Lønmodtagerkultur: Gid det var så vel med de unges iværksætteri

Iværksætteri er sundt for unge, men udviklingen er deprimerende.

21BUSJakob-Borg-140024.jpg
17-årige Jakob Kristian Borg fik ikke lov at oprette sit eget lydteknikerfirma, fordi han ifølge Statsforvaltningen havde mulighed for at tage et almindeligt lønmodtagerfritidsjob. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Læs mere
Fold sammen

Stadig flere unge bliver iværksættere«. Sådan lød en opmuntrende overskrift forleden. Forinden havde Tommy Ahlers, formand for regeringens Iværksætterpanel, konstateret, at det er verdens bedste job at være iværksætter, og som individer har »vi det fantastisk«.

Det lyder jo forjættende. Hvis det vel at mærke var rigtigt.

Desværre ser virkeligheden anderledes ud. Iværksætteriet blandt unge under 25 år spirer ganske rigtigt langt mere end i 2010, hvilket den optimistiske overskrift tog afsæt i. Problemet er bare, at netop det år nåede iværksætteriet i aldersgruppen lavpunktet i kølvandet på finanskrisen.

Så ja, iværksætteriet går bedre, end da den økonomiske krise gjorde allermest ondt.

Men reelt forfulgte færre unge sidste år deres iværksætterdrøm og fik et CVR-nummer. Faktisk er der på et enkelt år sket et fald på mere end ti procent, viser Erhvervs­styrelsens tal. Mens 5.482 unge under 25 år oprettede virksomhed i 2015, faldt tallet til 4.910 sidste år. Også de unges andel af det samlede iværksætteri er faldende – fra 16 procent af CVR-registreringerne i 2013 til 13 procent sidste år.

Før unge i alderen 15 til 18 år kan få et CVR-nummer, skal forældrene ansøge om dispensation hos Statsforvaltningen jævnfør værgemålsloven og garantere at dække eventuelle tab. Sidste år søgte kun 81 i aldersgruppen om særlig tilladelse mod 129 i 2015. Samtidig faldt antallet af godkendelser markant fra 43 i 2015 til blot ni året efter. Og i årets første seks måneder har blot tre fået lov til at oprette et CVR-nummer.

Netop unge mellem 18 og 29 år er de mest iværksætterlystne, og Danmark har brug for den idérigdom, initiativ og virkelyst, iværksættere bidrager med.

Mister de unge troen på en iværksætterfremtid, er velfærdssamfundet ilde stedt. Trods optimistiske toner og politiske skåltaler om betydningen af iværksætteri har det reelt stået stille i 15 år. Lønmodtagerkulturen dominerer, og Danmark er det land i EU, der har færrest selvstændige blandt de beskæftigede.

Det er altså brug for andet og mere end regeringens erhvervs- og iværksætteri­udspil, hvis Danmark skal blive verdens­mester i iværksætteri. Faktisk er det ganske forstemmede, at regeringen med erhvervspakken »Sammen om fremtidens virksomheder« synes mere optaget af vilkår for investorer og landets større virksomheder end de ni ud af ti danske virksomheder med under ti ansatte.

Investorfradrag, aktiesparekonto og anden omsorg for investorerne kommer næppe de helt små selvstændige til gavn i hverdagen. Nok er de lykkeligere end lønmodtagere. De er herre i eget hus, men for mange er friheden dyrt købt. En stor gruppe iværksætteres indkomst er lavere end kontanthjælpen, og særligt de mindste virksomheder lider hårdt under det omsiggribende bureaukrati. De har brug for at opleve reelle forbedringer i hverdagen. Det ønske bliver forhåbentlig imødekommet, når Iværksætterpanelet fremlægger sine anbefalinger 25. september.

At de, der har modet, så løber panden mod en mur, er næsten ubærligt. Danmark tørster efter iværksættere. Alligevel ser Statsforvaltningen det tilsyneladende som sin opgave at fastholde de unge i en lønmodtagerkultur, når begrundelsen på til en 17-årig selvlært lydtekniker er, at han ikke kan oprette virksomhed med diverse konsulentopgaver inden for lyd, lys og sceneteknik, fordi han »har mulighed for at tage et almindeligt fritidsjob, hvor han ansættes som lønmodtager«.

Dermed forringes hans muligheder for beskæftigelse i en branche, hvor opgaver – typisk af få timers varighed – konsekvent udføres på konsulentbasis. Netop sådan som det vil være tilfældet for de unge på fremtidens arbejdsmarked, hvor den traditionelle fastansættelse som lønmodtager i stigende grad afløses af projektansættelser.

Før sommerferien enedes politikerne på Christiansborg om et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypiske ansatte, der netop tager hånd om den virkelighed. Jo bedre forberedt unge mennesker er til at arbejde på de vilkår, jo bedre rustet er de. Men kendsgerningerne på fremtidens arbejdsmarked har øjensynligt forbigået Statsforvaltningens opmærksomhed.

Vi skal »passe på«, at unge mennesker ikke kommer i økonomisk uføre. Men lønmodtagerkulturen har fortrængt sund fornuft, hvis det bedste argument for et afslag er udsigten til et »almindeligt« fritidsjob. 15-18 årige er gamle nok til at blive fængslet, men vurderes åbenbart ikke modne nok til at forfølge deres passion og starte egen virksomhed. Selv ikke med forældrenes løfte om at hjælpe og støtte – og i sidste instans tage det økonomiske ansvar, hvis det skulle blive aktuelt.

Erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) ambition er at gøre Danmark til et af verdens bedste lande at starte og drive virksomhed i. Det mål nås kun, hvis vi formår at gøre op med den udbredte lønmodtagerkultur og i stedet få skabt en iværksætterkultur, hvor selvstændighed, vilje og gåpåmod belønnes. Også når det gælder unge, hvis ambitioner og fremtidsdrømme rækker ud over de helt traditionelle fritidsjob.