Naturen og naturlige inspirationskilder

De seneste dage har jeg tilbragt sammen med rangers i natur-reservater i Sydafrika. Utroligt, hvordan de kan skabe overblik og sammenhænge i mønstre, man selv ser som en kaotisk samling af isolerede hændelser. Utroligt, hvordan de kan ræssonnere og navigere i et enormt komplekst net af informationer.

Gælder savannens love også på arbejdspladsen? Fold sammen
Læs mere
Foto: CARSTEN A ANDERSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Årstiden, vindforhold og nedbør. Arterne, deres indbyrdes forhold og styrke. Venskab og fjendskab mellem arter og racer. Arternes natur, adfærd og historie. Vegetationen, jordbundsforholdene og bevoksningens farver. Hvem spiser hvad og hvornår? Hvordan færdes respektive dyr? Hvordan ser deres fodaftryk og ekskrementer ud? Hvem angriber hvem, hvordan og hvornår? Hvordan opfører mætte løver sig? Og hvad sker der, når en harmonisk ligevægt tilføres en sulten løve?

Igennem millioner af data kunne rangerne hurtigt udlede, at abernes opråb skyldtes, at der måtte være en løve eller leopard på færde vest for en lille buskbevoksning, og at den logiske sammenhæng i en kæmpebunke ekskrementer skulle læses således, at det unge hvide næsehorn kun sked i yderkanten af den ældres ekskrementer for at vise sin respekt og for at sikre sig, at den ældre stadig ikke skulle føle sig truet af den yngre.

I naturens verden er der aktioner og reaktioner. Systemerne tilstræber at finde sin egen indre balance. Systemerne regulerer sig selv ind i en formel, som er det biologiske systems reaktion på ændringer i de ydre forhold.

Gør det sig gældende andre steder? Gælder det også hos os? Er det mønstre og mekanismer, som vi kan lære af i vores almindelige og daglige arbejdsliv?

Der sker hele tiden og altid ændringer på en arbejdsplads. Opgaverne ændres. Ny teknologi kommer til. Nye kolleger ansættes. Nogle er engang imellem i dårligt humør, og printeren går i udu. Folk bliver kærester eller uvenner, og vigtige informationer bliver glemt eller videregivet. Andre udvikler nye værktøjer, og konkurrenterne reducerer priserne. Uendelige og utallige ting påvirker hverdagslivet. Ledelsen lægger planer, og sommetider er der fælles firmaskovtur.

Det kan derfor være en fordel at være bevidst om det, der ændrer livsbetingelserne på arbejdspladsen – ligesom i naturreservatet. Hvad sker der egentlig, når systemet tilføres frygt? I skoven bliver dyrene 100 pct. optagede af at håndtere den opståede frygt f.eks. i form af en sulten løve. Alt andet bliver sekundært. Alle andre opgaver aflyses for en periode, indtil frygt tilstanden er drevet over, fordi nogle andre end en selv blev ædt.

Sådan er det nok også på arbejdspladserne i Danmark. Hvis man er bange, kan man nok ikke udrette helt lige så meget, som hvis man er fri, ligevægtig og i balance. Ikke desto mindre findes der ofte mange, som frygter en hel del. Folk, som frygter chefen. Kolleger, der er bange for deres job, eller ikke tør sige sin mening. Nogle, som forsøger at gemme sig i tapetet og kamuflere sig for ikke at komme i skudlinien. De kan også frygte at blive til grin eller mobbet. Frygt, for ikke at kunne leve op til egne og andres forventninger.

Mest af alt handler frygten om relationen, kontakten, samspillet og samværet med chefen. Chefrelationen er genstand for den vigtigste og alvorligste tilstand af frygt. Hvis man er bange for chefens indfald eller udfald. Hvis man er bange for hans vurderinger og bedømmelser. Hvis man ikke kan overskue og forstå samarbejdet, værdisystemet, og hvordan chefen reagerer, skaber det usikkerhed og frygt hos de fleste.

Jeg synes, det er nemt at forstå, at bange mennesker udgør en dårlig, uproduktiv og ulønsom arbejdskraftressource. Ligesom aberne, der bruger al deres energi på at slippe væk, heller ikke er særligt nyttige. Andelen af bange medarbejdere skal derfor reduceres, hvilket er en helt åbenlys og indlysende ledelsesopgave.

Så melder spørgsmålet sig selvfølgelig. Hvordan gør man det? I reservatet kunne man jo blot fjerne løven. Hos os skal vi ind i kernen af alle de dele, som skaber frygt, usikkerhed, tvivl og forvirring. Det vil sige transparent, ordentlig, åben og ærlig kommunikation. Tydelige, klare og begribelige værdier. Gode rollemodeller og walk the talk-ledelse i praksis. Klar forståelse af opgaven, rollen og missionen på arbejdspladsen. Gode holdninger til kollegaskabet. Overblik over privilegier, belønningssystemer og beslutningsgange. Indsigt og kendskab til systemer og forretningsgange. Personligt kendskab og skabelse af indbyrdes tillid mellem menneskene.

En virksomhed er også et sart og sårbart system af uendelig mange balancer, der indbyrdes påvirker hinanden. En virksomhed er måske noget af det mest komplekse, der overhovedet findes. Kompleksiteten i sociale systemer er ubegribelig høj, og der er god grund til at antage, at vi alle påvirker hinanden. Den påvirkning kan være positiv eller negativ. Derfor har vi også alle sammen et ansvar for at påvirke på en ordentlig måde. Det gælder alle. Chefer og medarbejdere. For det er jo nu engang således, at vi ikke kan tage ansvaret for andre folks eller løvers gøren og laden. Men vi kan altid tage ansvaret for, hvordan vi selv reagerer på det, vi oplever.

I denne forbindelse er det vigtigt at se frygten i øjnene. Løven går jo heller ikke væk, selvom aberne evt. måtte fortrænge dens eksistens. Tværtimod ville aberne gøre sig selv til løvemad. Og derfor er første skridt ud af sin frygt at erkende den og handle derfra.

Og så er det i øvrigt svært at komme i tanke om tilfælde, hvor yderligere overblik og bedre forståelse af sammenhængene ikke også fører frem til noget, der er bedre, end det tidligere var. Så uanset hvad, forekommer det at være en god strategi at gøre noget mere af det gode ... herunder at ønske en god søndag!