprop i hjertet falder umiddelbart efter, at rygeforbud er indført, og at det blandt andet er ikke-rygerne, der får færre blodpropper i hjertet.

Siden september sidste år har vi i Danmark haft rygeforbud i offentligt rum. Desværre er loven behæftet med en del undtagelser, der bl.a. gør, at de socialt mest udsatte ikke bliver beskyttet mod passiv røg.

Danskerne har krav på en ordentlig oplysning om, hvor farlig passiv rygning i virkeligheden er. Politikerne må se i øjnene, at rygernes argument om, at ’rygning er en privatsag’, ikke holder, når det er årsag til så stor risiko for alvorlig sygdom hos dem, der bliver udsat for passiv rygning. Det må ganske enkelt være en menneskeret, at ingen – heller ikke hjemløse eller psykisk syge – mod deres vilje tvinges til at være udsat for andres tobaksrøg og derigennem være udsat for kræftfremkaldende stoffer. Vi er godt på vej med rygeforbudet i offentligt rum, men loven bør beskytte alle danskere.

Og endelig skal vi selv lære at tage mod til os og sige fra over for passiv rygning. For passiv røg dræber.

n Litteratur (de fem undersøgelser refereret i kronikken):

1. Invernizzi G, Ruprecht A, Mazza R, Marco C De, Boffi R. Transfer of particular matter pollution from smoking to non-smoking coatches: the explanation for the smoking ban on Intalian trains. Tobacco Control 2004;13:319-20

2. Matt GE, Quintana PJE, Hovell MF, Bernert JT, Song S, Novianti N, Juarez T, Floro J, German C, Garcia M, Larson S. Households contaminated by environmental tobacco smoke: sources of infant exposures. Tobacco Control 2004;13:29-37

3. Youlton K, Dietricht K, Auinger P, Lanphear BP, Hornung R. Exposure to environmental tobacco smoke and cognitive abilities among U.S. children and adolescents. Environmental Health Perspectives 2005;113:98-103

4. Invernizzi G, Ruprecht A, Mazza R, Sasco A, Nardini S, Boffi R. Particulate matter from tobacco versus diesel car exhaust: an educational perspective. Tobacco Control 2004;13:219-21

5. Sargent RP, Shephard RM, Glantz SA. Reduced incidence of admissions for myocardial infarction associated with public smoking ban: before and after study. British Medical Journal 2004;328:977-80