Nyt Konkurrenceråd til gavn for alle

Den 1. juli tiltrådte et nyt Konkurrenceråd. Hvorfor er det vigtigt for lige netop dig? Svaret er simpelt: En effektiv konkurrence er vigtig for os alle, og den er Konkurrencerådet med til at sikre.

Læs mere
Fold sammen

Forestil dig at være forbruger, hvis virksomhederne havde frit slag til at bruge alle kneb og tricks. De beskidte såvel som de uskyldige.

Her kan konkurrerende sælgere helt lovligt mødes på et hjørne og aftale, at appelsiner skal koste det tre­dobbelte i supermarkederne. Tøjproducenten kan diktere, at alle skal tage en bestemt mindstepris for de nye bukser. Og den store producent af barnevogne kan købe alle sine konkurrenter op for derefter at skrue prisen på barnevogne helt i vejret.

Hvordan ville det være, hvis konkurrencen var sat ud af spil?

Det ville være dyrt. Ikke kun for forbrugeren. Det ville også være vældig dyrt for samfundet som helhed.

Hvis virksomheder undergraver konkurrencen på ulovlig vis, går samfundet glip af store gevinster. Ikke blot i kroner og ører, men også i form af muligheder for, at andre virksomheder kan etablere sig og tilbyde nye, innovative produkter og ydelser.

Det er her, Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbruger­styrelsen kommer på banen. Konkurrence­rådet træffer afgørelser om blandt andet overtrædelser af konkurrence­loven.

Det nye er, at Konkurrencerådet fra den 1. juli blev slanket fra 18 til syv medlemmer, som er helt uafhængige. Og at Konkurrence­rådet nu har fået ansvaret for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser, som hidtil har været underlagt erhvervs- og vækstministerens ansvar.

Samlet giver det Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre rammer for at håndhæve konkurrence­loven og styrke konkurrencen til både forbrugernes og erhvervslivets fordel.

Udfordringerne findes

Der er stadig udfordringer, selv om konkurrencen over­ordnet har det godt i Danmark.

Vi ved, at de fleste virksomheder gerne vil overholde konkurrencereglerne. Men ikke desto mindre opsporer Konkur­rence- og Forbrugerstyrelsen løbende en del sager om overtrædelser af konkurrenceloven.

I øjeblikket har vi i alt 23 konkurrencesager liggende til efterforskning hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Den største konkurrencesag i nyere tid er det storkøbenhavnske byggekartel, hvor indtil videre 19 virksomheder har betalt bøder for sammenlagt 27,8 millioner for at lave ulovlige prisaftaler.

Når virksomheder aftaler priser eller opdeler markeder mellem sig, har det store skadevirkninger. Forskningen viser, at forbrugerne i gennemsnit betaler overpriser på mellem ti og 50 procent om året, hvis der er et kartel på markedet. Det løber hurtigt op i mange, mange millioner. Derudover går produktudviklingen på det nærmeste i stå, når virksom­hederne ikke presses af konkurrence.

Konkurrencerådet kan påbyde virksomhederne at stoppe den ulovlige adfærd. Hvis overtrædelsen er sket forsætligt eller groft uagtsomt, er det også strafbart. I så fald kan Konkurrencerådet beslutte at politianmelde sagerne til SØIK, der så kan rejse tiltale ved domstolene.

Grove kartelsager kan straffes med fængsel i op til seks år. Virksomheder risikerer også bødestraf på op til ti procent af deres omsætning.

En anden meget vigtig opgave for Konkurrencerådet er fusionssager, hvor der er risiko for, at de fusionerende virksomheder tilsammen bliver så store på et marked, at det hæmmer konkurrencen betydeligt.

Det kan koste både forbrugerne og samfundet dyrt. Hvis fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, skal rådet forbyde fusionen, medmindre virksomhederne afgiver bindende tilsagn, der løser problemerne. Uden fusions­kontrol var det for eksempel nok blevet en dyr fornø-jelse at købe snaps til jul. Men der er mange andre eksempler at hente.

Uhensigtsmæssig regulering

Konkurrenceproblemer skyldes ikke kun virksom­hedernes adfærd. Uhensigtsmæssig regulering er også en ud­fordring.

Lovene balancerer de mange vigtige hensyn. At vandet er rent. At vores fødevarer ikke er giftige. At vi ikke får stød, når vi tænder for kontakten.

Regulering kan også styrke konkurrencen. Det så vi blandt andet, da man liberaliserede bogmarkedet og fjernede begrænsninger på, hvem der måtte sælge bøger til hvilken pris. Liberaliseringen har givet forbrugerne en gevinst på mere end 300 millioner kroner om året. Bogpriserne faldt, flere butikker sælger bøger, og forbrugerne køber flere bøger.

Det er Regeringen og Folketinget, der bestemmer lov­givningen. Vores opgave er at finde ud af, om reguleringen på et givet område er skidt for konkurrencen og i givet fald anbefale mulige ændringer.

Konkurrencekulturen blandt forbrugerne arbejder vi også på at ændre til det bedre.

Vores seneste undersøgelse viser, at det på størstedelen af markederne er mindre end hver fjerde forbruger, der inden for de seneste to år har skiftet selskab eller har valgt en anden forhandler. Selv om der ofte er penge at spare eller et bedre produkt at hente.

Når forbrugerne læner sig tilbage, kan virksomhederne også tillade sig at gøre det. Og så går vi alle glip af lavere priser og bedre produkter. Vi kan selvfølgelig ikke tvinge forbrugerne til at være mere aktive. Men vi for­søger ihærdigt at anspore dem til det.

Udfordringerne er mange. Det nye Konkurrenceråd er klar til at tage fat.