Opinion: Opgør med frihedsfjendsk islam

Karen Jespersen: I morgen taler Wafa Sultan på en konference i København om ytringsfrihed. Hun er en af de muslimer, vi skal bakke 100 procent op, hvis vi mener vores frihedsværdier alvorligt. Karen Jespersen er ny kommentator i Berlingske Tidende.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pludselig stormede en gruppe mænd ind i lokalet på et syrisk universitet og fyrede en dræbende skudsalve af mod professoren, mens de råbte »Allah er stor!« Drabet blev et vendepunkt for en af de studerende, Wafa Sultan. Fra at være en almindelig, troende muslim blev hun en af de skarpeste kritikere af de muslimer, der bruger islam som politisk ideologi. I dag er hun psykiater og bor i USA. I morgen taler hun i København på en konference om ytringsfriheden og islam arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Her deltager også den hollandske partileder, den islamkritiske Geert Wilders, og flere andre. Jeg er selv med i et panel sammen med Søren Espersen, Naser Khader og Manu Sareen.

Wafa Sultan blev for alvor kendt, da hun for et par år siden skulle optræde sammen med en religiøs lærd på den store arabiske tv-station, Al-Jazeera. Her leverede hun et engageret forsvar for de vestlige frihedsværdier og kritiserede de muslimske lande for at bygge på religiøse dogmer og diktatur frem for frihed og demokrati.

Men i stedet for at gå ind i denne debat angreb den religiøse lærde Wafa Sultan for at være kætter, al den stund hun overhovedet tillod sig at kritisere islam: »Hvis du er frafalden, er der ingen mening med at sige dig imod, siden du har udtalt dig blasfemisk om islam, profeten og Koranen.«

Denne reaktion er helt i overensstemmelse med den generelle holdning til ytringsfriheden blandt ortodokse muslimer. For dem er Koranens regler og forskrifter for menneskers levevis og samfundets indretning, shariaen, givet direkte af Allah. Således er der kun én sandhed, islam, og den skal efterleves helt bogstaveligt. De, der kritiserer islam, kritiserer den sandhed, der er givet af Allah. Noget der er helt uacceptabelt. Derfor skal den ytringsfrihed, der gør kritik af islam mulig, bekæmpes.

Muslimske lande er da også meget aktive i et forsøg på at indskrænke ytringsfriheden ikke kun i deres egne lande, men også i Vesten. Senest så vi det i forbindelse med FNs konference om bekæmpelse af racisme, Durban II. Den ville de muslimske lande bruge til at forbyde kritik af religion.

Desuden bliver de mennesker, der kritiserer islam, ofte forfulgt. Særlig slemt kan det være for dem, der bliver betragtet som frafaldne eller kættere. Wafa Sultan modtog således flere dødstrusler efter udsendelsen på Al-Jazeera. Andre kritiske muslimer er blevet slået ihjel. En af dem er Samir Kassir, libanesisk journalist, der har skrevet bogen At være araber. Han blev dræbt af en bilbombe. Den somalisk fødte hollænder og islamkritiker, Ayaan Hirsi Ali, overlevede kun i Holland, fordi hun levede på hemmelige adresser og havde beskyttelse døgnet rundt.

Folk fra Vesten, der tager debatten om islam som frihedsfjendtlig politisk ideologi, er også udsat. Theo van Gogh, der lavede en islamkritisk film sammen med Ayaan Hirsi Ali blev dræbt på åben gade. Kurt Westergaard, der tegnede profeten med en bombe i turbanen, har levet skjult og med beskyttelse. En fransk gymnasielærer, Robert Redeker, må også leve i skjul på grund af en islamkritisk artikel i Le Figaro.

Denne undertrykkelse findes ikke kun i de ekstreme former, hvor man forfølger kritiske enkeltpersoner. Den findes også i en bredere udgave i hverdagen. I rapporten At være muslimsk kvinde i Danmark, kan man læse muslimske kvinders egen beretning om at leve under streng social kontrol. Kvinderne diskuterer også straffen for at ytre sig kritisk og være frafalden.

Hvis vi vil støtte de muslimer, der kæmper for frihed, skal de mennesker, der bliver truet, bakkes 100 procent op. Men ofte sker det modsatte: Den britiske regering svigtede således totalt, da den i marts måned nægtede Geert Wilders indrejse. Det skete med henvisning til, at det ville true den offentlige orden, selv om det ikke var Wilders, der truede nogen, men nogen, der truede Wilders.

Jeg er uenig med Geert Wilders på flere punkter. Han vil have Koranen forbudt, hvilketefter min mening ikke stemmer med at kæmpe for ytringsfriheden. I hans film Fitna, kan man desuden få det indtryk, at alle muslimer er tilhængere af ekstreme standpunkter. En forenkling som jeg klart må afvise. Det ændrer imidlertid ikke ved det forkastelige i den britiske regerings optræden over for Wilders.

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt har i slutningen af deres bog Adskillelsens politik en kronologisk beskrivelse af de mange begivenheder, hvor ytringsfriheden har været under angreb. Den går fra 1969 til 2008 og viser med stor tydelighed, at presset på ytringsfriheden år for år har været stærkt voksende.
Konferencen i morgen er altså stærkt påkrævet: Vi skal ikke bøje os for trusler og voldelig optræden fra frihedens fjender. Et budskab der på smukkeste vis inkarneres i en skikkelse som Wafa Sultan. Jeg glæder mig til at deltage i debatten med hende og de andre oplægsholdere i morgen.