Opinion: Messerschmidt i medieskabt tornado

Peter Goll: For øjeblikket fylder en sag om Dansk Folkepartis unge stjerne Morten Messerschmidt meget i medierne.

Opinion: Messerschmidt i medieskabt tornado - 1

Det er tilsyneladende en stor skandale, at det tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af Europa-Parlamentet har skrevet breve til andre politiske beslutningstagere for at fremme bygningen af rutsjebanen Tornadoen i forlystelseshaven Bakken nord for København – en rutsjebane som politikerens kæreste har økonomiske interesser i.

Medierne har i samlet flok kastet sig over sagen, og dermed forstår vi som læsere, lyttere og seere, at dette åbenbart er meget vigtigt og meget alvorligt. Men det alvorlige i denne sag er ikke Messerschmidts handlinger, men mediernes skævvridning af proportioner og karikaturer af almindelige demokratiske politiske processer.

I et demokratisk samfund må det stå enhver borger frit for at bruge almindelige legitime og legale politiske kanaler for at påvirke sager i den retning, man ønsker. Dette gælder også for medlemmer af Folketinget. Så længe der ikke er tale om magtfordrejning og man kæmper åbent for sine interesser, så er det ikke noget problem.

Morten Messerschmidt har ikke gjort andet, end hver eneste politiker gør hver eneste dag – plejet interesser, der ligger hans hjerte nær. Hver eneste dag er der folkevalgte, som skriver breve, rejser spørgsmål og stiller forslag på vegne af interesseorganisationer, venner i VL-grupper, lobbyister, foreninger, interessegrupper i de lokale valgkredse osv.

Havde Messerschmidt gjort det fordækt, så var der masser at kritisere. Eller hvis han havde ageret inhabilt og selv havde siddet i et udvalg, som tilgodeså sin kærestes rutsjebane – så var den gal. Men her handler han helt åbent og gennemskueligt. Han skriver breve, som vi alle med aktindsigt kan tjekke indholdet af. Og de politikere, som han kontakter, kan bare sige nej, hvis de er uenige i hans holdninger og ikke vil imødekomme hans ønsker.

Den reelle drivkraft i hele denne sag er – ud over et tilsyneladende stærkt journalistisk ønske om at være den, der hiver en succesfuld person ned fra piedestalen – en sær fremmedgjorthed over for demokratisk magtudøvelse. Der er altså ikke noget skandaløst i at udøve magt og varetage interesser, når det sker åbent og uden magtfordrejning – og derfor er det i orden, hvad Morten Messerschmidt har gjort.

Jeg ernærer mig blandt andet som lobbyist. Lad os antage, at Messerschmidt ikke havde en kæreste med tilknytning til Bakken, men at jeg i stedet havde fået betaling af folkene bag for at køre sagen om at presse på for rutsjebanen. Og at jeg i den proces havde samarbejdet med Dansk Folkepartis unge stjerne om at skrive tilsvarende breve til de samme politikere om sagen. Så havde der ikke været en sag. Selv om det havde været mindre synligt, hvad der var foregået

Og til dem, der eventuelt måtte tænke, at det hypotetiske scenarie er lige så forargeligt som virkelighedens, kan jeg blot sige, at politik dårligt består af andet end sådanne sager. Det sker hver evig eneste dag, at politikere rejser sager på vegne af alle mulige interessenter. Politikere lever af at varetage interesser, og så længe de gør det åbent og uden magtfordrejning, er det, som det skal være.

Så er det op til borgerne at afgøre, om de mener, at de pågældende politikere varetager de rigtige interesser på en god måde og derfor skal genvælges eller vrages til deres respektive hverv.