Momsen fejrer 50 år som grundsten i dansk skat

Synspunkt. Momsloven fylder 50 år, men trods mange års erfaring og 117 ændringer er der stadig plads til forbedringer

Da Jens Otto Kraghs socialdemokratiske regering i 1967 med finansminister Henry Grünbaum i spidsen indførte momsen, trak det folk på barrikaderne. 50 år efter er der fortsat ikke ubetinget grund til at juble, skriver skatte-advokat Mette Juul. Foto: Steen Jacobsen Fold sammen
Læs mere

For 50 år siden vedtog Folketinget 31. marts Danmarks første momslov. Momsloven er en grundsten i dansk skatteret, og den fastlægger reglerne for, hvornår man som virksomhed skal betale moms af sine varer og ydelser. Det er derfor også afgørende, at momsloven har et klart regelgrundlag, og at den er stabil og retssikkerhedsmæssig betryggende, så virksomheder kan navigere herefter og vide sig sikre på, at de betaler den moms, de skal. 50-års fødselsdagen er derfor også en kærkommen lejlighed til at gøre status over retssikkerheden inden for momssystemet.

For virksomheder er det først og fremmest afgørende, at regelgrund­laget er stabilt og ikke skifter efter de politiske vinde. Og selv om moms­loven nu har eksisteret i 50 år, er den i sin levetid blevet ændret 117 gange. Dertil kommer mere end 100 bekendtgørelser, cirkulærer og styresignaler. For mange og for hyppige ændringer er retssikkerhedsmæssigt problematisk, da et omskifteligt regelgrundlag gør det vanskeligt for den enkelte virksomhed at navigere.

Ændringer kan også finde sted i forbindelse med f.eks. nye EU-direktiver eller domsafsigelser fra EU-Domstolen. Og her er det selvfølgelig vigtigt, at de danske myndigheder er effektive til at afgøre, hvilke konsekvenser dette har for de danske momsregler. Danmark er duks i EU-klassen, når det gælder implementering af EU-moms­regler, og vi er flittige til at tilpasse momsloven, når det er påkrævet som følge af direktivændringer.

Derimod sidder vi ikke på forreste række, når EU-Domstolen har afsagt en dom, som kan få betydning for fortolkningen af momsloven. Her er det ikke ualmindeligt, at virksomheder og deres rådgivere må vente i op til et år eller mere på, at Skatteministeriet melder ud, om dommen giver anledning til at ændre dansk praksis.

I øjeblikket afventer virksomhederne fortsat Skatteministeriets vurdering af konsekvenserne af to EU-domme, som er afsagt i henholdsvis september og december 2015. En af sagerne handler om, hvorvidt administration af ejendomsinvesterings­selskaber er momspligtig. En så lang sagsbehandlingstid på afklaring af gældende regler og praksis efterlader administratorerne af sådanne selskaber i et limbo, da de ikke ved, om de skal opkræve moms eller ej. Det er retssikkerhedsmæssigt et problem, når virksomheder ikke kan opnå klarhed over EU-dommenes konsekvenser.

Uklarhed har byggebranchen også oplevet siden 2011, hvor Folke­tinget indførte momspligt på salg af nye bygninger og byggegrunde. Reglerne har i praksis vist sig vanskelige at håndtere, og byggebranchen har været nødsaget til at anmode Skatte­rådet om bindende svar i mere end 120 sager. Skatterådet har fastlagt en praksis, hvorefter salg af en gammel ejendom kan anses for et momspligtigt salg af en byggegrund, når blot ejendommen er nedrivnings­moden. Landsskatteretten underkendte imidlertid i efteråret denne praksis, og en hel byggebranche kunne ånde lettet op. Det var dog kun for en ganske kort bemærkning, for Skatteministeriet valgte at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene. Derfor er der nu lange udsigter til en afklaring for en hel branche, hvor entreprisesummerne er store, og hvor momsen kan få afgørende betydning for, om et projekt overhovedet kan blive realiseret. Det er et eksempel på en af de sager, hvor man kan beklage, at Skatteministeriet ikke blot har valgt at anerkende Landsskatterettens kendelse.

Et vigtigt element i at sikre retssikker­heden er også, at virksomheder kan få behandlet klager over momsansættelser i Landsskatteretten inden for rimelig tid. Landsskatterettens urimeligt lange sagsbehandlingstid på op til tre-fire år er et kendt problem, og der er derfor mere end nogensinde behov for, at alle sejl sættes for at reducere sagsbehandlings­tiden.

Endelig er det afgørende, at de beføjelser, myndighederne tildeles til at føre kontrolbesøg i henhold til momsloven, er retssikkerhedsmæssigt betryggende og proportionale med målet, så erhvervslivets grundlæggende rettigheder ikke krænkes unødigt. Netop i forhold til sidstnævnte er det derfor også retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, når Skat fortsat ved uanmeldte kontrolbesøg uden retskendelse kan få adgang til den private del af boligen, når en virksomhed drives derfra. Af Skats Juridiske Vejledning fremgår det bl.a.:

Drives virksomheden fra privatboligen, hvor der ikke er en klar adskillelse mellem den erhvervsmæssige del og den private del af ejendommen, har Skat adgang til den del af boligen, hvorfra administrationen foregår, og hvor regnskabsmaterialet mv. typisk opbevares. Det gælder også, selv om der er tale om den private del af ejendommen.

På den måde gives Skat i momskontrollen videre beføjelser end politiet, som selv i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet må forbi en dommer for at få en retskendelse, inden de kan få adgang til privat bolig.

Når vi derfor i dag fejrer moms­lovens 50-års fødselsdag, er der ikke kun grund til jubel. For når det f.eks. handler om sagsbehandlingstider, hyppigheden af regelændringer og vidtgående beføjelser, er der fortsat behov for forbedringer.