Megatrends former udviklingen i Norden

Digitalisering, en aldrende befolkning, bæredygtighed og globalisering er nogle af de store tendenser, der vil præge udviklingen i de nordiske lande.

Alle nordiske lande undergår i disse år temmelig dramatiske forandringer. Det gør de som følge af globale megatrends. Disse megatrends er udviklingstendenser, som over mange år påvirker alle lande, virksomheder og borgere. Det er en del af definitionen på en megatrend. Men en anden del af definitionen er, at indvirkningen er forskellig fra region til region og fra virksomhed til virksomhed. Det, der er en mulighed for ét land, kan godt være en udfordring for et andet. For Norden skaber globale megatrends betydelige muligheder, men også en række nye udfordringer, som igen skaber forretningsmuligheder for danske virksomheder.

Og hvad er det så for nogle megatrends, der har særlig stor indvirkning på de nordiske lande? Det er først og fremmest #digitalisering, #demografi, #urbanisering, #bæredygtighed, #pres-på-offentlige-budgetter, #globalisering og #fokus-på-sundhed. Disse interagerer selvfølgelig med hinanden, men lad os tage dem en for en.

Digitaliseringen og den teknologiske udvikling er den enkeltfaktor, som påvirker verden og således også Norden mest i disse år. Men Norden er i en god position til at opnå flere fordele end ulemper, da vi er den mest IT-parate befolkning i verden. Derudover investerer det offentlige kraftigt i digitalisering. I Sverige forventes tech-sektoren at vokse med 5 procent om året i mange år frem.

Den demografiske udvikling er derimod en potentiel bombe mod de nordiske velfærdsmodeller og hænger tæt sammen med det stigende pres på de offentlige udgifter. Finske byer er blandt de hurtigst aldrende i Europa. Det er først og fremmest den stigende forventede levetid, som øger omkostningerne til sundhed og pleje. Her ses teknologien i alle lande som en del af løsningen.

Urbaniseringen skaber efterspørgsel efter nye bydele, nye boliger, nye skoler og ny infrastruktur. Sverige forventes at bygge 700.000 nye boliger frem mod 2025.

Den stigende fokus på bæredygtighed skaber efterspørgsel efter grønne, miljøvenlige løsninger både på energi og de områder, som kræver meget energi, men også på f.eks. mad, tøj og emballage. Forbrugere i de nordiske lande er blandt dem, der har størst fokus på alle elementer af bæredygtighed.

Ud over den aldrende befolkning er forventede faldende skatteindtægter med til, at presset på de offentlige budgetter vil stige, og alle løsninger, der kan bidrage til at reducere omkostninger i det offentlige uden at forringe servicen til borgerne, er der efterspørgsel efter.

Globaliseringen er under pres i disse år i en sådan grad, at man risikerer afslutningen på globaliseringen. Det skyldes ikke bare Trumps handelskrige, men også stigende automatisering og fokus på lokal produktion og generel nationalisme i en række lande. For små åbne økonomier som de nordiske er dette først og fremmest en trussel. Men omvendt kan det være med til at øge den intra-nordiske udveksling af varer, tjenester, serviceydelser og kapital, i takt med at der netop arbejdes på at reducere grænsehindringer.

Endelig er de nordiske lande om nogen eksponent for stigende fokus på sundhed. Godt nok ryger, snuser og drikker man for meget i Norden, men samtidig stiger efterspørgslen efter sundhedsløsninger. Fra private sundhedsforsikringer, til sunde madvarer, helseprodukter og motionsprodukter og -services. Og der er samtidig høje forventninger til de offentlige sundhedsløsninger.

For at udnytte de kommercielle muligheder, som blandt andet de store forandringer i de nordiske samfund afstedkommer, har de danske ambassader i de nordiske og baltiske lande etableret en fælles organisation - som vi kalder Trade Council (TC) of Denmark Nordic Baltic - og en fælles strategi. Organisationens kerne er tre specialiserede, tværnationale sektorteams:

1) Energi, miljø og industri

2) Arkitektur, design, ingeniørservices samt bygge og anlæg og

3) IT og sundhed.

Inden for disse teams udbydes alle former for go-to-market-ydelser samt ydelser, der kan udvide eller optimere eksisterende forretning. Derudover vil TC Nordic Baltic have særlig fokus på små og mellemstore virksomheder (SMVer) og deres behov. Hvad enten det er en tech start-up-virksomhed eller en veletableret virksomhed i byggeindustrien.

Et tredje fokusområde vil være de politiske drivere for kommercielle muligheder, som ambassader har særlige forudsætninger for at identificere og udnytte på danske virksomheders vegne. Til disse hører også FNs 17 bæredygtighedsmål (SDGerne), som de nordiske lande ligger helt i front med at implementere. Endelig har vi lovet os selv og omverdenen, at vi skal blive bedre til at kommunikere de store markedsmuligheder i Norden til de danske virksomheder og til gavn for hele det danske samfund. Det er denne artikelserie blandt andet et udtryk for.

Sammenlagt ville de nordiske lande være verdens 11. største økonomi. Og tager man de baltiske med, er man tæt på top 10. Men når det gælder den danske eksport, ja, så er Norden-Baltikum suverænt det største marked i verden.

Jarl Frijs-Madsen er Danmarks ambassadør i Norge og skriver i løbet af sommeren en række indlæg om nordisk økonomi