Ny pensionsreform skal være både effektiv og forståelig

Økonomi. Danskerne er blandt de flittigste i verden til at spare op til pension, men tilliden til pensionssystemet er under pres. Et pensionsforlig med en nedskrevet aftale om ikke at skærpe ordningen fremover er nødvendig.

Læs mere
Fold sammen

VLAK-regeringen barsler med en reform af den danske pensions­beskatning. Det er der al mulig grund til.

Danske lønmodtagere er blandt verdens mest flittige til at spare op til pension. Det er godt, da det medfører flere selvforsørgende pensionister. Desværre er tilliden til pensionssystemet under voldsomt pres. Det skyldes, at den sammensatte reale marginalskat kan være over 130 pct. for en 60-årig LO-arbejders forrentning af pensionsindskud. Det betyder, at renten på opsparingen mere end »spises« op af inflation, pensionsafkastskat, aftrapning af pensionstillæg og ældrecheck mv. Det er helt uholdbart.

Mit håb er, at regeringen som svar kommer med et forslag, der er 1: effektivt og 2: let forståeligt. Den tidligere V-regering leverede sidste år et forslag, der ikke levede op til nogle af de to kriterier. Det gik ud på, at man kunne undgå indkomstaftrapning af et jobfradrag, hvis man indbetalte en bestemt sum i pension. Stort set ingen i kongeriget forstod det.

CEPOS har udarbejdet et alternativt forslag, hvor der indføres et ekstra skatte­fradrag for pensionsindbetalinger på ti pct. for alle.

Bundskatteydere har i dag et fradrag ved indbetaling på pension på 37 pct. Det forhøjes med ti point til 47 pct. Top­skatteydere har i dag et pensionsfradrag på 52 pct. Det forhøjes til 62 pct. Der sættes et loft på 50.000 kr. årligt i pensionsindskud for det ekstra skattefradrag.

Forslaget reducerer den sammensatte marginalskat for en 60-årig LO-lønmodtager fra 130 til 80 pct. Og for 2/3 af lønmodtagere øges incitamentet til at spare op (dem der har en årlig pensionsindbetaling på mindre end 50.000 årligt). Desuden får en lønmodtager med en pensionsordning mere ud af at arbejde ekstra.

Forslaget vurderes at øge beskæftigelsen med ca. 2.500 personer og vil medføre et mindreprovenu på ca. fem en halv mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Det kan nemt finansieres inden for råderummet, der vokser til 37 mia. kr. i 2025. En sammensat marginalskat på 80 pct. er fortsat for høj, og den kan bringes yderligere ned ved at reducere pensionstillægget (f.eks. i forbindelse med en obligatorisk pensions­opsparing).

Thorning-regeringen reducerede i 2012 loftet for indbetalinger på ratepension fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Der er god grund til, at VLAK omgør dette og øger ratepensions­loftet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Det vil give danskerne større frihed til selv at bestemme, om pensionsopsparingen skal placeres i livrenter eller ratepension. En øget mulighed for at placere i ratepensioner kan også gavne aktiekulturen, fordi rate­pensioner ofte giver den enkelte mulighed for at placere i selvvalgte aktier. Forslaget er tæt på at være provenuneutralt.

Derudover bør VLAK sænke PAL-skatten (pensionsafkastskatten på det løbende afkast). Thorning øgede PAL-skatten fra 15 til 15,3 pct. Det var ikke godt for tilliden til pensionssystemet. Danmark har i dag den næsthøjeste PAL-skat i OECD.

Langt de fleste lande beskatter slet ikke det løbende afkast – netop for at gøre det attraktivt at spare op til pension. Som minimum bør PAL-skatten nedsættes til 15 pct. igen. Provenutabet herved udgør ca. 250 mio. kr. årligt.

Et forlig om en pensionsreform bør ledsages af en nedskrevet aftale om, at pensionsbeskatningen/reglerne ikke skærpes fremadrettet overhovedet. Forligspartierne kan alene sænke eller lempe pensions­beskatningen/reglerne. Et sådan forlig kan medvirke til at øge tilliden til pensionssystemet.