Opinion: At stoppe seksuel chikane er et fælles ansvar

#Metoo. Arbejdsgiverne har et særligt ansvar, men vi skal i fællesskab forebygge krænkelser.

Læs mere
Fold sammen

Seksuelle krænkelser foregår desværre på vores arbejdspladser. Også blandt HKere. Det er ikke bare en usund kultur i film- og teaterbranchen, som #Metoo især har haft fokus på. Det er et arbejdsmiljøproblem, som alt for mange lever med.

Hvert sjette kvindelige medlem af HK/Privat har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser. Syv procent oplever det som direkte seksuel chikane, viser en ny Epi­nion-undersøgelse blandt 2.104 HK-medlemmer. Det skal vi altså have gjort noget ved. Og det er et fælles ansvar.

Vi kan ikke og skal ikke vurdere, hvor grænsen går. Vi har som mennesker helt forskellige opfattelser af, hvad der er grænseoverskridende i den enkelte situa­tion. Når man føler sig krænket, ser man er krænket. Det kan ikke gradbøjes eller besluttes af andre, hvad der er slemt. Det skal håndteres, som vi efterhånden har lært at håndtere mobning.

Sikkert er det, at det er ekstra slemt, når det er chefen – for alene magtforholdet gør det svært at agere og gør krænkelsen endnu alvorligere, for pludselig kan den krænkede blive bange for at miste sit job. Det er magtudnyttelse.

Men vores undersøgelse af omfanget af seksuel chikane viser også, at det lige så ofte er en kollega, der udøver seksuel chikane som en chef. Ofte har vi som kolleger måske set til – uden at få gjort noget med det.

Derfor er det et fælles ansvar.

Et fælles ansvar for at få talt om det og få det stoppet.

Ledelsen har et særligt ansvar og ikke mindst ansvaret for, at det står lysende klart, at seksuel chikane er uacceptabelt i virksomheden.

Det er ikke bare noget, vi mener en tilfældig dag i januar, men faktisk noget arbejdsmiljøloven kræver. Det er et arbejdsgiveransvar at forhindre mobning. Og seksuel chikane er defineret som en grov form for mobning.

En klar personalepolitik giver den krænkede en platform at reagere ud fra og fratager den krænkede følelsen af at være forkert på den eller sart. Samtidig gør en klar personalepolitik det mere naturligt og oplagt for kolleger at reagere, når de er vidner til upassende opførsel. Ikke at det af den grund bliver nemt, men det bliver nemmere.

For vi skal derhen, at vi i fællesskab arbejder for, at seksuelle krænkelser skal forebygges og stoppes. Så det ikke lander som et ansvar hos enkelte med en bemærkning om, at hun eller han da bare burde have sagt fra.

Alle skal kunne arbejde uden at blive chikaneret. #IkkeHosOs må være det mål, vi på de enkelte arbejdspladser er enige om.