Mig bekendt har hvidvask alle dage været ulovligt

Læs mere
Fold sammen

Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde, når jeg i dagens udgave af Dagbladet Børsen læser professor Steen Thomsens kronik om hvidvasksagen, hvor Danske Bank er omdrejningspunkt.

Steen Thomsen argumenterer for, at medier og politikere skal sætte Danske Bank fri fra »gabestokken«, som professoren udtrykker det. Og så remser han i øvrigt en række punkter op, som alt sammen skaber det indtryk, at Danske Bank nærmest er en forfulgt uskyldighed i denne sag om hvidvask for milliarder.

Det nemmeste ville være blot at affærdige Steen Thomsens argumenter. For fakta er jo, at banken åbent har erkendt sin medvirken i sagen. Finanstilsynet har også slået det fast som et faktum. Netop nu arbejder politi i Danmark og Estland på sagen. Om Danske Bank er skyldige eller uskyldige i ulovligheder er det så op til myndighederne og dommere at afgøre.

Vort bidrag i sagen har været, at vi gennem mange måneder har afdækket, hvordan der blev hvidvasket i hvert fald 53 mia. kroner gennem Danske Banks afdeling i Estland. Vi har godtgjort, at de mange milliarder stammede fra kilder i bl.a. Aserbajdsjan og Rusland, og banken har erkendt, at man for sent identificerede, at banken blev brugt, og at man ikke reagerede tilstrækkeligt kontant, da man fik øje på sagerne.

Steen Thomsen mener, at medier og politikere har ladet sig rive med af »folkestemningen«.

Der er ikke tvivl om, at Danske Bank er under hårdt pres i sagen. Sagen vækker følelser. Derfor er det helt på sin plads, at man forsøger at vende argumentationen og se på nuancerne i sagen. Men jeg ser nu først og fremmest en sag, hvor omverdenen forholder sig til, at Danske Bank skal overholde loven – og at der skal være konsekvenser, hvis det viser sig ikke at være tilfældet.

En af Steen Thomsens hovedpointer er, at myndighedernes fokus på hvidvask er nyt. Tja. Så vidt jeg ved, har hvidvask alle dage været ulovligt. Det første hvidvaskdirektiv blev fremsat tilbage i 1991, ligesom bankerne i mange år har været pålagt at kende deres kunder. Så nyt kan man ikke kalde det.

Skal man skyde på nogen, er det myndighedernes mangel på håndhævelse af hvidvaskreglerne. For dér har tingene ændret sig. For man kan groft sagt sige, at myndighederne i mange år var ligeglade.

Steen Thomsen argumenterer også med, at Danske Bank i den periode, hvidvaskningen fandt sted i Estland, var travlt optaget af bankens fejlslagne engagement i Irland og Nordirland. Der er ikke tvivl om, at banken havde hænderne fulde i Irland, hvor man bl.a. havde lukket risikovillige lokale byggematadorer indenfor. Det gik ikke godt, og det blev dyrt og besværligt for Danske Bank. Men at dét skulle være en undskyldning for, at man i afdelingen i Estland ikke havde styr på tingene, forstår jeg ikke.

Endelig mener professoren, at det er afgørende at tage med i vurderingen, at ingen i banken gjorde noget for egen vindings skyld, og at ingen uden for banken reelt ved, hvad der skete i sagen. Vi ved, at filialen havde en ekstraordinær indtjening. Spørgsmålet er om ledelsen ville have reageret anderledes, hvis filialen havde haft et ekstraordinært underskud?

Jo, vi ved faktisk noget. Det er jo pointen i denne sag. Bankens medvirken ligger fast. Banken har selv måttet erkende det efter Berlingskes afdækning. Netop nu venter vi på bankens egen undersøgelse. Den bliver central i forhold til de konsekvenser, sagen får – herunder om ledelsen kan blive siddende.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske