Over Atlanten: Bortført til USA

Amerikanere har lov, at bortføre udenlandske statsborgere til rets- forfølgelse i USA. Mener amerikanerne. Kan det være rigtigt?

Forestil Dem følgende: En amerikaner befinder sig i De Forenede Stater. Danske myndigheder mener, at han har overtrådt loven i kongeriget og kræver ham udleveret. Amerikaneren nægter at efterkomme ønsket. Danmark sender herefter et hold muskuløse typer til USA for at hive ham over Atlanten. Det sker mod hans vilje. Det er den slags, der kaldes bortførelse. Men det er fuldt lovligt, siger den danske regering.

Historien er opspind, og man tør formode, at De Forenede Stater var blevet godt sure, hvis noget sådant var sket. Man ville hævde, at Danmark havde forbrudt sig mod internationale konventioner. Alligevel ville danskerne ikke have flyttet sig en tomme. Det er lovligt ifølge vore paragraffer og juridiske tradition, ville man have sagt.

Historien er stadig opspind, men bytter man om på de to lande, er den i det mindste mulig. Amerika mener sig i sin fulde ret til at bortføre udenlandske statsborgere i deres hjemlande for at stille dem for retten eller blot tilbageholde dem i De forenede Stater. Det har man haft på fornemmelsen i nogen tid, navnlig når udlændingene mistænkes for terror eller spionage. En stor del af de indsatte i Guantanamo er kommet hertil på denne måde, og selv om militærbasen ikke ligger på det amerikanske fastland, er det dog et område, der administreres af USA. I begyndelsen af 1990erne blev en tidligere amerikansk soldat, der havde været spion for DDR, men i mellemtiden havde fået tysk statsborgerskab, bortført på åben gade i Berlin. Han måtte tilbringe en halv snes år i et amerikansk fængsel.

Nu ser det ud til, at princippet griber om sig. The Sunday Times fortæller i sin seneste udgave, at en britisk advokat, hyret af den amerikanske regering, har sagt, at det forholder sig sådan. Bortførelse af udenlandske statsborgere er tilladt efter amerikansk lov, fordi USAs højesteret har bekræftet det, siger advokaten, Alun Jones. Han har sagt det i den britiske appelret. Bortførelser har sit udspring i det 19. århundredes amerikanske praksis og Washington mener, de stadig er legale, forklarer han.

JONES ER SOM NÆVNT BRITISK, men hans klient i denne forbindelse er De Forenede Stater. Han er en af de førende kapaciteter i bl.a. udleveringsjura i London, så han løber næppe med en halv vind. Og amerikanerne har tidligere vist, at der er noget om det. I 1990 blev en mexicaner pågrebet af amerikanske narkoagenter i Guadalajara og fløjet til USA. Højesteret sagde god for bortførelsen. »De forenede Stater har en opfattelse om tilvejebringelse af mennesker til sit eget område, som ikke deles (af andre),« siger Jones ifølge The Sunday Times.

Den britiske avis påpeger, at en række erhvervsfolk i Storbritannien vil være alarmeret over meddelelsen. Der er adskillige, som er tiltalt for økonomisk kriminalitet i USA og kæmper mod at blive udleveret. De har hidtil haft heldet, eller britisk lov, med sig. Men Jones’ oplysninger åbner nye perspektiver. De risikerer at blive transporteret direkte fra en spadseretur på Oxford Street til San Quentin, det berygtede fængsel i Californien, eller en anden amerikansk institution med tremmer for vinduerne.

DET MÅ GIVE GRUND TIL URO i Europa. EU har gjort det muligt for medlemmer af unionen at kræve andre landes borgere udleveret til retsforfølgelse. Denne udvikling har fremkaldt protester i en række EU-stater, selv om den sker efter gensidig overenskomst og kun blandt unionens lande. Det amerikanske synspunkt er mere vidtrækkende, fordi det blåstempler bortførelser.

Det er også ensidigt. Britiske – eller danske – myndigheder ville aldrig slippe af sted med at gøre det omvendte. Amerika anerkender end ikke Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, fordi man ikke ønsker amerikanske soldater retsforfulgt andre steder end i Amerika.

Det amerikanske justitsministerium har afvist at kommentere Jones’ udtalelser over for The Sunday Times. Kan man gå ud fra, at europæerne sender en ambassadør til myndighederne i USA for at spørge, om det kan have sin rigtighed?