Pas på slangens gab: Toplederne skal holde fokus

Selv om forandringer sker i et hastigt tempo, skal topledere turde tænke strategisk langsigtet. Alt andet kan føre til et eksistentielt selvmord.

Topledere er nødt til at se langt frem i tiden – selv om tingene ændrer sig fra dag til dag. Ellers er det livsfarligt for virksomheden. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

For nylig hørte jeg en tidligere chef i én af Danmarks største virksom­heder udtale, at det ikke længere giver mening at udarbejde lang­sigtede strategiske planer, da konstante forandringer og nye tendenser skaber ustabilitet, der gør det farligt at basere sin strategi efter præcise målsætninger.

På den ene side kan jeg delvist anerkende denne kommentar. For selvfølgelig er det et faktum, at vi lever i en verden, hvor forandringer som nye digitale trends, ændrede sikkerhedspolitiske rammer og ustabile vilkår har en indflydelse på »the way business is done«. Hvad der efterspørges i dag, er nødvendigvis ikke det samme i morgen, samtidig med at vilkårene for virksomhedens virke pludselig kan ændres radikalt grundet globale risici, der udfordrer værdikædens tilregnelighed.

Jeg kan derfor godt forstå, at topchefer fra mellemstore virksomheder synes, at det kan være svært at sætte en retning for virksomhedens fremtidige position.

Men helt ærligt: Så svært er det ikke, at det berettiger til at lade stå til.

Det er fortsat vigtigt at have et bud på en fremtidig retning, hvor virksomhedens ressourcer og kompetencer forenes på en fælles vej. Som et ældre ordsprog siger, er »det kun døde fisk, der flyder med strømmen«.

Det er derfor en endnu mere risikabel investering, hvis virksomheder ikke tør fastlægge en strategi med udsyn.

Der, hvor jeg arbejder, er vores motto »Hellere være noget for nogle – end ingenting for alle«. Det viser, at vi tør tage ejerskab og have et klart pejlemærke for, hvor vi bevæger os hen.

Når virksomheder vælger at gå mainstream og flyde med strømmen, støder de ofte ind i en åben ladeport med øget kompleksitet, nye kunder og markeder, de skal dyrke.

Med andre ord går de direkte ind i slangens gab og forgiftes af et kaos med en ufokuseret retning, der gradvist udvasker deres eksistensberettigelse.

Det er rent faktisk et eksistentielt selvmord, når virksomheder nedprioriterer det strategiske arbejde. De ender med ikke at turde vælge retning og tage de fravalg, der skal til for, at medarbejdere, kunder og interessenter ved, hvilken vej de skal løbe for at understøtte den strategiske sammenhængskraft.

Hvis virksomheden skal fortsætte som en væsentlig aktør i manegen, er det vigtigt, at graden af forandringer internt i virksomheden overstiger graden af forandringer eksternt.

Hvordan skal virksomheden vide, hvilke interne forandringstiltag, den skal tage, hvis ikke strategien er i orden? Det handler om, at virksomheder skal være dygtige til at integrere en høj grad af agilitet og omstillingsparathed i sin forretningsdrift og strategi, der kan mestre foranderlighedens eksterne slag for derefter at kunne genfinde sit balancepunkt.

Forandring, nye tendenser og ustabilitet er vilkår, som alle virksomheder lever med nu og for altid, hvorfor jeg mener, at det er en svag undskyldning for ikke at turde investere i en strategi med udsyn.

Mit råd er derfor: Tag chancen og vær noget for nogle – hellere end ingenting for alle. For gør du det ikke, er der andre, der gør det. Med et klart udsyn og pejlemærke banes vejen frem for din virksomhed!