Når headhunterne svigter: Tag en pause, find dig selv og forøg din værdi

Anne-Marie Finch glemmer sent første møde med en headhunter: Jeg var forberedt mig til punkt og prikke. Det var han ikke. Han ville malke mig for informationer og netværk, og de job, han fandt, var jeg var blevet tilbudt fire år tidligere

Ja, det er okay at tage en timeout, før man halser videre til et nyt job, skriver Anne-Marie Finch. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

For tre år siden stod jeg i en helt ukendt situation. I forbindelse med outsourcingen af en virksomhed havde jeg udfaset min egen funk­tion, og mine kolleger i øverste lederteam og jeg skulle finde nye job til os selv.

Vi stod dermed over for et stort dilemma. Vi skulle beslutte os for, om vi ville køre outsourcingen til ende, velvidende at vi for hver dag var en dag tættere på at stå uden job, eller om vi med den viden, vi havde, skulle søge videre i en fart.

Jeg valgte at være med i outsourcingen, end-to-end og tage imod en pakke for at gøre karriere andetsteds efterfølgende.

Min januar var arbejdsfri. Vi havde knoklet så intenst med outsourcingen op til jul, at jeg nærmest sov i hele den måned. Februar bød på de første møder med headhuntere.

Mit første møde med en headhunter var et, jeg sent glemmer. Jeg havde forberedt mig til punkt og prikke, hjertet bankede, og tøjet sad pænt. Jeg håbede på at kunne gøre et godt indtryk.

Headhunteren havde derimod ikke forberedt sig. Han var mere interesseret i at malke mig for informationer og hente leads fra mit netværk – og de job, han syntes passede til mig, var job, jeg var blevet tilbudt fire år tidligere. Ingen forberedelse, intet jobmatch, ingen interesse i mig eller mit væsen.

De afsluttende ord fra samtalen lød: »For hver dag fra nu vil du miste din markedsværdi, så du har travlt med at finde et nyt job.«

Jeg fik booket i hobevis af møder med alverdens headhuntere. Jeg havde travlt, da min markedsværdi jo faldt for hver dag, der gik. Men jo mere jeg pressede på for at lande et job, desto mindre lykkedes jeg.

Jeg mødte i alt 16 headhuntere. Kun seks af dem mødte velforberedte op, havde læst mit CV, viste et indgående kendskab til forskellige brancher og både udfordrede mig og gav gode råd.

Jeg blev anbefalet at puste lidt ud og se min pause som en mulighed for at opleve andet end en pulserende hverdag. Jeg havde ikke før prøvet at holde et længere afbræk. Jeg fik min datter, mens jeg studerede, og havde derfor ikke barselsfri. Herfra gik det slag i slag med karrieren.

Jeg tog derfor rådet til mig og valgte at holde pause for første gang i mit voksne liv. I april og maj rejste jeg til lande, jeg længe havde drømt om, og i juni tog jeg dykkercertifikat. Det var fantastisk.

Mellem rejserne gik jeg til jobsamtaler. Når jeg tænkte på min gradvis tabte markeds­værdi, følte jeg mig presset ud i en hurtig beslutning. Når jeg tænkte på, at det næste job skulle føles rigtigt, fik jeg mere ro i processen. Jeg havde fortsat tre måneder tilbage af min afskedigelsespakke. Mit fokus holdt nogle dage, andre dage mistede jeg det, og frygten tog over. Jeg var til jobsamtaler i Jylland, Sverige, Tyskland – ja, mange steder.

Det var først, da jeg oprigtigt gav slip og ikke forcerede noget som helst, at jeg fik fat og landede et supergodt job. Det var først, da jeg identificerede mig med en nyerhvervet styrket markedsværdi frem for den svækkede, at jeg lykkedes.

Jeg møder flere og flere, der har modet til at træde ud af den hektiske arena for at give sig tid til at overveje deres næste karriereskridt; flere, der har modet til at give sig tiden til vigtige overvejelser om deres egen fremtid, som en krævende hverdag ikke vil afsætte mange minutter til. De personer, oplever jeg, kommer til at fremstå stærkere og mere overbevisende. De genfinder et måske tabt fodfæste, får reflekteret, bliver mere hele og får overskud.

I dag, når jeg møder folk mellem job, både professionelt og privat, viser det sig gang på gang, at den pause og tid til refleksion, som nogle mener, resulterer i tabt markedsværdi, i stedet ender med en (gen)vunden eller ligefrem øget markedsværdi og et senere afkast, som den kommende arbejdsgiver – og den modige arbejdstager – høster godt af.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk