Opinion: Politiken har stadig begået tyveri

Uffe Ellemann-Jensen: Da Politiken trykte jægersoldatens bog trods forlagets protester, var der tale om et klart brud på ophavsretten. Og den slags er tyveri. Det er gjort krystalklart af forlæggerforeningens jurist. Men nu har Politiken lavet en aftale i porten om penge til forlaget – og så er der ikke længere tale om tyveri. Mener Politikens chefredaktør.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En rocker bryder ind i et hus og stjæler en dyr bog. Bogens ejer protesterer. Men da rockeren bliver beskyldt for tyveri, og gjort opmærksom på, at den slags er strafbart, siger han: Vi finder en ordning. Bogens ejer får så et »tilbud man ikke kan afslå«, og da han ikke har lyst til at lægge sig ud med rockeren og hans venner, tager han imod nogle penge for at lukke munden. Og rockeren påstår, at han altså ikke gjorde noget galt, da han stjal bogen.

Erstat »rockeren« med Politikens chefredaktør, og »bogens ejer« med forlaget People’s Press: Da Politiken trykte jægersoldatens bog trods forlagets protester, var der tale om et klart brud på ophavsretten. Og den slags er tyveri. Det er gjort krystalklart af forlæggerforeningens jurist. Men nu har Politiken lavet en aftale i porten om penge til forlaget – og så er der ikke længere tale om tyveri. Mener Politikens chefredaktør.

Han har derfor skrevet til mig og opfordret mig til at trække beskyldninger mod Politiken om tyveri tilbage – og oven i købet give ham en undskyldning. Det vil jeg ikke.

Alt tyder på, at aftalen er presset ned over hovedet på forlaget. Direktør Jakob Kvist siger til Berlingske Tidende (20.9.): »Folk har haft en forestilling om, at vi skulle gøre en stor principiel sag ud af det. Men som lille forlag må vi veje vore kræfter.«
Ja – som lille forlag må man veje sine kræfter. Og jeg kan da godt forstå, at man ikke vil lægge sig ud med det store bladhus.

Men det krænker min retsbevidsthed, hvis man på den måde kan slippe godt fra at lave om på en handling med tilbagevirkende kraft – bare fordi man er stor og stærk. Forlæggerforeningen bør gå ind i sagen. Eller Journalistforbundet.

For denne vigtige principielle sag bør ikke få lov til at blive pakket af vejen på denne måde i en tid, hvor der kæmpes hårdt for at beskytte ophavsretten – og hvor udlejnings-DVD’er har en trailer, der sidestiller krænkelse af ophavsretten med tyveri i et forsøg på at opdrage folk til at respektere ejendomsretten også på dette punkt.

Forlaget har fastholdt, at der ikke var givet tilladelse til trykningen af bogen. Derfor skete der en krænkelse af ophavsretten, uanset hvad der siden hen er lavet af aftaler. Derfor er der stadig tale om, at chefredaktøren begik tyveri. Det gjorde han også for nogle år siden med trykningen af »Kommissærens Dagbog«.

Dengang fik forlaget også penge bagefter – men chefredaktøren fik tillige en betinget dom for sit tyveri. Dengang blev det altså fastslået, at der ikke gælder andre love for chefredaktører end for andre mennesker. Derfor håber jeg stadig, retten får mulighed for at bedømme hans seneste overtrædelse af ophavsretten. Ellers skrider retsbevidstheden.

Man kan ikke slette sine spor med tilbagevirkende kraft.