Nyt boligskattesystem: Et skridt frem og to tilbage?

Skat til debat. Den borgerlige trekløverregering skaber nye udfordringer med ny boligbeskatning. Provenuet vil blive lavere, og pengene skal skaffes på anden vis.

Fremtidens boligejere kan komme til at betale for den nye regerings planer. Arkivfoto: B. Bergmann Fold sammen
Læs mere

Trekløverregeringen vil med afsæt i »Tryghed for boligejere« foreslå et nyt boligskattesystem. Der lægges op til store lempelser og provenu­tab, som kun i begrænset omfang vil komme fremtidige boligejere til gode.

I det nuværende boligskattesystem betyder fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, at provenuet udhules over tid, at boligpriserne destabiliseres, og at den effektive beskatning skævvrides på tværs af landet.

Grundskylden kan stige med grundpriserne, men højst syv procent årligt på grund af stigningsbegrænsningsreglen. En revision af systemet er bestemt berettiget.

De nye ejendomsvurderinger vil i gennemsnit ligge 26 procent over de nuværende, men stigningsbegrænsningsreglen vil med nuværende regler sprede den resulterende provenustigning ud over mange år, og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten vil fortsat udhule provenuet.

»Tryghed for boligejere« fjerner fastfrysningen, hvilket blandt andet Kraka har anbefalet i årevis. Men de eksisterende boligejere får en skatterabat svarende til den ekstrabeskatning, de ville stå over for i 2021. Det betyder et væsentligt provenutab, og kan skabe indlåsning. Indlåsningen kan dog undgås, hvis rabatten i stedet følger de nuværende beboere, uanset om de flytter, men så til gengæld udfases gradvist.

Ejendomsværdiskattesatsen og ikke mindst grundskyldspromillen i udspillet justeres efter det faktiske provenu i 2021, det vil sige, at den stigning i grundskyldspro­venu, som med nuværende regler ville udløses af de nye vurderinger og komme efter 2021, aflyses. Alt i alt vil provenuet på sigt blive 12,1 milliarder kroner lavere end med fortsættelse af de nuværende regler.

Hvis grundskyldsprovenuet fastfryses frem til 2020, som der nu lægges op til, og den fremtidige grundskyldspromille nivelleres herefter, vil det fremadrettede grundskyldsprovenu blive endnu lavere end i »Tryghed for boligejere«. Provenutabet bliver dermed betragteligt større end de 12,1 milliarder kroner.

Ulogisk politik

Den lempeligere beskatning skaber to problemer: Det mistede provenu må skaffes ad anden vej, hvilket kan være samfundsøkonomisk dyrt. Og de lavere skatter vil kapitalisere sig i boligpriserne.

Nutidsværdien af skattereduktionen i »Tryghed for boligejere« svarer til cirka ti procent af boligmassens værdi. Næppe hele denne værdi vil kapitalisere sig i boligpriserne her og nu, men i nabolaget af fem procent i gennemsnit kan være et godt bud.

Kapitalisering betyder, at skattegevinsten tilfalder nuværende boligejere, mens de fremtidige må betale tilsvarende mere for boligen. Og hvis grundskylden fastlåses frem til 2021, vil kapitaliseringen være endnu større.

Kapitaliseringen kan gøre det svært senere at hæve skatterne på grund af poliske hensyn til de fremtidige boligejere, der har betalt en højere boligpris i forventning om lave skatter.

Opgøret med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten efter 2020 kan stabilisere boligpriserne. Det er godt. Men provenuet fra de samlede boligskatter reduceres i regeringsgrundlaget endnu kraftigere end i »Tryghed for boligejere«, hvilket ligesom skatterabatten primært kommer de nuværende boligejere til gode. Det er uheldigt.

Det nye vurderingssystem vil utvivlsomt være væsentligt bedre end det nuværende. Det er ulogisk, at man sænker boligskatterne, når de bliver opkrævet på et mere retvisende grundlag.