Inden det hele skulle begynde, stod Firoozeh Bazrafkan og talte med fire uniformerede betjente. De ragede alle mindst et hoved op over hende, selvom hun var iklædt støvler med hæl, og ind til brystet klemte hun en lærredspose i naturfarvet bomuld.

I flokken bag den iranskfødte kunstner blev der gættet på, hvad der mon gemte sig i lærredsposen.