Topbosserne i erhvervslivet vil gerne give indtryk af, at det ikke handler om deres person, men om virksomheden. Intet er mere forkert. Det handler i høj grad om personer, og heldigvis for det. Det er nemlig sjældent produkterne, der afgør forskellen på en succesrig virksomhed og en virksomhed, der fejler. Den helt store forskel på succes og fiasko afgøres af de mennesker, der styrer virksomheden, topledelsen.

I er alt for personfikserede, lyder ofte kritikken, når en topchef har fået en tur i medietumbleren. Pudsigt nok høres den kritik dog aldrig, når omtalen har været rosenrød. Men ja, vi er personfikserede i medierne, også på erhvervssiderne, og det er næppe af forbigående karakter. Tværtimod. Som jeg plejer at sige, så er det personer, der tager beslutningerne. Det er ikke døde ting i virksomhederne som bygninger og maskiner. Og beslutningskraften i en virksomhed handler også i vid udstrækning om magtforholdene i topledelsen. Men personfokus skal selvfølgelig have relevans. Ellers er det blot sladder.

De senere uger har budt på en række persondramaer fra de såkaldte bonede – men også glatte – gulve i erhvervstoppen. Hør blot:

Kapitalfonden Axcel har igennem længere tid søgt efter en afløser til den mangeårige førstemand Christian Frigast, som er fyldt 63 år. Netop en kapitalfond er i høj grad afhængig af de personer, der styrer virksomheden, og afgørende for de investorer, der skal investere i fonden. Hovedjægeren Jens Howitz havde efter længere tids søgen fundet frem til Egmonts direktør Steffen Kragh, og parterne havde såmænd tilbage i november/december indgået en klokkeklar aftale med underskrift på alle de aftaler, der nu skal til for at overtage styretøjet i en kapitalfond, hvor direktøren også bliver partner og dermed medejer. Der skal således helt kontante penge på bordet.

Men pludselig fik Steffen Kragh kolde fødder. Hvorfor? Det ved kun Steffen Kragh selv og de af hans allernærmeste rådgivere, som en topchef har omkring sig i sit personlige netværk. Havde han set noget, som skræmte ham, klikkede den personlige kemi mellem de andre partnere i Axcel ikke, eller gav Egmont-formanden Steen Risgaard et tilbud til Steffen Kragh, som han ikke kunne afslå?

Uanset hvad, der er årsag, så er det en sag, som skader alle parter, og især da den kom frem til offentligheden. I processen med Steffen Kragh, som givetvis har varet mange måneder, har de andre kandidater været siet fra. Nu skal Axcel begynde på en frisk, og det er selvfølgelig en bet for Axcel, der kan have »spildt« de seneste seks måneder på Steffen Kragh. Axcel har tabt på imagekontoen. Det pynter ikke at have en højprofileret person som Steffen Kragh, der har fravalgt Axcel.

Det er i høj grad også en bet for hovedjægeren Jens Howitz, der ikke har kunnet lukke og forsegle rekrutteringen af Steffen Kragh. Og det er i lige så høj grad en bet personligt for Steffen Kragh, der har fået en alvorlig ridse i karrierelakken. Er han fortsat placeret på de øverste pladser hos hovedjægerne, og kan han genstarte begejstringen for Egmont? Svaret på det er et, tjaah.

Netop Steffen Kragh er en af de topledere, som med alderen og resultaterne in mente, har været på mange hovedjægeres blok. Enten som topchef eller som bestyrelsesmedlem. Måske vælger Steffen Kragh nu, efter det mislykkede match med Axcel, om nogle år at satse på en fuldtids bestyrelseskarriere. Han er i dag næstformand i både Lundbeckfonden og i Nykredit Holding, og især formandsjobbet i Nykredit ligger til hans højreben.

Den anden store personsag handler om PFA. Også her er der flere personsager, der er flettet ind i hinanden. Frem til det overraskende brud i efteråret med topchefen siden 2001, Henrik Heideby, var der ikke tvivl om, hvem der tegnede butikken. Ingen over eller ved siden af Heideby. Men Heidebys exit har skabt et tomrum, et limbo, i PFA. Og ingen har villet træde ind og tegne PFA-forretningen. Det har skadet formanden Svend Askær, det kan have skabt usikkerhed hos de to tilbageværende direktionsmedlemmer i PFA, Lars Ellehave og Jon Johnsen, som begge var i spil som afløser for Heideby, og det giver ikke just den netop udnævnte nye PFA-chef, Allan Polack, en rengjort scene at spille på, når han tiltræder i april.

En tredje følsom person stammer fra Wonderful Copenhagen. Den nye formand Peter Højland har åbenbart fra begyndelsen sat sin formandspost ind på at skulle starte helt fra scratch. Ikke bare med en ny bestyrelse, men også med en ny direktør, og det kostede Lars Bernhard Jørgensen jobbet. Men sådan må det være, alt andet ville kunne risikere at fastholde Wonderful Copenhagen i en dårlig imagemæssig skruestik.

Personer udgør også udfaldet af den nordjyske bankfight. Spar Nords Lasse Nyby kæmper mod direktørerne i Nørresundby Bank og Nordjysk Bank med Jyske Banks Anders Dam på deres hold, mens Lasse Nyby har den store Nykredit-koncern med på sit hold. Ikke sandt, et ganske interessant opgør. Og tro mig, det handler i høj grad om personer og personlige kemier.