Nytårstale med alvor

"Nytårstalen var uden skråsikkerhed, og det klædte statsministeren at anslå den tone."

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fra sin nytårstale på Marienborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Statsministerens nytårstale blev holdt med den aktuelle krise som bagtæppe, og på den baggrund er det forståeligt, at Lars Løkke Rasmussen brugte så stor en del af talen på det konfliktfyldte 2015. Der er netop behov for sammenhold. Men der er også brug for at se fremad, og selv om det skete med forsigtighed, var det vigtigt, at statsministeren dagsordensatte forårets store opgaver i den hjemlige politik.

Flygtninge- og migrantkrisen har sat sammenhængskraften på prøve i denne tid, fremgik det af talen. At tro, at der er nemme svar på dybt komplicerede spørgsmål, er letkøbt. Her tillod Løkke sig at mane til større eftertænksomhed. Det er også nødvendigt. Danmark er ingen ø; på godt og ondt er vi en del af det europæiske kontinent. At omverdenen har direkte betydning for vores handlemuligheder ses eksempelvis af den snarlige svenske grænsekontrol. Derfor skal hele EU-spørgsmålet adresseres, selv om folkeafstemningen har vanskeliggjort Danmarks mulighed for at være med i helt pragmatisk EU-lovgivning, som vi ellers under normale omstændigheder havde tilsluttet os.

En del af svaret på de vigtige spørgsmål er helt indlysende, at vi på europæisk plan formår at adressere flygtninge- og migrantkrisens årsager. Uanset at det afgørende at få genetableret EUs ydre grænser, skal der også tages hånd om årsagerne til, at folk kommer hertil. Frem for en alarmistisk debat er der brug for, at vi genfinder nuancerne og indstiller os på at finde løsninger, som Løkke opfordrer til.

Herhjemme handler det nok så meget om at få integrationen til at virke. Det handler om mere end det for høje antal asylansøgere. Flere steder blinker faresignalerne: parallelsamfund, social kontrol, radikalisering og ekstremisme. Her må vi rykke tættere sammen. Samspillet mellem myndigheder, civilsamfund og os alle hver især er en forudsætning. Nytårstalen var uden skråsikkerhed, og det klædte statsministeren at anslå den tone.

Med talen forsøgte Løkke også at etablere en gangbro over til den helt indlysende forudsætning for en vellykket integration, nemlig at arbejdsmarkedet og skattesystemet understøtter dette. Alligevel kan det ikke skjules, at udfordringerne for at få fællesskabet til at hænge bedre sammen er store. Og det betinger nogle klare politiske valg. Det er særligt i arbejdspladsens fællesskab, at mange finder identitet. Her stilles krav og gives ansvar, her tæller den enkeltes bidrag. Der er brug for, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, så dem, der står udenfor, kan komme med. Her taler vi både om ledige danskere og nydanskere. Uden flere i arbejde, er der færre penge til fremtidig velfærd og skattelettelser, som Løkke sagde det.

Folk skal kunne få nemmere fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan både dreje sig om indslusningsløn til dem, der har brug for at komme ind, og for en lempeligere beskatning af det arbejdende Danmark – det gælder i øvrigt både lavtlønsgrupper og dem, der i dag straffes med topskat. Derfor er det velgørende, at statsministeren nu kridter banen op for et intenst politisk forløb. Dels med arbejdsmarkedets parter, dels med politiske skatteforhandlinger. Rigtigt udført kan det være med til at fremme den sammenhængskraft, der så længe har været udfordret. Det haster.