På bunden

Vi skræmmes, når historierne og billederne fra de berygtede asiatiske »sweatshops« ruller i medierne.

Læs mere
Fold sammen

Når historierne vrimler frem om indelåste arbejdere, tusinder og atter tusinder af dem, der knokler under elendige forhold – både løn- og sundhedsmæssigt. Men lige så oprørte vi bliver over historierne, lige så hurtigt dør interessen ud – mest af alt vel, fordi det er så svært at associere sig med de lavtlønnede arbejdere på fabrikkerne.

Men det burde vi måske? Stadigt flere eksempler viser, at elendige arbejdsforhold bliver en stadigt mere normal del af det at være arbejder i Europa – fra kolonnearbejdere på slagterier, over arbejdsforholdene for udenlandske søfolk på visse skibe i europæisk fart – og så er der arbejdet på de mange nye kæmpelagre, som vokser frem som paddehatte over hele Europa i disse år i takt med eksplosionen i internethandler.

Et af de steder er den amerikanske internetkæmpe Amazons lager i Swansea i Wales. Lageret i Swansea var omdrejningspunkt for et opsigtsvækkende TV-program på BBC mandag aften.

En journalist tog et job på lageret, og mit gæt er, at de færreste danske arbejdere ville have lyst til at påtage sig tilsvarende opgaver.

Journalisten arbejdede skiftevis dag- og nattevagter. Nattevagten var på 10,5 timer, timelønnen endte på 8,25 pund – svarende til 73,71 kroner, og så tilbagelagde journalisten knap 18 kilometer i løbet af sin vagt.

Ved arbejdsdagens begyndelse blev medarbejderen udstyret med en lille computer, der fortalte ham, hvor han skulle hente den næste vare på det 800.000 kvadratmeter store lager, og hvor lang tid han havde til at finde varen. I gennemsnit havde han 33 sekunder til at finde og registrere hver vare, og medarbejderens arbejdsfrekvens og hastighed blev sendt til en overordnet, som så skulle håndtere situationen, hvis han ikke var hurtig nok.

Skræmmende – måske? Men virkelighed for stadigt flere. Tilbage står, om den type forhold er fremtiden på det europæiske arbejdsmarked? Om den pressede økonomi fører til, at alle må acceptere, at for at konkurrere skal vi i Europa acceptere arbejdsforhold, som tidligere var noget, vi læste om fra Asien?