Nej til skatteamnesti

En skatterådgiver, og måske bakker andre skatterådgivere ham op, har været fremme med budskabet om en ny periode med amnesti til skattesnydere med hemmelige konti i udlandet.

Hvis der kommer en periode med skatteamnesti, bør Stein Bagger vel også have amnesti, hvis han oplyser om de mystiske 200 mio. kr., der er blevet pist borte i IT-Factory-cirkusset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er ikke i tvivl om, at der sikkert er rigtig mange gode forretninger for skatterådgivere at gøre, hvis politikerne endnu engang hopper med på en periode med skatteamnesti.

Men for samfundet, for skattemoralen og retsopfattelsen i øvrigt er det en meget dårlig idé, og heldigvis har politikerne da også afvist skatterådgivernes »gode idé.« I så fald bør Stein Bagger vel også have amnesti, hvis han oplyser om de mystiske 200 mio. kr., der er blevet pist borte i IT-Factory-cirkusset. Og burde man så ikke også give finansmanden Steen Gude, der netop har fået stadfæstet sin dom på seks år for økonomisk kriminalitet, amnesti for noget af den hårde dom, fordi han ikke selv var helt klar over, at han skattemæssigt lavede noget ulovligt?

Da politikerne i Danmark fra juli 2012 til juli 2013 åbnede porten på klem for skattesnydere i udlandet dukkede blot 189 personer op, og det gav sølle 25 mio. kr. Modsat i Sverige, hvor en skatteamnestiordning fik 5.000 svenskere til at oplyse om konti i udlandet. Det har givet 1,5 mia. kr. i kassen. Det har fået tilhængere af skatteamnesti til at foreslå, at vi også i Danmark giver amnesti på en sådan måde, at skattesnydere »blot« skal betale den manglende skat, uden at der vanker en bøde – selv om man melder sig selv.

Det er muligt, at staten kunne få lidt ekstra i statskassen vil helt at give disse skatteundragere frit lejde, men hvad, der eventuelt måtte blive vundet for statskassen, koster flerfold tab på skattemoralen og retsopfattelsen. Man må gå ud fra, at de danskere, der flytter penge til konti i udlandet og »glemmer« at oplyse det til de danske skattemyndigheder er 100 procent bevidste om, hvad de gør.

Amnestiordninger er således ikke vejen frem. Det er derimod det nye, hårde pres fra verdens toppolitikere fra den vestlige verden, som for første gang i samlet flok sætter skattely og skattesnydere helt op den globale politiske dagsorden. Og det har for første gang nogensinde skabt rystelser i en række skattelylande, som eksempelvis Schweiz. Fremover vil det blive sværere at gemme penge væk. Og ved at gøre det sværere, må man gå ud fra, at det fremover i højere grad alene er kriminalitetspenge, der søger hen til stadigt mere eksotiske skattelylande.