Mediemøllen: Bandevold og medierne

For at genbruge en tidligere brugt indledning til denne spalte må vi endnu en gang konstatere, at danske medier er pivåbne over for ethvert udsagn, som kommer fra autoritativ kilde.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her taler vi ikke om kilder, som kan være båret af begavelse, indsigt eller ligefrem nyskabende tænkning. Nej, den letteste og mest simple adgang til medierne er desværre, at man tilhører oppositionen, sådan rent politisk, eller besidder en minimal form for kendthed, som forventes at bære igennem hele vejen.

Mens dette skrives, kan det konstateres, at Villy Søvndal fører på dagens website i denne avis, da han har anført et rungende angreb på arme Brian Mikkelsen, som p.t. besidder justitsministerposten i Danmark. Søvndal mener, at justitsministeren er totalt galt afmarcheret i forhold til bekæmpelse af bandeaktiviteter i Danmarks hovedstad. Søvndal ønsker en omgående handlingsplan, hvilket han næppe er ene om.

Ritt Bjerregaard presser sig dog fremad i feltet over meningsdannere, som befolkningen bør lytte til. Hun analyserer situationen på følgende klare vis: Hovedstadens problemer kan entydigt tilskrives den siddende regering. Den har været for valen i forhold til udvidelse af politistyrken. Den har ikke forstået, at den kuldsejlede politireform burde have være bragt på plads for længe siden. Og regeringens overdrevne opmærksomhed på Christiania har resulteret i, at stofhandel og kriminalitet er blevet spredt ud over det ganske København, så det er umuligt at kontrollere.

Ritt Bjerregaard har naturligvis ret i sidste synspunkt. Til gengæld tilslutter hun sig regeringens politik på området. Hvilket ikke forekommer specielt logisk. Men nu ved Berlingske Tidendes læsere altså, at Villy Søvndal og Ritt Bjerregaard har stærkt kritiske synspunkter på justitsministeren, regeringen og politiet.

Det falder ingen ind at anholde Villy Søvndals uendelige populisme eller Ritt Bjerregaards pressemeddelelse, som går direkte ind på avisens lystavle uden mindste journalistiske modsigelse. Kollega Mads Kastrup har dog i sin blog afklædt Københavns Politis lystige pressekontakt, Per Larsen, som i virkeligheden er chefpolitidirektør og direkte ansvarlig for, at politiet ikke har antydningsvis sans for, hvorledes krisen skal løses. Per Larsen tilbyder dog, at politiet gerne står til rådighed for en konfliktløsning, der baserer sig på pædagogiske samtaler med stressede samfundsborgere på begge sider af konflikten.

Det er altså tilbuddet til den danske borger i situationen. At politiet, på opfordring af Villy Søvndal og Ritt Bjerregaard, sætter sig sammen med morderne og voldsforbryderne fra henholdsvis Hells Angells og syndikatet af indvanderbander fra det indre Nørrebro og finder en mindelig løsning, der for en tid kan berolige det lovlydige Danmark. Realiteten er naturligvis, at Ritt Bjerregaard i sin indvandrervenlighed, understøttet af Villy Søvndal, De Radikale og andre, har skabt grundlaget for den krig, der raser i Danmark. Disse parters yderligere insisteren på, at indvandrerne naturligvis skal understøttes i deres almindelige ulyst til lønnet arbejde, har skabt en fuldstændig uholdbar situation, hvor den månedlige hyre fra de sociale kasser naturligvis bedst ganges op gennem almindelig kriminel aktivitet.

Dette er den eneste logik, der gælder her. Desværre er den kun mulig i et samfund, hvor den sociale forståelse går over alle bredder – og hvor konsekvensen af samfundsskadelig adfærd er lig nul. Dette kan dog ikke beskrives i medierne.

Her lyttes der til Søvndal, Bjerregaard, Mikkelsen og Larsen. Desværre har de intet at sige!