Mere trafiksikkerhed for pengene

Hver dag dræbes mindst én dansker i trafikken. Og året 2007 tegner til at blive blodigere end 2006. Høj fart er desværre fortsat hovedsynderen i de alvorligste ulykker. Spiritus i blodet kommer ind på en andenplads. Rådet for Større Færdselssikkerhed efterlyser mere analyse og forskning, så vi målrettet og effektivt kan forebygge trafikulykker.

Tegning: kamilla wichmann Fold sammen
Læs mere

En 80-årig spøgelsesbilist er omkommet. Radiostationer og landsækkende aviser ringer til Rådet for Større Færdselssikkerhed. Regeringen vil undersøge tilkørselsforholdene til motorvejene. Det vælter ind til rådet med gode og velmenende forslag fra borgere om skiltning og vejtekniske løsninger på problemet.
Situationen er desværre hverdag i Rådet for Større Færdselssikkerhed. Hver dag dræbes mere end ét menneske i trafikken. Og her hvor året 2007 går på hæld, tegner det til at blive en del blodigere end 2006, hvor vi oplevede det færreste antal dræbte og kvæstede siden Anden Verdenskrig.
Hver gang der sker en alvorlig ulykke, skal vi holde tungen lige i munden, før vi udtaler os. Er det en generel tendens, vi ser? Hvordan er datagrundlaget? Hvad siger forskningen, hvis der overhovedet er forsket på området?
Hellere undersøge vidensgrundlaget en ekstra gang, inden vi udtaler os, i stedet for at udtale os per rygmarvsrefleks. Vi skal være troværdige – hver gang! Og det kan nogle gange være en ganske krævende udfordring. For validiteten af datagrundlag og ressourcerne, der bruges til forskningen i Danmark, kunne med fordel øges betragteligt.
For at kunne tilrettelægge en præcis kommunikation, uddannelse eller kampagne, har vi nemlig brug for konkret viden på meget specifikke områder. Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan giver nogle meget gode anbefalinger til, hvilke områder der skal tages fat på.
Dagligdagen med trafik- og færdselssikkerhed er præget af en lang række forskellige typer færdselsuheld og dødsulykker. Og der er desværre en tendens til, at de mest kontroversielle ulykker, dem der er gode billeder i, undskyld udtrykket, skaber det største pres. Og når vi så i rådet bliver spurgt om, hvad der skal gøres, er det ikke sjældent, vi må sige: Hvis vi kigger på problemets omfang, de ressourcer der skal til, og lønsomheden og effektiviteten i forhold til løsningen, så er der ikke umiddelbart et match.
Vores strategi er nemlig igen og igen at fokusere på den langsigtede forskning og forebyggelse og på lønsomheden og effektiviteten ved den konkrete lovgivning, kommunikation og politiindsats – og ikke på taktiske hovsaløsninger. Kun på den måde kan vi skabe en bæredygtig indsats til gavn for færdselssikkerheden i Danmark.

Høj fart er desværre fortsat hovedsynderen i de alvorligste ulykker. Hastigheden er desværre steget til niveauet fra før klippekortets indførelse og er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af trafikdræbte i år.
Det er fortsat socialt acceptabelt at køre lidt for stærkt. Men det kan være dødsens farligt. Derfor adresserer vi nu den problematik i vores kampagner. Senest den nationale fælleskampagne »Ta ti af farten«, som blev til i samarbejde med vejcentrene, politiet og kommunerne, og som hele 92 procent af målgruppen, nemlig mænd mellem 25 og 49 år, har kunnet huske og 85 procent syntes var god eller meget god.
Spiritus i blodet kommer ind på en andenplads.
Antallet af alvorlige spiritusulykker er dalet i løbet af en årrække, men det er fortsat et stort problem. Det er pinligt for omgivelserne at tage spiritusproblemet op med den spirituspåvirkede. Det er opfattelsen, at en spritbilist er en person, der er meget fuld og slingrer. Og mange ved for eksempel ikke, at det i gennemsnit tager halvanden time at forbrænde en genstand og ikke kun en time.
Der er en del fordomme og myter. Det vil vi nu sætte spotlight på. Vi skal have gjort det socialt uacceptabelt at køre med bare lidt for meget i alkohol i blodet.
Hastigheden på samtlige vejtyper er steget betragteligt. Det er i år især gået ud over de bløde trafikanter: cyklister, knallerter og fodgængere.
Regeringen er på vej med et forslag om faste, automatiske hastighedskontroller på udvalgte strækninger. Det er et tiltag, som rådet bakker fuldt op om, da det har givet effektive resultater i andre lande.
Knallerten har igen fået et indtog i Danmark. Knallertkørsel og spiritus er en farlig cocktail. Der er ikke den samme respekt for spiritus i forbindelse med knallertkørsel som i forbindelse med bilkørsel, men resultatet kan blive lige så skæbnesvangert. Derfor er det også glædeligt, at regeringen har lanceret, at der vil komme en knallertpakke, der skal stramme op om brugen af knallert.
Vi har i år ligeledes set en stigning i antallet af dræbte motorcyklister på de danske veje. Det er desværre også en tendens, vi ser i resten af Europa med lidt forskellige forklaringsmodeller. Ligesom med knallerten har vi oplevet, at motorcyklen er blevet populær igen. Men rutinen er ikke helt fulgt med. For det er mest midaldrende mænd, der tog kørekort for mange år siden, der optræder i statistikkerne. Og formodningen går på, at rutinen ikke er blevet vedligeholdt i de mellemliggende år. For at kunne sætte rigtigt ind imod problemet, er der behov for, at der bliver gravet dybere i de enkelte ulykker. Derfor er det positivt, at transportministeren nu sætter Havarikommissionen til at kulegrave ulykkerne. Et godt eksempel på en forskning som er grundlæggende for, at vi kan tune vores kommunikation.

Risikoforståelse grundlægges i de helt unge år. Derfor er det vigtigt med en højt kvalificeret færdselsundervisning i hjem og skole. Her kan Danmark bryste sig af at have en fast forankret tradition. Og når vi kigger ude i Europa, er det noget, vi kan være stolte af. Men vi skal holde fast og udvikle vores undervisning og pædagogik.
Rådet for Større Færdselssikkerhed har traditionelt et rigtig godt samarbejde med landets skoler omkring trafiksikkerhed og undervisning, men det er et arbejde, der kan forankres endnu bedre ude omkring i landet, da undervisningen godt nok er obligatorisk, men ikke skemalagt, så det er op til den enkelte skole at tilrettelægge formen. Selv om mange gør et formidabelt stykke arbejde, er det desværre ikke alle steder, det bliver prioriteret lige højt. Skolerne er pressede, og det er en ekstra udfordring.
Men skoleindsatsen er naturligvis ikke hele svaret. Som tidlige rollemodeller i børnenes liv er det helt essentielt, at forældrene gør en helhjertet indsats. Ifølge udviklingen de sidste ti år er børn blevet dårligere og dårligere til at færdes i trafikken og til at cykle. Det hævner sig, når de bliver ældre.
Livsstilen har ændret sig. Børn bliver i dag kørt til skole. Begge forældre er på arbejdsmarkedet. Og der er i dagligdagen ikke tid til at træne cykelkørslen til skole. For det kan ikke presses ind i en travl skemalagt hverdag. Denne udfordring bliver ikke løst med et snuptag. Derfor vil vi i Rådet for Større Færdselssikkerhed grave dybere i, hvordan vi kan få involveret forældrene yderligere i de kommende år. For vi skal som forældre tage et større ansvar, end vi gør i dag.
Rådet har kørt et pilotprojekt om risikoadfærd på Silkeborg Tekniske Skole i år, hvor eleverne er blevet undervist i risikoadfærd. Erfaringsmæssigt ved vi, at unge mænd fra tekniske skoler, landbrugsskoler og lignende tilhører en fartglad gruppe. Vi ved, at vi ikke nødvendigvis når de unge med de traditionelle kampagner, men de skal opsøges direkte. Derfor vil vi nu bruge erfaringerne fra Silkeborg Tekniske Skole og i de kommende år brede dem ud på alle landets tekniske skoler.
Der er mange måder at gå foran som rollemodeller. Vi anbefaler, at man både på virksomheder og i det offentlige etablerer trafiksikkerhedspolitikker, udvalg og handlingsplaner, der kan være med til at sætte fokus på trafiksikkerheden. Det er prisværdigt, når en virksomhed som Novozymes f.eks. tilbyder alle sine ansatte cykelhjelme gratis. Den slags initiativer er med til at sætte fokus på trafiksikkerheden. Rådet vil i de kommende år sætte ekstra spot på, hvordan virksomheder kan være med til at sætte trafiksikkerheden i højsædet. Det er en livsvigtig opgave.
Kommunerne har også et stort ansvar at løfte. Og det er blevet større efter strukturreformen. Kommunerne har overtaget ansvaret for en langt større del af vejene. Og de har samtidig overtaget udgifter til efterbehandlingen af trafikskader. Så de har udover det menneskelige ansvar fået et seriøst budgetmæssigt incitament til at tænke i udformningen af en trafiksikkerhedspolitik, nedsættelse af trafiksikkerhedsudvalg, handlingsplaner osv.

Udfordringen i de kommende år bliver ikke mindre af, at vi står over for en demografisk bombe. For der bliver langt flere 18-24-årige og langt flere over 65 år i 2012.
Når målet er at sikre en bæredygtig trafik- og færdselssikkerhed, er det vigtigt, at vi ikke løber efter taktiske hovsaløsninger, men holder fokus på forebyggelse, lønsomhed og effektivitet. Det er vi garant for i Rådet for Større Færdselssikkerhed.