Opinion: Kom ud af busken, Fogh

Det lader til, at regeringen helst vil tie ideen om en international konference mod islamisme og for ytringsfrihed ihjel, og at denne konference – hvis den gennemføres – ender som et forum for politisk korrekthed. Stridens kerne er den hollandske politiker Geert Wilders, skriver Pia Kjærsgaard.

JERRY LAMPEN Fold sammen
Læs mere

På finansloven for 2009 er der afsat 20 millioner kroner til at følge op på en handlingsplan til forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Midlerne skal blandt andet bruges til en konference, som skal afholdes allerede i dette forår, og hvor »udenlandske videnspersoner« skal præsentere erfaringer om forebyggelse af ekstremistiske holdninger.

Oversat til almindelig dansk er denne konference ensbetydende med Naser Khaders initiativ til en international konference mod islamisme og for ytringsfrihed. Ideen med konferencen er – med Naser Khaders ord – at »invitere islamkritikere, der har følt konsekvenserne af deres holdninger på egen krop.« Det har blandt andet den indiske eksilforfatter Salman Rushdie og den somalisk fødte, forhenværende hollandske politiker, Ayaan Hirsi Ali. Desværre er der dukket flere problemer op. Det lader til, at regeringen helst vil tie ideen ihjel, og at denne konference – hvis den gennemføres – ender som et forum for politisk korrekthed.

Dansk Folkeparti syntes, at ideen var rigtig god, men vi betingede os fra begyndelsen, at også den hollandske politiker Geert Wilders skulle inviteres med. For er Geert Wilders ikke et menneske, der i høj grad »har følt konsekvensen af sine holdninger på egen krop?« Åbenbart ikke, hvis man skal tro statsminister Anders Fogh Rasmussen og den danske regering. Jeg husker tydeligt, hvordan statsministeren forskræmt tog afstand fra Geert Wilders’ film Fitna, selv om han ikke en gang havde set den. På en nederdrægtig måde nedgjorde man Wilders og hans Frihedsparti. Fejheden nåede et højdepunkt, da Geert Wilders gæstede Danmark, inviteret af Trykkefrihedsselskabet. Kun folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti var mødt op – for i det mindste at lytte.

Jeg må indrømme, at jeg inden mødet med Geert Wilders gik og tænkte over, hvordan han mon var. Nu havde man jo hørt så meget i medierne, hvor han af bange politikere og kommentatorer var blevet dæmoniseret som islamhader og det, der er værre. Men alle bange anelser blev gjort til skamme: Geert Wilders viste sig at være et både eftertænksomt og begavet menneske. Vi spiste frokost og talte om politik, værdier, vores lande – og gik tur i Tivoli. Da jeg forlod Tivoli igen, følte jeg mig næsten helt fri, for tænk en gang, Geert Wilders er omgivet af seks livvagter. Han bor under fængselslignende forhold på et hemmeligt sted og må i perioder overnatte i et fængsel. Stilfærdigt og beskedent fortalte han mig, at det med det liv, han var nødt til leve, nok var meget godt, at han ikke havde børn. Men den danske statsminister lod sig som en død fisk rive med af den politisk korrekte malstrøm. Geert Wilders roste den danske regering til skyerne, men Fogh svarede koldt, at han skarpt tog afstand fra den liberale hollandske politikers synspunkter, og at regeringen ikke »deler værdier og synspunkter, som Wilders repræsenterer«. Hvilke ideer og hvilke synspunkter? Hvis det var filmen, som statsministeren refererede til, så havde han jo ikke en gang set den. Men måske var det, fordi Geert Wilders har foreslået at forbyde Koranen på linje med Mein Kampf. Dertil er der kun at sige, at rammerne for det hollandske demokrati er anderledes, og at også Adolf Hitlers kampskrift er forbudt i landet.

Jeg lyttede til Geert Wilders i flere timer, og jeg hørte ingen nedsættende ord og hverken muslimer eller islam. Hvad jeg derimod hørte, var en opfordring til entydig afstandtagen til de fundamentalistiske, demokrati – og kvindeundertrykkende kræfter, som udgår fra politisk islam. I øvrigt ikke anderledes end Ayaan Hirsi Alis synspunkter i hendes bøger og filmen Submission, som indholdsmæssigt ikke adskiller sig meget fra Geert Wilders’ Fitna. Men som af en eller anden grund alligevel har indbragt hendes Venstres frihedspris. Hvad er årsagen til, at statsministeren hylder Ayaan Hirsi Ali, når han afviser Geert Wilders? Svaret er såmænd enkelt: Den offentlige mening. Ønsket om at følge strømmen. Ayaan Hirsi Ali er kvinde, hun er sort, og hun var muslim. Geert Wilders er mand, han er hvid, og han har en dårlig frisør.

Hvis en international konference om islamisme og ytringsfrihed virkelig skal blive til noget, må Fogh og regeringen mande sig op og invitere alle, som har »følt konsekvenserne på egen krop«. Og så skal man da bare blæse højt og flot på, at tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har advaret mod konferencen, fordi den kan rette islamisternes sigtekorn mod Danmark.

Fanatikernes sigtekorn har længe været rettet mod os. Desværre tror jeg, at regeringen helst vil glemme alt om konferencen. Andre ting er kommet på dagsordenen, og Naser Khaders rolle er uklar efter bruddet med Liberal Alliance. Ærgerligt er det, hvis en oplagt mulighed dermed tabes på gulvet.