På Princeton kæmper professor Robert George mod venstrefløjens meningstyranni: En brochure med ti punkter skal lære konservative studerende at forsvare sig selv

I et dramatisk valgår har den amerikanske venstrefløj strammet grebet om USAs eliteuniversiteter, hvor konservative synspunkter bliver udskammet og forsøgt bragt til tavshed, mener den konservative juraprofessor Robert George. Berlingske besøger Princeton, hvor kampen mod politisk ensretning i sidste ende er en kamp om Amerikas sjæl.

Som katolsk konservativ juraprofessor på Princeton er Robert George blevet udråbt til en af USAs mest fremtrædende konservative intellektuelle. Nu er han gået helhjertet ind i kampen for ytringsfrihed i en akademisk verden præget af venstrefløjens tabuer og tankegods. Søren Bidstrup

På det amerikanske eliteuniversitet Princeton træder nye studerende dette efterår ind i på en værdipolitisk slagmark, hvor det kan koste dyrt at sige sin mening.

»Konservative studerende vil møde hykleri, snæversyn, fordomme og diskrimination, når de ankommer til campus,« siger den konservative juraprofessor Robert George.