Norden er Danmarks største marked

Globalt udsyn er en nødvendighed, men der er også god grund til at bevare fokus på de nære markeder i det øvrige Norden, for her finder man en af verdens bedst integrerede regioner. Det skriver Danmarks ambassadør i Norge, Jarl Frijs-Madsen i denne kommentar om nordisk økonomi.

For os, der beskæftiger os med internationaliseringen af dansk erhvervsliv, var det i mange år en udfordring, at Danmark var så afhængig af de europæiske markeder – ca. 75 pct. af vores eksport – mens man kunne se, at væksten var langt højere snart sagt alle andre steder.

Det europæiske kontinent blev fra 2008 og otte år frem betragtet som en aldrende og synkende skude. En kriseplaget, nulvækstøkonomi, mens det tordnede derudad i BRIK-landene og USA.

Der er stadig fuld tryk på amerikansk og indisk økonomi, og det går også godt i Kina. Derfor skal dansk erhvervsliv fortsætte med at udnytte mulighederne på disse og alle andre interessante, store markeder. Men samtidig skal man være opmærksom på, hvad der foregår i nabolaget. Og der foregår meget. Ser vi på hele Europa er man – på trods af Brexit – kommet stærkt igen både politisk og økonomisk.

Trods en lille nedjustering som følge af de verserende handelskrige forventes fortsat en vækst på over to pct. i eurozonen i 2018. Og zoomer vi ind på Norden, bliver det endnu mere interessant. For her finder man en af verdens mest integrerede regioner og det suverænt største marked for dansk eksport. En eksport på ca. 220 mia. kroner om året.

Vi eksporterer mere end dobbelt så meget til de 27 mio. mennesker, der bor i Norden, som vi gør til de fire mia. der bor i Asien.

Der er adskillige drivere for, at Norden er blevet en af verdens – hvis ikke dén  – mest integrerede regioner. Men det vigtigste er det arbejde, der foregår i Nordisk Ministerråd og EU. Alle landene er en del af EUs indre marked – Norge og Island gennem den såkaldte EØS-aftale.

Men integrationen bliver også drevet af infrastruktur som broer og veje, et tæt sammenhængende energimarked og hyppige flyforbindelser. Dertil kommer, at vi inspirerer hinanden til en løbende forbedring af vores i forvejen velfungerende velværdsstater. De velfærdsstater, som magasinet The Economist for nogle år siden betegnede som »The Nordic Super Model«. For vores økonomiske model har vist sig at være den mest robuste i et årti med store kriser, og hvor uligheden har været stærkt stigende i USA, Storbritannien, Kina og mange andre lande.

En ulighed, der er dårlig for økonomien, men som også giver sig udslag i for eksempel antiglobalisering og antiteknologiske strømninger.

Den velfungerende nordiske samfundsmodel er en væsentlig del af forklaringen på, at når Danmark mister pladsen som verdens lykkeligste land, så går den altid til et af de andre nordiske lande. Først Norge og nu Finland. Lykkeindikatoren ville det være dumt at undervurdere. Det er en central indikator på et samfund som helhed.

Den tætte integration, de mange fælles regler, fri bevægelighed og god infrastruktur er medvirkende årsager til, at det for danske virksomheder er så nemt at komme ind på de nordiske markeder. Man har i mange år sågar betegnet dem som de »udvidede hjemmemarkeder«. Men det er en sandhed med modifikationer, for der er forskelle, og der findes fortsat grænsehindringer. Sidstnævnte arbejder Nordisk Ministerråd intenst på at identificere og nedbryde.

Rådet har lavet en såkaldt »grænsehindringsdatabase«, hvor der er søgemuligheder på kryds og tværs, og det anføres også, om området er løst eller uløst. Et eksempel på en grænsehindring er, at gebyrer for bankoverførsler er langt højere mellem de nordiske lande, end de er internt i landene. Det ville de ikke være i en fuldt integreret region.

Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark har i de seneste 10-12 år været gennem hver vores dybe kriser, som er udsprunget af forskellige ting. I Danmark var det – som i USA – boligboblen og finanskrisen, der bragte os i knæ i mange år. I Norge var det olieprisfaldet i 2014, som udløste krisen.

Men alle landene er kommet stærkt igen. For i Norden er både politikere og virksomheder dygtige og hurtige til at træffe de vigtige beslutninger, foretage omstillinger og få båden på ret kurs igen. Væksten i de nordiske økonomier for de kommende år ligger som i eurozonen på omkring to procent. Og det er højt, for det sker fra et højt udgangspunkt.

De danske ambassader i Norden og Baltikum arbejdet tæt sammen i en fælles organisatorisk struktur, som vi kalder Trade Council of Denmark Nordic Baltic. Målet er at skabe den bedste service for dansk erhvervsliv med henblik på at udnytte de store markedsmuligheder i Norden. Det sker blandt andet ved sektorspecialisering, fælles teamstruktur og såkaldt public affairs, hvor vi åbner døre til myndighederne i de nordiske lande på vegne af dansk erhvervsliv.

Vi forventer, at eksporten af varer og tjenester til de nordiske og baltiske lande, som i dag ligger på godt 225. mia. kroner, i 2020 vil vokse med 25 mia. kroner fra 2017 til 2020 til over 250 mia. kroner. I så fald vil det svare til syv gange Legos omsætning i 2017. Mulighederne for at få del – eller endnu større del – i dette enorme marked ligger åbent. Ikke bare for Lego, men for alle danske virksomheder.

Jarl Frijs-Madsen er Danmarks ambassadør i Norge og vil i løbet af sommeren skrive en række indlæg om nordisk økonomi.