Ny dansk forskning i atomteknologi gavner både klimaet og dansk eksport

Kronik. Innovationsfonden har givet forskningsstøtte til en dansk startup-virksomhed, der udvikler avanceret atomteknologi. Vi skal ikke have atomkraftværker i Danmark, men vi bør alligevel støtte udviklingen af ny teknologi inden for atomkraft for både klimaets og eksportens skyld.

Selvom vi ikke skal have atomkraft i Danmark, bør vi alligevel støtte forskningen inderfor emnet - både for klimaet og eksportens skyld, skriver Simon Pelle Andersen, specialestuderende i politisk kommunikation & ledelse ved Copenhagen Business School.
Læs mere
Fold sammen

I fremtiden skal vi leve af at producere viden, forske og udvikle teknologier til eksport. Vi skal som land kunne tiltrække og fastholde højt specialiseret arbejdskraft, og de teknologitunge virksomheder i Danmark skal gå forrest, når der skal findes nye løsninger på morgen­dagens udfordringer.

Klimaforandringerne betegnes som den måske største udfordring, som menneskeheden har stået overfor, og på COP21 i Paris underskrev heriblandt Danmark en handlingsplan for denne udfordring.

FNs klimapanel (IPCC) vurderer, at alle CO2-frie energikilder skal tages i brug, herunder atomkraft, der forventes at bidrage mest til den globale el-produktion i år 2050. Det kræver udvikling af nye atomteknologier, og her har dansk forskning i atomteknologi et stort potentiale. Atomkraft anerkendes globalt set som en afgørende energikilde i klimakampen – hvilket bør legitimere et dansk bidrag til denne teknologi­udvikling og åbne for en dansk eksport af atomkraftteknologi.

Innovationsfonden har netop ydet økonomisk støtte til den danske virksomhed Seaborg Technologies, men alligevel mangler der fortsat politisk opbakning. Dette virker paradoksalt, idet Danmark bryster sig af at være et forgangsland inden for udvikling af nye bæredygtige energiteknologier.

Hvis vi i Danmark baserer vores fremtidige velstand og velfærd på vores evne til at eksportere avancerede teknologier til resten af verden, bør den manglende politiske opbakning ikke bremse udviklingen.

Vi har som land ikke råd til at lade denne mulighed passere. Vi må forvalte den danske position som foregangsland og realisere vores forsknings- og udviklings­potentiale bedst muligt. Denne debat handler altså ikke om, hvor et eventuelt atomkraftværk skal placeres, men i stedet om, hvad vi i Danmark skal leve af i fremtiden – nemlig forskning og udvikling af avancerede teknologier til et globalt eksportmarked.

Befolkningens holdning til atomkraft er afgørende for den politiske beslutnings­proces. Men måske kan en ny offentlig debat bidrage til, at vi som borgere kan få en større indsigt i atomkraftens muligheder og begrænsninger og i sidste ende gøre op med den instinktive modstand mod atomkraft – for denne modstand er tilsyneladende almindelig. Jeg genkender den fra mig selv.

Første gang jeg læste om de nye atomkraftteknologier, var jeg skeptisk. De nye atomkraftteknologier skulle angiveligt have potentiale til at levere billig og risikofri elektricitet i flere tusinde år uden de sikkerheds- og affaldsproblemer, som typisk forbindes med atomkraft. Jeg havde begrænset kendskab til atomkraft, men følte alligevel en nærmest instinktiv modstand – sådan tror jeg, at mange danskere har det med ordet »atomkraft«.

Atombombe, atomkapløb og atomoprustning er ord, der har skabt en naturlig og begrundet distance til alt, der indeholder ordet »atom«. Normalt anvendes ordet instinkt om noget, der er evolutionært betinget, men i dette tilfælde har kultur­historiske årsager bidraget til, at fordommene og berøringsangsten har skabt en instinktiv modstand mod atomkraft.

Følelsen af modstand er indlejret i os som almen og naturlig, men ikke altid rationel. Pointen er, at når atomkraftteknologier af FNs klimapanel fremhæves som afgørende i den globale klimaindsats, og Danmark har potentiale til at udvikle pumper, materiale- og kemiteknologi og levere følgeteknologier til fremtidens atomkraftindustri, så bør den instinktive modstand ikke blokere for realiseringen af dette potentiale.

Den instinktive modstand blev meget tydelig, da Folketinget i maj 2016 behandlede et beslutningsforslag om at lade forskning i avanceret atomteknologi indgå på lige fod med andre bæredygtige energiteknologier. Forslaget handlede om forskning i avanceret atomteknologi med henblik på udvikling af følgeindustrier og eksport.

Desværre var folketingsdebatten præget af snak om atomkraftværker i Danmark og katastrofeberetninger om Tjernobyl og Fuku­shima. Flere af energi­ordførere argumenterede for, at en vedtagelse fra 1985 – om at lade atomkraft udgå af den danske energiplanlægning – stadig står ved magt.

I VLAK-regeringens nyligt præsenterede regeringsgrundlag optræder en særpræget sætning på side 76. »Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.«

Innovationsfondens støtte til forskning i atomteknologi er ikke et resultat af regeringsgrundlaget. Det er hverken ulovligt eller umuligt at forske i atomkraft i Danmark. Spørgsmålet er derfor, hvad denne unøjagtige benævnelse »eventuelle barrierer« dækker over.

Når Danmark gennem COP21-aftalen anerkender atomkraftteknologi som central i klimakampen på globalt plan, er det bemærkelsesværdigt, at politikerne ikke tager medansvar og realiserer det eksport- og beskæftigelsespotentiale, der er ved atomteknologien.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk