Nytårsforsæt: Færre justeringer af BNP

Virksomheders investeringsbeslutninger er afhængige af sikre skøn over udviklingen i bruttonational­produktet, men Danmarks Statistiks konstante juste­ringer af dette nøgletal mindsker tilliden til væksttallet.

Chefen for Danmarks Statistik, Jørgen Elmeskov, har et problem med de mange justeringer af tallene for den danske økonomiske vækst, påpeger direktør Joachim Sperling. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Kan det være rigtigt, at Danmark som et af de eneste lande i verden havde negativ vækst fra andet til tredje kvartal 2017?

Kun Mexico holder os med selskab i den negative vækstklub, mens væksten i eurozonen var på 0,7 procent. Det er en forskel, der er til at få øje på, men som er svær at forstå, når beskæftigelsen fortsat stiger, forbrugertilliden og erhvervstilliden er høj, og når boligpriser og aktier bryder nye grænser.

Bevares, ændringen i registreringsafgiften satte kortvarigt bilsalget i stå, men det forklarer ikke det hele.

Men hvorfor skal vi vide, hvordan væksten bliver fra kvartal til kvartal?

Det skal vi, fordi det er vigtigt for både virksomheders investeringsbeslutninger og politikerne på Christiansborg at vide, hvor i konjunkturcyklen økonomien befinder sig.

Politikerne skal ikke puste til ilden med lempelig finanspolitik i en højkonjunktur, og virksomheder bør være påpasselige med at øge medarbejderstaben eller investeringerne på vej ind i en lavkonjunktur. Hverken kort- eller langsigtede økonomiske beslutninger skal tages i blinde.

Men tages beslutningerne så på det rette grundlag?

Som nogle nok husker, er det ikke længe siden, vi fik opjusteret vækstskønnet for 2016 fra 1,1 procent til 2 procent – fra en »fesen« økonomi til noget, der ligner højkonjunktur. Og på grund af ret kraftige opjusteringer af tidligere års BNP har det vist sig, at den gennemsnitlige vækst fra 2014 til 2016 har ligget på ca. 1,7 procent. Og at 2012 og 2013 bød på positiv vækst i stedet for recession. Det vidste vi bare ikke under regeringen Thorning, hvilket har vakt furore. Eller da statsminster Lars Løkke Rasmussen (V) inviterede til vækstkrise­møde på Marienborg uden at vide, at der faktisk var vækst.

Danmarks Statistik er siden kommet med ganske valide forklaringer på opjusteringerne. Men det ændrer ikke på, at tilliden til de helt grundlæggende tal er svækket, fordi så mange diskussioner har været ført på gale præmisser.

De store opjusteringer for 2012-2015 er nok mere undtagelsen end reglen. Men opjusteringer af BNP er ikke unormale i en historisk kontekst. OECD påviste i en artikel i 2015, at Danmark i større omfang end de fleste andre lande reviderer BNP – stort set altid opad. Det er et mønster, som siden har gentaget sig.

Her er vi fremme ved moralen. Danmarks Statistik vil gerne levere tallene hurtigt, og det er al ære værd. Men hvorfor ikke vente med skønnet over BNP-væksten, indtil man er på mere sikker grund?

Ikke at vi skal vente flere år på tallene, men hvis lidt længere betænkningstid kan mindske behovet for senere justeringer, bør vi overveje det. I mellemtiden kan vi se på beskæftigelsesvækst, dankortomsætning og surveys eksempelvis, og så kan BNP-væksten bruges til at sætte to streger under disse mere løse indikatorer.

Nu venter vi så på næste revisionen for 3. kvartal 2017, som kommer, når Danmarks Statistik offentliggør årets BNP-tal til februar. Jeg gætter på, at den igen bliver positiv. Et godt nytårsforsæt kunne derfor være færre justeringer af BNP. Hellere vente lidt på mere rigtige tal end gang på gang blive forundret over forkerte skøn.